Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Dennis Nørmark

Vi bliver ikke lykkeligere af at kunne vælge frit

Det giver os ikke højere livskvalitet at kunne vælge mellem mange produkter, karriereveje og kærester.

Dennis Nørmark

For næsten 20 år siden satte et hold amerikanske forskere sig for at undersøge en sag, der udartede sig til et genialt lille eksperiment.

Teamet opsatte ved indgangen til en af USA’s mest velassorterede fødevarebutikker en lille bod med venlige damer, der velvilligt uddelte smagsprøver på marmelader fra firmaet Wilkin & Sons.

På nogle dage kunne nysgerrige kunder testsmage 6 forskellige typer marmelade, mens de andre dage kunne afprøve 28 produkter. Som tak for deltagelsen modtog hver deltager en lille kupon, der gav dem rabat på marmelade af samme mærke.

Via et simpelt system med mærkede kuponer kunne teamet nu undersøge, hvilken gruppe der benyttede sig af kuponen – den, der smagte det store udvalg, eller den, der testede det mindre? Resultatet var mildt sagt overraskende.

30 pct. af de kunder, der havde testet 6 forskellige typer marmelade ved indgangen, valgte at indløse deres kupon og købe marmelade, mens kun 3 pct. af dem, der havde testet det store udvalg, gjorde det samme.

Forsøget satte gang i en række lignende eksperimenter, og førende forskere som Sheena Iyengar og Barry Schwartz kom efterhånden frem til en overraskende konklusion, der går stik imod en af de mest vedholdende ideer i den vestlige verden: Flere valg hjælper os ikke og gør os ikke til lykkeligere mennesker. Tværtimod frustreres vi ofte af dem og efterlades handlingslammede.

LÆS DEBAT

Barry Schwartz viste med sin forskning, at mange valg øger chancen for, at vi bliver ulykkelige, fordi vi hele tiden er bange for at vælge forkert og senere fortryde vores valg.

I et samfund med øgede valgmuligheder forsøger alt for mange af os med en maximizer-strategi, hvor vi bruger timer på at undersøge, hvilken bil, feriedestination eller computer der vil gøre os gladest, men vi når aldrig til bunds i den tilgængelige information og ender med at træffe et valg, vi senere fortryder.

Vores generelle velstand kan godt øge lykken, men kun op til et vist punkt. Herefter flader kurven ud, og det gør ingen forskel, om vi tjener 1.000 eller 10.000 kr. mere om måneden. Vores valgmuligheder øges, men det betyder ingenting.

Konklusionen er en bombe under hele den vestlige verdens måde at tænke valg på. Folketingsvalg bliver vundet på at love borgerne flere frie valg (af sygehuse og skoler), butikker kaprer kunder på at have ’det største udvalg’, og generelt hyldes mangfoldigheden af muligheder som selve civilisationens højdepunkt.

Den simple ligning, at flere valg giver et bedre samfund, som en stor del af vores vestlige kultur hviler på, kan meget vel vise sig at være forkert

Da ’vores system’ vandt den kolde krig, blev det udråbt som overlegent i forhold til de regimer, hvor der var én bil at købe, ét cigaretmærke og én feriedestination. Men som en tidligere DDR-borger ifølge Stanford-professor Sheena Iyengar udtalte: »I det mindste var vi garanteret en ferie – nu har vi masser af tilbud, men ikke råd til nogen af dem«.

LÆS DENNIS NØRMARK

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi nærmer os et farligt område for den vestlige selvforståelse. Alene ideen om overhovedet at nuancere vores forståelse af det frie valg medfører ofte massiv modstand. Sheena Iyengars marmeladeresultater blev således hurtigt beskyldt for at være »uamerikanske«. Men studiet løj jo ikke – selv om konklusionen var politisk ukomfortabel for nogen.

Ingen ønsker sig naturligvis tilbage til tiden, før det frie marked gav os 100 forskellige typer mel, bleer og saftevand at vælge imellem. Men den simple ligning, at flere valg giver et bedre samfund, som en stor del af vores vestlige kultur hviler på, kan meget vel vise sig at være forkert.

Problematikken skyldes den uheldige kombination af en ekstremt stor grad af individualisme og de stadig mere specialiserede tilbud. Grunden til, at folk ifølge mange studier bliver mere lykkelige af at have en religion og mindre stressede af at leve i relativt klare og forudsigelige hierarkier, er, at folk i sådanne mere kollektive samfund ikke er alene med deres valg. De kan henvise til en autoritet (Gud, forældrene eller chefen).

Hvis vi skal blive gladere for de valg, vi tager, behøver vi bedre vejledning, uddannelse, dannelse og indsigt

Det vestlige menneske har kun sig selv at bebrejde for de dårlige valg, hvilket efterlader os helt alene derude. Momondo, PriceRunner og Autobutler kan muligvis sortere i henholdsvis rejser, elektronikindkøb og bilværksteder, men en søgerobot er ingen rigtig ven.

I andre kulturer søger man råd og vejledning hos autoriteterne. Og det virker! I et interessant studie fra Indien undersøgte et hold forskere, om ægtepar i arrangerede ægteskaber var gladere for deres ægtefæller end ægtepar, som selv havde valgt hinanden, og kom frem til den overraskende konklusion, at de arrangerede ægtepar efter ti år elskede hinanden mere end dem, der havde giftet sig af kærlighed.

Den slags studier provokerer os, fordi forestillingen om det frie valg er så essentiel en del af vores kultur.

Ideen, der skal plaffes ned, er, at frie valg altid er af det gode, og at vi ikke kan lære af samfund, hvor familie, kollektiver og autoriteter betyder mere. For det tror jeg, vi kan. En alt for firkantet tro på, at alle samfund vil bevæge sig væk fra kollektivet, familien og det autoritære, er en alt for selvforelsket opfattelse af, at vores egne ideer er de andres overlegne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi drukner i vores kulturs dyrkelse af det frie valg, hvis vi samtidig dyrker vores privilegerede ensomhed

Hvis vi skal blive gladere for de valg, vi tager, behøver vi bedre vejledning, uddannelse, dannelse og indsigt. Når unge mennesker ifølge undersøgelser bliver stadig mere fortvivlede over angsten for at vælge forkert uddannelse eller karrierevej, er løsningen ikke kun at begrænse valgene, men også at øge vejledningen – den imellem generationer, venner og familie. Ikke den, der går igennem Trustpilots anonyme fællesskab.

Vi drukner i vores kulturs dyrkelse af det frie valg, hvis vi samtidig dyrker vores privilegerede ensomhed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce