Danmark er blandt de 22 EU-lande, der for nylig har underskrevet en dybt kritisabel aftale, der formelt skal beskytte ophavsretten imod såkaldt net-pirateri, men er udtryk for en særdeles kritisabel beslutningsproces og reelt kan medføre problematiske indgreb i informations- og ytringsfriheden på internettet.

ACTA, som aftalen hedder (Anti-Counterfeiting Trade Agreement), er blevet kaldt internettets nye grundlov, men det er ikke en 'grundlov', som har borgernes og brugernes frihed som omdrejningspunkt, men som skal tvinge internetudbydere til at overlevere personfølsomme oplysninger til myndigheder.

Man er gået helt uden om internationale organisationer som WTO, World Intellectual Property Organization (WIPO) og FN, og beslutningsprocessen bag aftalen har været omgærdet af et hidtil uset hemmelighedskræmmeri.

EU's egen rapportør om ACTA-aftalen, Kader Arif, har ligefrem opsagt sin stilling i protest: »Jeg ønsker på det skarpeste at fordømme hele processen, der førte til underskrivelsen af denne aftale.« (Citeret efter Information, 27.1.2012).

Intet af dette bekymrer imidlertid den danske handels- og investeringsminister, SF'eren Pia Olsen-Dyhr, der afviser, at ACTA kan føre til censur af hjemmesider eller begrænsning af borgeres internet-adgang.

Det amerikanske kongresmedlem, Darrel Issa, mener til gengæld, at ACTA er endnu farligere end lovforslaget SOPA, der mødte voldsomme protester og for nylig fik bl.a. Wikipedia til at gå i sort i en stort anlagt online-protest, som resulterede i, at forslaget blev udsat på ubestemt tid i USA.

Det er især hemmelighedskræmmeriet, der får Issa til at råbe vagt i gevær: »Aftalen lød sikkert som en god idé for mange mennesker, men det spørgsmål, de skulle have stillet, var: Hvorfor gik de uden om WTO og alle de andre internationale institutioner? Og jeg tror svaret er: Fordi de kunne arbejde i hemmelighed, de kunne få det gjort, og så kunne de sige til folk: ’Det her kan I ikke ændre’. Det er det, vi frygter med ACTA.« (Information, 27.1.2012).

Blandt de lande, der aktivt har blokeret for, at offentligheden skulle få indsigt i aftalen, er USA, Singapore, Sydkorea og Danmark, kom det frem via lækkede oplysninger i februar 2010.

Den uafhængige internetpolitiske danske tænketank Bitbureauet, der kæmper for, at alle skal kunne kommunikere frit og udveksle informationer på nettet uden myndigheders overvågning, har bidraget til en online-kampagne imod ACTA, der advarer imod indførelsen af en lukket parallel lovgivende magt.

Det er ikke blot den manglende transparens i processen bag forslaget, der bekymrer, men også at en ACTA-komité på et senere tidspunkt skal kunne vurdere traktattilføjelser, såvel som de problematiske gummiformuleringer og gråzoner angående sanktionsmulighederne.

Bitbureauet påpeger bl.a.: »Den brede formulering om håndhævelse overfor 'krænkende' distributionskanaler kan tolkes som en klar trussel mod blogs, P2P-netværk, fri software og andre kilder til spredning af kultur og viden gennem internettet«.

Bag det hele ligger den efterhånden langstrakte 'krig' om, hvad man med rette bør kunne dele med andre elektronisk via nettet, hvor langt ophavsretten strækker sig, og i hvor høj grad (og i hvor minutiøs detalje) myndigheder bør kunne overvåge de data-spor, vi efterlader os online.

Det er en kompleks diskussion, fordi der på den ene side er en legitim interesse i f.eks. at kunne leve af egne værker og derfor være bekymret over for fildeling på nettet, mens der på den anden side er hensynet til informationsfriheden såvel som de erfaringer, der viser, at fildeling langtfra er det store dyr i åbenbaringen, som såkaldte antipirat-tiltag gør det til.

En aktuel rapport, der påviser, at fildeling ikke har negativ effekt på borgeres kulturforbrug, og at såkaldt piratkopiering endog kan have en positiv effekt og i nogen tilfæld øge salget, har f.eks. fået Schweiz til at afvise domænsspærringer og de såkaldt <em>three-strikes-out</em>-sanktioner, som flere andre regeringer ønsker.

Der er komplekse problemstillinger involveret, som det derfor er så meget desto mere relevant at få frem i en åben og saglig debat før beslutninger om lovtiltag – men hele processen omkring ACTA er netop indbegrebet af det stik modsatte.

Imens vi afventer afstemningen om ACTA i EU-parlamentet, har Bitbureauet på forhånd offentliggjort en liste over, hvordan de danske EU-parlamentsmedlemmer forventes at ville stemme, og her regner man med, at SF'erne og Socialdemokraterne vil stemme <em>imod</em>, fordi det svarer til deres hidtidige stemmeafgivelser.

Heriblandt er altså også SF'erne Margrethe Auken og Emilie Turunen, der dermed står i klar opposition til deres partifælle, handels- og investeringsminister Pia Olsen-Dyhr.

På Facebook har Margrethe Auken for nylig fastslået: »Lige nu tumler et rygte rundt om at jeg har underskrevet støtte til ACTA. Jeg aner ikke hvor det stammer fra - jeg og den Grønne gruppe i Europa-parlamentet bekæmper Acta det bedste vi kan.«

Der er fortsat tid til at kontakte de øvrige EU-parlamentsmedlemmer og forklare, hvorfor de ikke bør ratificere en aftale om så komplekst et emne med betydning for overvågningen af den enkeltes dataspor – og på baggrund af så uigennemskuelig en beslutningsproces.

75 juridiske eksperter har i et åbent brev til den amerikanske præsident protesteret imod de overgreb på ytringsfriheden, som de mener, at aftalen medfører – samme brev kunne med fordel blive tilsendt de danske EU-parlamentarikere:

»As academics dedicated to promoting robust public debate on the laws and public policies affecting the Internet, intellectual property, global innovation policy and the worldwide trade in knowledge goods and services, we write to express our grave concern that your Administration is negotiating a far-reaching international intellectual property agreement behind a shroud of secrecy, with little opportunity for public input, and with active participation by special interests who stand to gain from restrictive new international rules that may harm the public interest.«

APROPOS NETTET, OVERVÅGNINGEN OG FRIHEDEN

> Matrix og ulydighedens evangelium