Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Dennis Nørmark

Danske chefer har importeret en dysfunktionel mistillidskultur

Vi har ukritisk optaget værdier fra lande, der bugner af skepsis.

Dennis Nørmark

Midt i den tilsyneladende epidemiske vækst af stress og udbrændthed stiller mange kloge hoveder sig i øjeblikket spørgsmålet, hvordan det kunne gå så galt.

Der er grøde i både den akademiske verden og i de indsendte debatindlæg i nærværende avis, hvor de nedslidte medarbejdere klager deres nød, mens et par konsulenter lejlighedsvis beklager det monster, de har været med til at skabe.

Hvordan endte vores offentlige arbejdspladser med at blive et helvede af kontrol, tjeklister, procesmål og bureaukrati, og hvordan endte vores private sektor med at skabe et så ekstremt fokus på præstation og effektivitet?

DIREKTØR

Årsagen skal nok findes i, at en del af de managementtiltag, vi har været vidne til de seneste årtier, er importeret fra lande, der kun på overfladen ligner vores. Det store dyr i den offentlige sektor åbenbarede sig som New Public Management i 1990’erne og var direkte importeret fra Storbritannien.

Målet var blandt andet at forbedre effektiviteten og tjekke, undersøge og måle på, om de offentligt ansatte rent faktisk foretog sig noget fornuftigt, eller om folk bare udfyldte den tid, der var til rådighed med formålsløst arbejde.

Inden for samme periode oplevede den private sektor ligeledes en revolution. Her fik man et tilsvarende regime af performance-indikatorer – milestones, balanced scorecards, SMART goals og andre former for performance management – der ligeledes skulle holde den enkelte medarbejder til ilden, fjerne spild, gøre alting mere lean og sikre, at hvert et vågent sekund blev brugt til værdiskabelse for virksomheden.

Danskerne har først og fremmest udviklet en tillidskultur, man ikke i samme grad finder i de to store anglikanske kultur

Til det udviklede man en række måleværktøjer, som selv den mest introverte og menneskesky chef kunne administrere i sikkerhed bag en computerskærm og dernæst – gennem virksomhedens retningslinjer for appraisal – udmønte i enten belønning eller straf, alt efter hvordan medarbejderens KPI’er var opfyldt.

KRONIK

Performancekulturen arvede de danske koncerner fra amerikanerne, som uden sammenligning er den mest performancefokuserede kultur i verden.

På samme måde lånte danske virksomheder andre elementer fra en grundlæggende rastløs amerikansk kultur, hvor handling generelt er vigtigere end omtanke og hurtighed vigtigere end omhu og forsigtighed. Læg dertil en kedelig tendens til at overbebyrde medarbejderne med regler og procedurer til erstatning for deres egen sunde dømmekraft – alt sammen under overskriften compliance og alignment.

Problemet ved denne ukritiske import er bare, at det britiske og amerikanske samfund på væsentlige parametre adskiller sig kulturelt fra vore egne traditioner. Danskerne har først og fremmest udviklet en tillidskultur, man ikke i samme grad finder i de to store anglikanske kulturer.

Grunden til, at kontrolmekanismer, performancemål, overvågning og bureaukrati ikke tidligere var nødvendigt, var ganske enkelt, at folk stolede på hinanden.

Stolede på, at en ånd af flid, professionalisme og samvittighedsfuld virketrang gjorde, at medarbejderne naturligvis udførte det påkrævede arbejde så godt som muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Måske burde både offentlige administratorer og landets koncernchefer overveje, hvorfor de har kylet deres egen kultur på historiens mødding

En kultur af tillid og tiltro, som gjorde, at danskerne generelt opfattede deres arbejde som behageligt i et omfang, så flere undersøgelser viste, at vi endog var villige til at arbejde, selv hvis vi ikke havde brug for pengene.

Sammenlign dette med den markant lavere tillid i lande som Storbritannien og USA. Sammenlign det med et folk som det amerikanske, hvor omtrent halvdelen åbent erklærer, at de hader deres arbejde, og hvor loyaliteten over for virksomheden kun er intakt, så længe der er åbenlyse muligheder for avancering eller højere løn.

Med New Public Management og performance-kulturen har vi ukritisk optaget værdier, social praksis og menneskehåndtering fra lande, der grundlæggende bugner af skepsis over for andre mennesker.

Måske burde både offentlige administratorer og landets koncernchefer overveje, hvorfor de har kylet deres egen kultur på historiens mødding og optaget en dysfunktionel, nedslidende og mistroisk kultur fra nogle lande, vi faktisk kun dårligt kan sammenligne os med.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce