Ekstra Bladet har valgt at fravige kildebeskyttelsen og afsløre, hvordan tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens spindoktor Peter Arnfeldt tilsyneladende har misbrugt sin magtposition og sandsynligvis ulovligt har villet belaste Helle Thorning-Schmidt for at bevare regeringsmagten på Venstres hænder.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen har udtalt: »I en så alvorlig sag kan vi ikke længere forsvare at beskytte spindoktoren. Kildebeskyttelsen skal jo ikke bruges til at dække over magthaveres magtmisbrug og ulovligheder.« (Ekstra Bladet, 4.12.2011).

Ja, så enkelt er det faktisk.

Der er berettiget kritik af, hvorfor avisen ikke tidligere har afsløret dette forsøg på magtmisbrug, når historien går over et år tilbage, men dilemmaet må selvfølgelig anerkendes - og selv om langsommeligheden er kritisabel, må afsløringen entydigt bifaldes. Når man vægter kildebeskyttelsens vigtighed mod magtmisbrug, kan og bør vurderingen falde ud til fordel for vigtigheden af at afsløre magtmisbrug og holde magten i skak.

Al mekanisk henvisning til kildebeskyttelse som et absolut dogme, som det bl.a. fremføres af Danmarks Journalistforbund og B.T., er derfor ved siden af. Der er altid vigtige mellemregninger, og selv om de i 99 procent af tilfældene fører til ét resultat, gør de det ikke nødvendigvis i 100 procent af tilfældene. Og for et uafhængigt kritisk medie peger mellemregningerne i denne sag helt klart i retning af den undtagelsesvise afsløring af kilden.

Hvis en magthaver eller en magthavers lakaj, der dækker sig ind under 'kildebeskyttelse', forsøger på at misbruge magten med det helt åbenlyse formål at fremme en magtposition ved at tilsværte en konkurrent eller kritiker, er det medie, der spiller med frem for at afsløre magtmisbruget, selv blevet den pågældende magthavers velvillige lakaj. Derfor fremstår B.T. fortsat som de daværende magthaveres - VK-regeringens - forlængede arm i denne sag.

Hvis kildebeskyttelse bliver et direkte værn om magtens interesser frem for et helle for dem, der afslører magtmisbrug, reducerer pressen sig selv til magthaveres eksterne spindoktorer.

Derfor er Ekstra Bladets undtagelsesvise brud på kildebeskyttelsen et sent, men meget værdifuldt træk, der kan få - måske allerede har fået - afgørende positive konsekvenser for afdækningen af det indspiste spil, som den politiske kultur har udviklet sig til mellem visse pressefolk og de partipolitiske rådgivere.

Men risikerer Poul Madsen nu ikke, at ingen tør komme til Ekstra Bladet med vigtige afslørende historier af frygt for selv at blive hængt ud?

Ekstra Bladet risikerer, at spindoktorer, der vil misbruge deres magt og position til lyssky operationer, kun går til B.T. - that's all. Men det ved læserne også nu. Næste gang en person forfølges og tilsværtes med afsæt i en B.T.-artikel, der er baseret på anonyme kilder, vil avisens troværdighed på forhånd være undermineret pga. prioriteringen af politiske magtinteresser i skattesagen.

Til gengæld har Ekstra Bladet sendt det signal til eventuelle whistleblowers, at det er en avis, der vægter afsløringen af magtmisbrug højere end beskyttelsen af magtens beskidte spil. Det er med andre ord ikke blevet spor mere usikkert for en embedsmand eller politiker, der sidder inde med afslørende oplysninger om magtmisbrug, at gå til Ekstra Bladet - snarere tværtimod.

Takket være Ekstra Bladet har vi ikke blot fået et meget meget vigtigt indblik i betændte magtforhold bag kulisserne - for dem har vi nok været bekendt med hele tiden - men vi har nærmest fået en smoking gun.

Vi kunne have fået den tidligere, men det vigtigste er, at Ekstra Bladet turde, hvor B.T. tav, og dermed satte en afgørende medie- og magtkritisk dagsordenen.