Zenia Stampe, der netop er blevet valgt til Folketinget for De radikale, holdt forleden en tale på Christiansborg Slotsplads ved en demonstration for et selvstændigt Palæstina.

Hun sagde bl.a., at verdenssamfundets øjne »ikke bare hviler på Israel og det palæstinensiske selvstyre. Vi stirrer.«

Derfor var hun glad for, at præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, har meddelt, at han vil bringe Palæstinas selvstændighed op til afstemning i FN.

Ved at gøre det, har han rykket Palæstina helt op på toppen af dagsordenen i alle verdens udenrigsministerier, mente hun.

Det er sikkert rigtigt, at der er et par embedsmænd på overarbejde for tiden, men først og fremmest er vi vidner til et totalteater.

Det er desværre den eneste grund til, at vi stirrer i disse dage.

Vi ved stadig ikke om der kommer en afstemning, og årsagen er selvfølgelig, at alle ved, at det aldrig er en god ide at anerkende en stat uden anerkendte grænser.

Det hele kan derfor meget vel være et spil for galleriet.

For det andet er det kun verdenssamfundets dårlige samvittighed, der får det bedre, hvis selvstyret får status af »ikke-medlems-stat« eller noget i den retning.

Ingen får smør på brødet af en FN-afstemning, korruptionen forsvinder ikke, demokratiet blomstrer heller ikke, de skolesøgende børn får ikke en bedre skolegang, og landmændene stadig skal passere pigtråd for at nå deres marker, selvom der eventuelt kommer en afstemning i FN.

Jeg er enig med Zenia i, at det ikke kun er israelerne og palæstinenserne, der skal lægges under pres.

Der skal lægges pres på hele det internationale samfund, som hun rigtig nok skriver.

Men lad os bruge ressourcerne ordentlig.

Lad os få parterne tilbage til forhandlingsbordet i stedet for at spilde tiden på det totalteater, der udfolder sig i New York i disse dage.