Siden Europas statschefer blev enige om den såkaldte finanspagt, har spørgsmålet om en mulig folkeafstemning været debatteret ivrigt af landets politikere.

Ikke overraskende har både Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance krævet vælgernes velsignelse, mens de traditionelt mere EU-venlige partier til både højre og venstre for midten har været anderledes tilbageholdende.

»Så længe vi ikke afgiver suverænitet, ser jeg ingen grund til ikke at lade de 179 folketingsmedlemmer tage ansvar for beslutningen« udtalte Europaminister Nicolai Wammen (S), da bølgegangen var kraftigst. Det er nu derfor op til Justitsministeriets jurister at afgøre, hvorvidt suverænitetsafgivelsen er af en sådan størrelse, at befolkningen skal inddrages.

Pagten er en økonomisk spændetrøje
Frivillig bondage er en ærlig sag - også når det kommer til den økonomiske side af slagsen.

Ikke desto mindre har vælgerne krav på tilbundsgående oplysning om pagtens konsekvenser. På nuværende tidspunkt lever kun tre EU-lande op til pagtens strenge økonomiske forskrifter, hvorfor der venter landene en seriøs indsats i det økonomiske fitnesscenter.

Ifølge finanspagten skal de nye budgetregler skrives ind i de nationale forfatninger, og lever landene ikke op til reglerne, kan de blive idømt bøder på op til 0,1 procent af bruttonationalproduktet.

Derudover betyder pagten, at landenes underskud ikke må overstige 60 % af BNP, mens det årlige underskud ikke må være højere end 3 %.

I mine øjne er pagtens parametre både fornuftige og velvalgte.

Europas politikere kan ikke blive ved med gældsætte de kommende generationer og bliver nødt til en gang for alle at tage sig sammen. Pagten vil sikre, at EU's lande vil føre klassisk borgerlig økonomisk politik, hvor der sættes tæring efter næring, mens man søger at begrænse ødelæggende inflation.

Alligevel er pagten er brud med vores økonomiske selvbestemmelse og derfor endnu en indskrænkelse af den nationale frihed.

I forvejen har Danmark givet afkald på en selvstændig pengepolitik, idet kronen gennem et tæt valutasamarbejde følger euroens mindste bevægelser. På samme måde vil finanspolitikken blive lagt i faste rammer, hvis vi tilslutter os europagten.

Det handler om debat i øjenhøjde
Landets jurister når sandsynligvis frem til, at pagten ikke behøver at blive sendt til afstemning.

Der er dog tungtvejende argumenter for alligevel at lade vælgerne tage stilling. Det er ikke nogen hemmelighed, at EU trives på de bonede gulve i Bruxelles, men frister en mere upopulær tilværelse ved de kagebedækkede kaffeborde i kongeriget.

Alt for længe har landets EU-positive partier gemt sig bag juristerier og mumlende bemærkninger og suverænitetsafgivelse. Resultatet er, at EU taber den sidste rest af folkelighed - godt hjulpet på vej af Grækernes økonomiske tragedie sendt live i primetime.

De EU-positive partier bliver derfor nødt til at stå ansigt til ansigt med faren for et nederlag og se befolkningen i øjnene.

Jo længere landets EU-begejstrede politikere fedtspiller, desto større bliver utilfredsheden med den manglende vælgerinddragelse og manglen på gennemsigtighed.