Hvad ligner det at brænde et magasin ned, fordi man ikke bryder sig om dets humor?

Man kan altid diskutere, om satire er velvalgt, klog og begrundet.

Men det er indiskutabelt, at vold som svar på ytringsfrihed er forstemmende, uklogt og uantageligt.

Charlie Hebdo er kendt for ikke at tage politiske eller religiøse hensyn. Det går efter alle slags magthavere – politiske, økonomiske og religiøse — og magasinet stiller konsekvent spørgsmålstegn ved dogmer af enhver karakter. Det har demokrati brug for.

Nogle gange er det smagfuldt, andre gange mindre eller overhovedet ikke. Er det sjovt, at Charlie-Hebdo udnævner Profeten Muhammed til redaktør af et særligt nummer om sharia? Måske ikke. Er det rimeligt at besvare med brandbomber? Definitivt nej.

Satire hører til demokratiets salt. Den kan godt være skarp uden at lægge befolkningsgrupper for had.

Attentatmændene i Paris har ingen ret til at øve vold på nogen religions vegne. Religiøse og ikke-religiøse i alle samfund har samme behov for ytringsfrihed — hellere mere end mindre.

Det er PENs opfattelse, at ytringsfrihed skal tages på ordet.

Det skal voldsmænd også. De vil gerne yppe kiv og grave grøfter, men det, der er brug for, er dialog og flere broer, ikke færre.

Brandattentatet på det franske satiriske magasin Charlie Hebdo kan kun fordømmes.

Dansk PEN, den 2. november 2011