For to år siden, da Lars Løkke Rasmussen (V) var statsminister, og finansministeren hed Claus Hjort Frederiksen (V) bebudede regeringen nulvækst i det offentlige forbrug.

Væksten i det offentlige forbrug under Anders Fogh Rasmussens regeringer 2001-2007 er velkendt, og derfor var meningsdannere og kommentatorer ikke sene til at fastslå, at den bebudede nulvækst i det offentlige forbrug var umulig at gennemføre.

Jeg gider ikke gentage oppositionens tåbelige kommentarer til forslaget. I kan sikkert selv huske - eller forestille jer - hvad de sagde til forslaget.

Selvfølgelig er minusvækst, nulvækst eller noget der ligner nulvækst, som finansminister Bjarne Corydon lovede, da han fremlagde finanslovsforslaget, ikke umuligt. Hvis man kender sin politisk-økonomiske historie ved man, at det er muligt og i øvrigt set før.

Jeg har tidligere fremhævet de fem hædersmænd, der havde ansvaret for det offentlige forbrug i tre forunderlige år, hvor der minusvækst i det offentlige forbrug.

Palle Simonsen (K) (finansminister 1984-1989)
Knud Enggaard (V) (økonomiminister 1987-1988)
Thor Pedersen (V) (indenrigsminister 1987-1993)
Niels Helveg Petersen (R) (økonomiminister 1988-1990)
Henning Dyremose (K) (finansminister 1989-1993)

Over treårsperioden 1988-90, hvor Simonsen, Enggaard, Thor, Helveg og Dyremose regerede i henholdsvis finans-, indenrigs-, og økonomiministeriet blev der samlet gennemført minusvækst i det offentlige forbrug svarende til en gennemsnitlig minusvækst på -½ procent om året.

Det viser beregninger fra tænketanken CEPOS.

Og det var faktisk ikke første gang, at statsminister Poul Schlüters ministre fik styr på det offentlige forbrug.

I 1984 var der minusvækst på hele -1,6 procent.

Spørgsmålet er om finansminister Corydon og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) kan gøre dem kunsten efter.

Man har lov at håbe, at der findes hædersmænd (og -kvinder) den dag i dag.