Antietablissement. »Ved det amerikanske valg viste folket endelig, at det er fuldstændig ligeglad med, hvad eliten har dømt politisk muligt. Det er demokrati, når det er bedst«, skriver Dennis Nørmark.
Foto: Alex Brandon, AP/AP

Antietablissement. »Ved det amerikanske valg viste folket endelig, at det er fuldstændig ligeglad med, hvad eliten har dømt politisk muligt. Det er demokrati, når det er bedst«, skriver Dennis Nørmark.

Dennis Nørmark

Fyr eliten!

Trumps sejr bør markere en afsked med en politisk debat, der blot handler om marginaler.

Dennis Nørmark

Det var ikke Trump, der alene tog livet af Hillary Clintons præsidentdrømme. Det gjorde han sammen med Bernie Sanders.

De to, som vi har lært at kalde for venstrefløjens og højrefløjens populister, udstillede Clinton som fortidens kandidat. Som stilstandens og inertiens politiker, og et stort flertal ville derfor foretrække ’populismen’.

Kun for os andre var hun favoritten. For alle os, der i de sidste årtier har befundet sig på en anden planet end resten af befolkningen.

Fra den planet har vi ikke været i stand til at forudsige Donald Trump eller Brexit, og vi har heller ikke kunnet forudsige fænomenet Alternativet eller det Piratparti, der for blot et par uger siden rystede det islandske politiske establishment.

Situationen er så alvorlig, at den er uoprettelig. Landets politiske medier kan eksempelvis ikke meningsfuldt for fremtiden have de samme politiske kommentatorer, journalister og analytikere ansat, som så konsekvent har ramt forbi skiven. Nogle af dem bliver nødt til at tage konsekvensen og gå eller blive fyret. Men det er desværre ikke gjort med dette.

Trumps sejr bør faktisk betyde en timeout til hele den politiske elite, fordi hans sejr beviser, at det, som optager flertallet af vælgerne, simpelthen ikke har nogen resonans hos dem, der har siddet på den politiske magt alt for længe. Derfor har et flertal brugt deres demokratiske ret til at fjerne dem.

LÆS MERE

Konsekvensen er, at vi bliver nødt til at lytte og ganske enkelt ændre indholdet i vores politiske debat. Det betyder, at der er en række politiske områder, vi bliver nødt til at se meget seriøst på. Det betyder en afsked med en politisk debat, der handler om marginaler: om topskatten skal sættes et par procentpoint op eller ned, om kontanthjælpen skal betyde et par tusind mere eller mindre i rådighedsbeløb, om en politiker vil trække støtten til en statsminister, eller om en 2025-plan er fuldt finansieret.

For sandheden er, at den slags pseudopolitik skygger for det vigtige, og at den keder alle andre end dem, der professionelt beskæftiger sig med politik.

Ifølge folket er det vigtige, om kapitalismen kan fortsætte i sin nuværende form, om Vesten kan overleve med øget indvandring, om EU skal lukkes, og om globaliseringen var en dårlig idé. Store spørgsmål, som de politiske eliter har rubriceret som ’useriøse’ eller ’urealistiske’.

Politikerne har også allieret sig med økonomer, der i stigende grad lever i en teoretisk fantasiverden

Hvem er eliten? Det er en besynderlig alliance mellem politikere, mediefolk og økonomer. Politikere og journalister har etableret et særligt sprog om politik, der gør, at utopier, radikalt anderledes ideer og helt nye politiske dagsordener ikke kan undersøges og begribes.

Derfor var ingen medier i stand til at forudsige Alternativets succes, og derfor kan de færreste journalister i dag finde ud af at tale normalt med Alternativets repræsentanter. Man forstår ikke en samtale om politik, der ikke handler om »hvordan finansierer I det krone for krone?«, »hvordan vil I tælle til 90?« eller »vil I vælte en kommende regering på det grundlag?«. Det er blevet sådan, fordi journalister og administrationspartierne lige så stille har indsnævret det sprog, vi bruger til at tale politik med, så det kun kan rumme djøf-elitens bud på, hvad rigtig politik er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politikerne har også allieret sig med økonomer, der i stigende grad lever i en teoretisk fantasiverden. Neoklassiske økonomer har talt om marked, kapitalisme, ulighed og handel, som om det ikke var reelle politiske områder, men i stedet underlagt naturlove, som politikerne kun kunne justere ganske lidt på. Resultatet er en handlingslammet politisk elite, bondefanget af økonomer til at tro på, at der intet alternativ er.

Men Trumps sejr varsler, at vi endelig kan løsrive os fra administrationspolitik og konsensus. For fremtiden må vi seriøst til at diskutere, om den rigeste procentdel skal have konfiskeret dele af deres værdier, om vi skal bygge en mur om hele Europa, om frihandelsaftaler skal afskaffes, om vi skal holde op med at blande os i Mellemøstens borgerkrige, om vi skal have borgerløn, om vi skal afskaffe alt det meningsløse arbejde og få en arbejdsuge på 20 timer og alt det andet, som politikerne har sagt, man slet ikke kan tale om.

Ved det amerikanske valg viste folket endelig, at det er fuldstændig ligeglad med, hvad eliten har dømt politisk muligt. Det er demokrati, når det er bedst.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce