Danmarks tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, fastslog det allerede torsdag før EU-topmødet: Et mere opdelt Europa er en dårligere løsning end et samlet Europa, men det er en langt bedre løsning end et Europa i opløsning.

Det kan ikke siges mere præcist.

I nat fik vi et mere opdelt Europa, og det er trods alt bedre end et Europa i opløsning.

En kold afvisning og en utilstedelig bemærkning
Den engelske premierminister, David Cameron, nedlagde veto mod en traktatændring, som reelt vil skabe en finanspolitisk union snarere end det økonomiske samarbejde Europas befolkning ofte modvilligt har accepteret.

Cameron bad egentlig ikke om meget.

Cameron ønskede kort fortalt en forsikring om, at EU ikke i fremtiden blander sig i, hvordan Storbritanniens finansielle sektor drives. London er i dag verdens største finansielle centrum udover New York.

Alligevel fik han en kold afvisning fra Kansler Angela Merkel og en utilstedelig bemærkning fra Frankrigs Præsident Nicolas Sarkozy allerede inden forhandlingerne var begyndt. Han sagde, at man ikke behøvede godkendelse af noget som helst fra Storbritannien.

Det blev for meget for den engelske premierminister.

Cameron fandt sin forgængers håndtaske frem, og svinge den så man kunne høre historiens vingesus.

Beskedne og rimelige ønsker fra Storbritanien
Jeg er ikke den eneste, der mener, at Camerons betingelser for at tilslutte sig traktatændringerne var relativt beskedne.

Nick Clegg, Camerons liberale vicepremierminister, der er stærk tilhænger af det europæiske samarbejde, ligesom jeg selv, var ifølge udenrigsminister William Hague, blevet hørt i løbet af forhandlingerne. Clegg selv sagde, at han »beklagede« at det ikke havde været muligt at finde en vej frem om ændringer af traktaten blandt de 27 medlemslande, ligesom ham kaldte Camerons ønsker »beskedne og rimelige«.

Jeg vil ikke pege fingre og skrive, hvem der var skyld i slagsmålet i nat, men der var ingen vindere.

Jeg vil til gengæld gerne tilkendegive, at jeg tror briterne skal være glade for, at Sarkozy aldrig får lov at blande sig i, hvordan de driver deres finansielle sektor.

Cameron gjorde det eneste rigtige efter Merkels afvisning og Sarkozys arrogante optræden.

Det ændrer dog ikke på, at jeg havde foretrukket et samlet Europa.

Verden af i går
Stefan Zweig (1881?1942) var en østrigsk poet, dramatiker og forfatter. I hans selvbiografi, Die Welt von Gestern, på dansk, Verden af i går, som han skrev lige inden han tog sit liv, kan man læse om det Europa han elskede og som forsvandt, da Europa gik i opløsning ved indgangen til Anden Verdenskrig.

Hele bogen er en lang kærlighedserklæring til det Europa, han så gå i opløsning, og som han til sidst måtte flygte fra, og savnede så inderligt, at han ikke kunne undvære det.

Jo mere europæisk man levede i Europa, des hårdere føltes næven, der rystede kontinentet, skrev han.  

Sådan er det stadig.