Jeg fik en vigtig besked fra Obama i morges - på facebook. Ja, vi skriver sammen på den uformelle måde. Det er ligesom nemmest.

Forleden sendte han en besked til mig - og hans 27 millioner andre støtter på facebook – om, hvor stolt han var over de amerikanske gymnaster ved OL. I går handlede hans update om fartøjet, der er landet på Mars. I dag vil han have penge.

Det viser sig, at hans modstander Mitt Romney igen har samlet flere penge ind på en måned end Obama’s kampagne: ”This morning, we learned that for the third month in a row, we've been outraised by the other side in this race. Help close the gap—pitch in $5 now, and ask a friend to do the same.”

5 dollars lyder måske ikke af meget. Men det er netop det, der er genialt. Fordi det er så lidt, Obamas kampagne beder om, er det overkommeligt. Og derfor er der faktisk utroligt mange, der giver. Ved sidste valg fik Obama så mange penge fra private bidragsydere, at mange analytikere siger, at det var med til at afgøre valget.

Helt sikkert er det, at penge betyder meget i amerikansk politik. Som jeg skrev i min sidste blog, bruger kandidater til Kongressen utrolig meget tid og energi på at fundraise.

Men afgør det så også valgene, hvem der har flest penge? Svaret er: ikke altid, men meget ofte. I 2008 var det sådan, at i 93 % af valgkampene om en plads i Repræsentanternes Hus, vandt kandidaten med flest penge, mens tallet var 94 % for valgkampe til Senatet.

De tal skal dog tages med et gran salt. Ofte vil det nemlig være lidt som gåden om hønen og ægget: hvad kom først? Vinder kandidaten, fordi han har flest penge, eller har han flest penge, fordi han ser ud til at vinde (måske fordi han er den bedste), og vælger donorer derfor at støtte ham?

Sidstnævnte mulighed er bestemt tilstede. Det er typisk at store virksomheder og industriens organisationer betaler penge til kandidater på begge sider af det politiske spektrum. Hvorfor? De kan jo dårligt støtte op om begges synspunkter i og med, at de ofte er modsatrettede. Svaret er selvsagt, at man regner med at få noget igen for de penge, man giver. Og når man aldrig kan være helt sikker på, hvem der vinder, er det sikreste at støtte begge sider.

Imidlertid afhænger succes i amerikansk politik af andet og mere end penge. Det handler også om mobilisering og frivillige indsatser.

Det har specielt Obama været god til. Mange mener også, at hans evne til at mobilisere mere end halvanden million frivillige over hele USA til at agitere sin sag i 2008 – og dermed aktivere endnu flere potentielle vælgere – var medvirkende til valgsejren.

De mange frivillige ringer rundt til vælgere, de stemmer dørklokker, de holder små private sammenkomster for venner og familie osv. Alt sammen vigtigt og betydningsfuldt, hvis man er mange nok.

Men spørgsmålet er, om han kan begejstre ligeså mange mennesker denne gang?

Jeg holder stadig på Obama, som den bedste kandidat i USA. For mig er han – om end han på nogle områder har skuffet - en fantastisk politiker med mange gode holdninger. Ikke mindst på klima- og miljøområdet.

Derfor har jeg også under mit ophold her i USA meldt mig som frivillig. Forleden var jeg ude at stemme dørklokker. Se hvordan den slags foregår her.