En besynderlig debat har kørt på Politikens debatsider i ugerne op til valget, men den illustrerede på bedste vis, hvad der foregik i Danmark under den Kolde Krig.

Desværre har de socialistiske partier, som ikke brød demokratiets spilleregler, aldrig forstået, hvorfor vi stadig ikke forstår dem.

I Politikens kronik den 29. august citerede Preben Wilhjelm, der engang var folketingsmedlem for VS, et ultrasocialistisk parti, der siden er blevet en del af Enhedslisten, Venstres tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen for i en DR-debat at have sagt, at Preben Wilhjelm skulle være lykkelig for, at han ikke var blevet henrettet under den Kolde Krig.

»Da skeletterne væltede ud af PET-skabene i foråret 1998, og det bl. a. kom frem, at PET-chef Arne Nielsen i 1968 i strid med VKR-regeringens beslutning havde instrueret sine medarbejdere om fortsat at registrere bl. a. VS'ere alene for lovlig politisk virksomhed, blev jeg sammen med Uffe Ellemann inviteret af tv, DR 1, for at kommentere afsløringen. Uffes forsvar for de ulovlige registreringer lød ganske enkelt: »Du skal være taknemmelig for, at du ikke blev henrettet«. Jeg er vant til lidt af hvert og ikke særlig nærtagende. Men det er da ret beset en bemærkelsesværdig udtalelse af en ledende borgerlig politiker over for en politisk modstander. Der var ingen reaktion overhovedet, hverken fra seerne eller fra pressen. Hvilket vel må tydes sådan, at over for venstreorienterede er alt tilladt.«

Et par dage senere kom et dementi af påstanden. Ikke fra Politiken eller Uffe Ellemann-Jensen, men fra Preben Wilhjelm selv:

»Uffe Ellemann-Jensen har gjort mig opmærksom på, at han i vores tv-debat i 1998 om PET's virksomhed under den kolde krig umuligt kan have sagt: »Du skal være taknemmelig for, at du ikke blev henrettet«, således som jeg refererer i min Kronik 29.8., men at han formentlig har sagt noget i retning af, at jeg skulle prise mig lykkelig over at leve på den rigtige side af Jerntæppet, for på den anden side var jeg blevet henrettet. Sådan opfattede jeg det nu ikke, men det tager jeg gerne hans ord for. Så meget mere, som det er det klarest tænkelige dementi af påstanden om, at den danske venstrefløj lovpriste DDR og de øvrige Østregimer.«

Det klæder folk at indrømme sine fejl, men det interessante er, at selvom partiet VS, eller Venstre-Socialisterne, som de hed, på mange måder var et ekstremistisk parti målt på nutidens målestok, er der næppe mange, som mistænker VS for at have lovprist betonstyret i Østtyskland.

Det var DKPerne, kommunisterne, med typer som Ole Sohn i spidsen, der lovpriste DDR og de øvrige rædselsregimer.

I kronikken skrev Preben Wilhjelm, at venstrefløjen er mistænkeliggjort i bred almindelighed.

Det tror jeg, han har ret i.

Men sådan må det nødvendigvis være, hvis man har været associeret med eller medlem af politiske partier og grupper, der gik ind for rådsdemokrati, kollektive rettigheder, lavede samarbejdsaftaler med terrorgrupper som PFLP, brugte voldsretorik og en eufemisme som demokratisk begrundet ulydighed eller lignende.

Min generation - eller kommende generationer - kommer formentlig aldrig til at forstå den begejstring for utopien om et lighedssamfund, som man fandt på hele venstrefløjen, da Preben Wilhjelm var ung, men som i dag heldigvis kun findes hos nutidens kommunister i partiet Enhedslisten.