For et par tiår siden begyndte socialdemokratiske Vestegnsborgmestre at klage over den byrde, de blev påført med et stort antal indvandrere: »I 80?erne var det hovedopgaven at bremse familiesammenføringer. Ishøj, der var ved at blive bygget færdig, kunne ikke tage det pres, der opstod. Derfor krævede vi, at man skulle stramme de regler, der senere er blevet hele udlændingepolitikkens fundament,« siger Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (Information, 23.10.2011).

Problemet kunne imidlertid også have været løst, hvis alle kommuner tog mere ligelig del i den proces, det naturligvis er at sluse nye borgere ind i et samfund. I stedet blev 'løsningen' en diskriminationspolitik - presset fra Vestegnen var således medvirkende til at få Socialdemokraterne til at bifalde en række diskriminerende love, ikke mindst 24 års-reglen, der udartede sig til kafkask kriminalisering af kærlighedsægteskaber for at ramme tvangsægteskaber.

Med tiden har integrationspolitikken udviklet sig til en decideret chikanepolitisk skrue uden ende, der ifølge Vestegnens borgmestre er gået alt for vidt, og nu er man parate til at optrevle en del af VKO-regeringens politik på området.

Det bør fremover handle om at normalisere indvandrerne som en naturlig del af det danske samfund på lige vis med alle andre borgere, hvilket Ishøj har taget hul på i form af et tiltrængt og meget vigtigt opgør med integration til fordel for medborgerskab, som Bjørstorps formulerer det: »Vi holder simpelthen helt op med at bruge ordet integration og vil fremover kun tale om medborgerskab.«

Også tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen mener, at det er gået for vidt, og at kursen nu bør lægges om: »Nu er jeg enig med dem i Ishøj om, at det er gået for vidt. Vi begyndte med en 21-års-regel, men var godt klar over, at den ville diskriminere nogen, som ikke havde problemer. Men det var prisen, og vi havde forsøgt meget andet for at undgå tvangsægteskaber. Da jeg blev minister lyttede vi dels til de store provinsbyers meldinger og var dels stærkt inspireret af holdningerne hos Vestegnens borgmestre. Det, der siden er indført med pointsystemer, er at gå over stregen. (...) Nu har man ophævet integrationsministeriet, og det er ganske udmærket. Så håber jeg, at et kompromis mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og også Enhedslisten kan danne rammen for en ny balance i Danmarks udlændingepolitik.«

Borgmester i Rødovre Kommune, Erik Nielsen, efterlyser mere lighed: »Ligesom man fra 50?erne gjorde en indsats for at få uddannet arbejdernes børn bedre, skal man nu gøre samme øvelse, uanset om det handler om Muhammed eller Jensen.«

Brøndbys borgmester Ib Terp udtaler: »Det er meget svært at komme til at bo i Nordsjælland. Jeg mener, man burde tvinge de institutionelle investorer ? altså forsikringsselskaber og banker, som ejer enorme lejlighedskomplekser i Nordsjælland ? til at åbne en vis procentdel af dem. Det er kun rimeligt, at der skabes et større boligmarked, så de etniske borgere frit kan vælge, hvor de vil bo. I hvert fald er det ikke borgerne, men de institutionelle investorer, der skal strammes over for.«

Også dét er en meget væsentlig pointe, som man kun kan håbe, at ansvarlige politikere skyndsomt griber.

Sociale problemer er ikke kulturbestemte eller religionsspecifikke, og normalisering i form af bedre boligmuligheder i flere kommuner, øget lighed og inkluderende medborgerskab er afgørende skridt væk fra den diskriminationspolitik, der i et tiår har været det signalpolitiske slagnummer par excellence.

Ishøjs borgmester fastslår utvetydigt: »Alle de her pointsystemer skal skrottes, ligesom de diskriminerende ydelser skal. Vi kan ikke være dem bekendt, og det har været en stor bremse for folk. Derfor er det godt, at de regler nu skal ændres. Med vores medborgerskabspolitik tager vi endnu et skridt kommunalt, og så håber vi, at det kan sprede sig nedefra og til Folketingsgruppen, som nok er lidt tilbageholden, fordi man lige er kommet i regering. Men det er ikke nok at være tilbageholden.«

Et velfungerende retssamfund har som minimumsforudsætning, at borgerne er medborgere på lige fod og med lige rettigheder, og det er denne normalisering, som en ny regering kan og bør påbegynde.

> Hvilken ny integrationsminister - og hvilken ny integrationspolitik?