Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Dennis Nørmark

Vores krige eller kolonitid skal vi danskere da ikke evaluere

Vi har ingen udenrigspolitik i Danmark, kun indenrigspolitik.

Dennis Nørmark

I sidste uge fandt FN’s torturkomité lejlighed til at kritisere regeringen for en række forskellige ting. Blandt de områder, der bekymrede komiteen, var Inger Støjbergs berømte libanesiske annonce, men også lukningen af Irak-kommissionen var man kritisk over for og anbefalede en genåbning.

Nu kunne man jo forledes til at tro, at den slags ville gøre et indtryk i Danmark, men da det næppe er tilfældet, vil jeg tillade mig at forklare eventuelle FN-folk, hvordan tingene fungerer her i landet.

I Danmark har vi ikke nogen udenrigspolitik, fordi alt her er indenrigspolitik. I hvert fald alt det, som betyder noget. Tag eksempelvis Irak-kommissionen. Den kommission lukkede vi, fordi den alene blev nedsat på grund af ’politisk drilleri’.

I må forstå, at udlandet ikke har vores interesse

Ifølge regeringspartiet havde kommissionen udelukkende et indenrigspolitisk formål, nemlig at ydmyge danske eksministre med forhør og generende spørgsmål. At undersøge grundlaget for krigsdeltagelsen, som kostede otte danske soldater livet, og hvad der ellers hændte i forløbet, tror ingen et sekund på interesserer nogen. Den krig foregik langt væk, og de ansvarlige har fået nye jobs.

I Danmark behøver vi ikke at evaluere hverken krigsdeltagelse, kolonitid eller noget som helst andet. Hvis det er pinligt for nogen af vores politiske modstandere, som vi således kan bringe i fedtefadet, er det spændende. Ellers er det uinteressant.

Og Støjbergs annoncer? Dem ved vi da godt ikke virker. Heller ikke det handler om andet end at spille med musklerne internt. I må forstå, at udlandet ikke har vores interesse.

Vi har stadigvæk en udenrigsminister, men da han blev udpeget, blev historien hurtigt den, at han var rival til landets statsminister, og det er alment kendt hos kommentatorer herhjemme, at lige præcis udenrigsministerposten er god at give til konkurrenter, man gerne vil have væk fra søgelyset

Vi har stadigvæk en udenrigsminister, men da han blev udpeget, blev historien hurtigt den, at han var rival til landets statsminister, og det er alment kendt hos kommentatorer herhjemme, at lige præcis udenrigsministerposten er god at give til konkurrenter, man gerne vil have væk fra søgelyset. For ingen interesserer sig rigtig for, hvad udenrigsministre laver, og de er bortrejst det meste af tiden.

Vi har et lignende system med vores pladser i Europaparlamentet. Det er bredt anerkendt som en elefantkirkegård for udtrådte ministre og folketingsmedlemmer. Det er et sted, man kommer hen, når man ikke længere er så vigtig. De vigtige skal arbejde herhjemme. For indenrigspolitikken. Hertil vil I måske bemærke, at også unge mennesker stiller op til Europaparlamentet, men her skal I huske på en anden sandhed om dansk politik.

For unge politikere er det en god strategi at hænge i lygtepælene et par uger og blive et kendt ansigt. Så kan folk huske dem til Folketingsvalget. Det har virket for flere medlemmer på Christiansborg, og der tales åbent om det, bag lukkede døre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis I stadig ikke tror mig, så tænk på vores nyligt overståede folkeafstemning om retsforbeholdet. Nej, tænk på alle de folkeafstemninger, vi har haft. For de har alle handlet om det samme. Det har handlet om, hvorvidt EU er en god eller en dårlig forretning for os. Der var ingen passionerede jasigere blandt politikerne, og den ærgrelse, I bemærkede i japartiernes ansigter, handlede mest om, at de tabte valget. I hvert fald ifølge kommentatorerne. Det er småpinligt at tabe og kan igen bruges af modstanderne.

Tillykke med jeres klimaaftale i øvrigt. Undskyld, vi ikke har mere hænderne oppe over hovedet, men når Connie Hedegaard ikke længere er med, er det ikke så spændende.

Dengang det foregik i København, var det til gengæld interessant. Men det topmøde gik desværre i vasken for os på grund af intern rivalisering imellem vores ministerier. Hele verden var vidne, mens vi klokkede rundt i det, fordi vi endnu engang havde en anden dagsorden end alle verdens andre lande.

I kan ikke ramme os, for vi er ligeglade. Vores integrationsminister har lige vist jer, hvor ligeglade vi er. Hun har netop erklæret, at hun er klar over, at vores nyeste stramninger »er på kanten« af internationale konventioner, men fordi der går nogle år, førend vi eventuelt bliver dømt, kan vi en rum tid administrere, som det passer os. For vores interesser for at sikre genvalg trumfer altid de internationale aftaler. Har I forstået det nu? Vi har ingen udenrigspolitik, kun indenrigspolitik. Vi er i sandhed et ørige.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce