Tegning. Roald Als

Tegning. Roald Als

Dennis Nørmark

Bankverdenen tager røven på os med et sprog, de færreste forstår

Vi, der ikke forstår sproget, er villige til at tage eksperternes ord for, at sådan må det være.

Dennis Nørmark

Så blev vi snydt igen. De lækkede papirer fra Mossack Fonseca dokumenterede i sidste uge omfattende snyd, dårlig moral eller bare gemen snuhed i et omfang, der har kostet statskasser milliarder. Men hvorvidt det er ulovligt, er åbenbart ikke helt til at sige.

Vi bevæger os på kanten, og derfor går alle forsigtigt til værks. For ingen vil anklage nogen for noget ulovligt, hvis det faktisk er lovligt. Så har man nemlig vist, at man ikke duer til sit embede, ikke kan sit stof, eller at man bare ikke taler det særlige sprog, der efterhånden adskiller den politiske og økonomiske elite fra alle os andre.

LÆS DEBAT

For de sidste års sager om alt fra finanskriser til skattesvindel ligner efterhånden en forskel mellem to sprogsystemer, som også den islandske forfatter Sigmundur David Gunnlaugsson sagde det i et interview med Weekendavisen: »Eliten taler et sprog, vi andre ikke forstår. I en bredere forstand er der tale om en kamp om sproget. De bruger sproget til at holde os nede«.

Og der er noget om snakken. I DR’s dokumentar om skattelækken hører vi om en dansk direktør, der flytter sine penge til et selskab i Panama og indsætter en række direktører i selskabet. Selv er han nu via en ’Power of Attorney’ reelt stadig direktør og kan trække pengene ud skattefrit. Sproget har gjort direktøren en tjeneste. I den virkelige verden er han stadig direktør, men i skattejuristernes, finansmændenes og direktørernes sprogspil er han noget andet. Deres sprog tager således effektivt røven på vores sprog.

Os, der ikke forstår sproget, er villige til at tage eksperternes ord for, at sådan må det være

Os, der ikke forstår sproget, er villige til at tage eksperternes ord for, at sådan må det være. For hvis ikke finansfolk og jurister kan flytte rundt med penge og titler på denne måde, går væksten sikkert i stå, folk må fyres, og kineserne kommer. Alle, der siger noget andet, har blot ikke forstand på økonomi og penge. Det er ikke ulovligt, men blot arbejde på så avanceret et niveau, at vi andre gør klogest i ikke at udstille vores egen uvidenhed og bare lade dem gøre deres arbejde.

Det er, som Ole Thyssen formulerede det i mandagens Politiken, nøjagtig som med sorte huller. Ingen almindelige mennesker forstår dem, men ingen vil afvise dem, blot fordi de ikke forstår dem. Eksperterne har jo sagt god for deres eksistens.

Men mens fysikken er i gode hænder hos fysikerne, er det ikke stensikkert, at økonomien er i gode hænder hos økonomerne, skattejuristerne og bankemændene. For økonomien er en del af din og min dagligdag – mere end sorte huller. Vi står derfor over for et potentielt demokratisk problem. I dagligdagen manifesteret i det forhold, at ingen længere kan forstå deres egen selvangivelse.

LÆS MERE

Og eliten er tilsyneladende heller ikke klar over, hvor lukket dens eget system er. I DR-dokumentaren eksemplificeres dette af Nordeas ’private banking’-chef, der padler rundt i et girafsprog. Han ligner en klovn i offentlighedens øjne, men siger næppe noget, koncernen ikke synes er fuldstændig logisk. Sådan taler man bare i den verden: »Vi hjælper ikke vores kunder med at undgå at betale skat, men hjælper dem til at betale den skat, de skal«. Jurister og almindelige mennesker hører den sætning forskelligt.

Nu er det naturligvis nærliggende at skyde hele skylden på kapitalismen og de onde spekulanter, men det ville være en alt for enkel konklusion, der overser, at finansverdenen blot reagerer på et våbenkapløb mellem dem og skattemyndighederne, der har pågået i årtier, og som er et resultat af, at vores politikere fører politik igennem skattesystemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Herved overlader de den politiske magt til embedsmænd af jurister og økonomer. Embedsmænd, som i øvrigt studerede med dem, der i dag bekæmper dem på den anden side af bordet, i verdens banker, holdingselskaber, fonde og advokatfirmaer.

Når myndighederne lukker skattehuller, åbner deres modstandere dem på ny med nye begreber og juridiske spidsfindigheder, alt sammen inden for et sprogspil, som myndighederne nu skal bruge nogle måneder på at fortolke og dechifrere. Er det lovligt eller kriminelt nonsens på stylter?

Imens sidder den brede offentlighed – men også vores politikere – tilbage i afmagt, fordi ingen reelt forstår, hvem der har ret. Vores penge forvaltes på begge sider af nogen, vi ikke forstår. Vi er således dobbelt snydt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce