Præsident Václav Havel blev stedt til hvile i dag.

Repræsentanter fra 42 lande var mødt op for at ære Havel.

Blandt deltagerne var den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton og hendes husbond, Præsident Bill Clinton.

Også de europæiske kamphaner, den tyske kansler Angela Merkel, den franske præsident, Nicolas Sarkozy, og den britiske premierminister, David Cameron, var forenet for at ære Havel en sidste gang

Søvndal repræsenterer Danmark
Regeringen valgte at sende udenrigsminister Villy Søvndal til begravelsen i dag.

Søvndal er et naturligt valg. Ikke kun fordi han er udenrigsminister, men også fordi han aldrig har flirtet med kommunismen eller været medlem af Danmarks Kommunistiske Parti.

Derudover glemmer mange, at Socialistisk Folkeparti faktisk blev dannet som en konsekvens af Sovjetunionens brutale intervention i Ungarn i slutningen af 1956.

Danmarks Kommunistiske Parti blev dermed igen kastet ud i politisk isolation og udsat for et pres ligesom under Vinterkrigen mellem Finland og Sovjetunionen i 1939 og kuppet i Tjekkiet i 1948 (i Marxistiske historiebøger omtales kuppet som »den sejrrige februar« hvis nogen er forvirret).

Denne gang blev det dog for meget for kommunisten Aksel Larsen, og han dannede det, vi i dag kender som Socialistisk Folkeparti.

Det er en historie udenrigsministeren godt kan være bekendt at fortælle, hvis en kollega spørger ham om, hvorfor en partiformand fra et parti, der bygger på Marxismens idégrundlag, er til stede ved Václav Havels begravelse.

Materialisme versus åndelig og moralsk integritet
Der er skrevet mange smukke mindeord om Václav Havel de sidste dage.

Et af dem jeg lagde specielt mærke til stod i Wall Street Journal.

En af avisens lederskribenter, Bret Stephens skrev om det paradoksale i, at Nordkoreas diktator døde samme uge som Havel.

Stephens gør opmærksomt på, at Havel i sit velkendte essay fra 1978, »De magtesløses magt«,  advarede han mod det han kaldte det attraktive ved ligegyldighed og den generelle uvilje fra materialistiske mennesker til at ofre noget af deres materialistiske sikkerhed for at sikre åndelig og moralsk integritet.

Havel frygtede, at ligegyldigheden overfor andres frihed i sidste ende ville resultere i ligegyldighed over for spørgsmålet om ens egen frihed.

Lev i sandhed
Hvis frie mennesker nægter at forsvare andres frihed eller kæmpe at skabe den frihed, vi selv har i den frie verden, for at sikre fred for enhver pris, ville regimer under folk som Sovjetunionens Stalin, Krustjov og Bresjnev, Tjekkoslovakiets Gustáv Husák, Iraks Saddam Hussein og Nordkoreas Kim Jong Il m.fl. bestå i al evighed.

Havel opfordrede til at leve i sandhed. Sige sandheden. Kalde ondskaben ved rette navn.

Ligesom han selv gjorde under Fløjlsrevolutionen i 1989-1991, da de socialistiske rædselsregimer i Østeuropa gik under.

God jul.