Integrationsministeriet burde nedlægges, og alle politiske problemstillinger relateret til indvandring uddelegeres til andre relevante ministerier, fordi hele konstruktionen i dag er miskrediteret og primært har til formål at fastholde »integration« som en selektiv og proportionsforvrængende skraldespand for 'indvandrerproblemer'. Faktum er, at langt de fleste samfundsproblemer er uafhængige af, om borgerne har indvandrerbaggrund, hvilket et særskilt ministerium er med til at fortegne.

Men hvis nu vi tager som udgangspunkt, at Socialdemokraterne og SF vil beholde ministeriets symbolpolitiske værdi (ligesom de vil bevare den symbolpolitiske værdi af 24-års reglen frem for at søge andre løsninger på tvangsægteskabsproblemstillingen, der ikke samtidig kriminaliserer kærlighedsægteskaber), ja, så indsnævres naturligvis også det felt, hvor en ny regering kan gøre op med diskriminationen.

Men den er selvfølgelig langtfra væk, for ti års diskrimination rækker meget, meget længere. Som udgangspunkt bør De Radikale og Enhedslisten kræve følgende TO ting opfyldt:

1) Afgørende indflydelse på INTEGRATIONSMINISTEREN

2) En afskaffelse af al CHIKANEPOLITIK

1) Valg af integrationsminister

Personer betyder noget, og en ny regering må ikke begå den fatale fejl, den socialdemokratisk ledede regering begik i 1990'erne efter at Birte Weiss ikke ville være med til flere stramninger, idet man udpegede hardlineren Thorkild Simonsen og siden over-hardlineren Karen Jespersen som indenrigsminister (dengang eksisterede der ikke noget Integrationsministerium).

Det er med andre ord altafgørende, at EL og RV insisterer på en integrationsminister, der er lige så kompetent som Birte Weiss frem for en inkompetent korstogskriger, og det sikres kun ved af undgå, at f.eks. typer som SF's Astrid Krag havner i ministerstolen. Hvis en socialdemokrat eller en SF'er skal have ministeriet, er det poltikere af støbningen Mette Gjerskov, Pernille Rosenkrantz-Theil eller Özlem Cekic, der er selvskrevne.

Hvis det imidlertid er umuligt for EL og RV at få indflydelse på personvalget i SSF, er det afgørende at insistere på, at ministeriet går til De Radikale, f.eks. Morten Østergaard, Manu Sareen eller Zenia Stampe.

Det er helt evident, at S-SF tabte det udlændinge- og værdipolitiske valg eklatant til Radikale Venstre og Enhedslisten, og derfor er det også vigtigt, at dette afspejles netop i forhold til den, der kommer til at stå i spidsen for en ny regerings integrationspolitik inden for rød blok - såvel som i den konkrete politik, selvfølgelig:

2) Afskaffelse af ren chikanepolitik

Med en afskaffelse af ren chikanepolitik mener jeg al den udlændingepolitik, der helt objektivt ikke har nogen som helst betydning for bedre integration eller for antallet af indvandrere i landet, men hvis eneste effekt er symbolpolitisk magtdemonstration og diskrimination.

S-SF skal således uden videre palaver gå med til følgende (enkelte punkter har de på forhånd indvilliget i):

En afskaffelse af starthjælp, kontanthjælpsloft og introduktionsydelse, der kun stimulerer stigmatisering, tiggeri og kriminalitet.

En afskaffelse af grænskontrollen, der ingen som helst effekt har på bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, men kun signalerer frygt for det fremmede.

En afskaffelse af forbuddet mod, at dommere bærer hovedtørklæde, som kun har signalpolitisk værdi i forhold til at mistænkeliggøre kvinder med hovedtørklæde generelt.

En afskaffelse af statsborgerskabsprøven, som kun tilvejebringer en forbigående paratlære ? og som i øvrigt mange pæredanske borgere ikke engang kan bestå.

Indfør modersmålsundervisning overalt i folkeskolen, hvilket vil styrke fagligheden generelt og tillæringen af dansk.

Loft på max. 6 måneder over, hvor længe man kan bures inde i asylcentrene og en tilladelse til, at asylansøgere kan søge job og tage uddannelse frem for at blive traumatiseret og passiviseret.

Blot for at nævne nogle af de åbenlyse elementer ? en tilbundsgående oprydning af alle chikanepolitiske tiltag, der alene har signalpolitisk karakter, bør være uundgåelig som minimumsmodydelse, hvis RV og EL skal acceptere, at SSF indtil videre bevarer 24-års reglen.

SSF kan med andre ord ikke argumentere imod ovenstående ud fra noget som helst substantielt bortset fra at ville tilgodese DF's chikanepolitik ? og så er det i øvrigt også i SSF's egen interesse at demonstrere, at de udlændinge- og værdipolitisk står De Radikale og Enhedslisten nærmere end de øvrige partier, for det var ikke mindst på den udlændinge- og værdipolitiske konto, at SSF gik tilbage internt i blokken.

APROPOS ASTRID KRAG:

> Astrid Krag og Det Nye SF

> Astrid Krag og det nye SF (2)

> SF's Astrid Krag: Fint signal at landsforvise 14-årige