Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
I Danmarks Naturfredningsforenings medlemsblad Natur & miljø nr. 6/2011 sætter foreningens direktør René la Cour det danske landbrugs gældskrise i perspektiv ved bl.a. at sammenligne med grækernes svimlende gæld:
Sammenligningen er lige så relevant, som den er tabubelagt i store dele af den politiske debat. En analyse baseret på OECD-standarder, der er udarbejdet af lektor i landbrugsøkonomi på Aalborg Universitet, Jan Holm Ingemann, anslog sågar i 2009, at dansk landbrug modtager for ca. 18 mia. kr. i direkte og indirekte støtte om året. En oplysning, der burde række til en hel valgkamp om besparelser og nye visioner for et erhverv i afgrunden - men det bliver forbigået igen og igen.
Og det er ikke kun relevant for at sætte klapjagten på hundredtusindvis af ledige danskere i relief, mens hånden holdes over et underskudserhverv - det er for alvor relevant at spørge, hvorvidt vi som samfund og fællesskab er tjent med et landbrug, der ikke alene er så forgældet og dyrt i skattekroner og støtteordninger, men samtidig har så ødelæggende indflydelse på naturen?
»I det lys kan man diskutere, om landbrugsstøtten overhovedet har været til gavn for nogen eller noget,« konstaterer la Cour Sell, der fastslår: »Det er DN’s holdning, at fælles penge til landbrugsstøtte skal bruges til at fremme fælles goder i form af både sunde fødevarer, rent drikkevand og en rig natur. Tiden er for længst løbet fra støtte uden modkrav.«
Trods regeringsskiftet er berøringsangsten over for dansk landbrug i bund og grund stadig for udtalt. Måske hænger det sammen med landbrugets fordums storhed, hvor det var et altafgørende erhverv for Danmark - mange har aldrig rigtig opdaget, at det i årtier er gået hastigt ned ad bakke, og at erhvervets betydning for samfundsøkonomien er svundet stadig mere ind.
De såkaldte oplevelseserhverv bidrager f.eks. med 108 mia. kr. til dansk økonomi om året - over otte gange så meget som det samlede bidrag fra landbrug, gartneri og skovbrug. I dag er kun 2,8 procent af hele arbejdsstyrken ansat i erhvervet (landmænd, landbrugsmedhjælpere, medhjælpende ægtefæller og folk ansat på maskinstationer).
At dansk landbrug har forgældet sig i svimlende grad, altimens den danske natur lider under et af verdens mest intensive landbrug, burde rykke misforholdene i det ekstremt støttetunge erhverv langt op på den politiske dagsorden - faktisk beløber de 32.000 landbrugsbedrifters samlede gæld sig til en syvendedel af Grækenlands gæld.
Men at tilbyde virkelighedsforladte bageopskrifter til Danmarks fattige, ja, det er visionen fra Joachim B. olsen, der kan trække overskrifter - ikke et ord om landbrugets underskudsforretning og milliardstøtten til skade for drikkevand og natur fra den liberalistiske kuglestøder?
Måske var det på tide at få andre politikere på banen med en dagsorden, der afspejler et af de største og mest kontraproduktive paradokser i både økonomi og politik: det danske landbrug.
APROPOS LANDBRUGET
> Skaan os, Plovmand
APROPOS NATUREN
> En frostmorgen på Anholt
> Gjern Bakker i efterårsfarver
> Frederikshåb Plantage og Syv Års Søerne under snedække
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Første december får landmændene udbetalt årets landbrugsstøtte i millioner. Så plejer salget af Porsche Cayenne og Range Rovers at stige drastisk - men i år er det måske bare banken der bliver glad?
Men lad os lige tage en sammenligning: 13 millioner grækere skylder tilsammen 2.536 mia. kr. Det svarer til, at hver græker skylder 224.000 kr. I Danmark står godt 32.000 landbrugsbedrifter for en samlet gæld på 359 mia. kr. Det svarer til, at hver landmand i gennemsnit skylder 11,2 mio. Kr.
Eller det faktum, at 56.600 grønlændere i 2009 i gennemsnit fik 60.000 kr i bloktilskud for at kunne opretholde et velfungerende samfund nær polarcirklen. Til sammenligning fik godt 57.000 danske landmænd samme år i gennemsnit 126.000 i direkte landbrugsstøtte, i alt 7,3 mia. kr for at kunne drive den fede, højtydende landbrugsjord i et land, der historisk laver frivillige og helt uforpligtende aftaler med erhvervet.
René la Cour Sell
Citeret fra online-versionen »Fælles goder fælles penge«
Sammenligningen er lige så relevant, som den er tabubelagt i store dele af den politiske debat. En analyse baseret på OECD-standarder, der er udarbejdet af lektor i landbrugsøkonomi på Aalborg Universitet, Jan Holm Ingemann, anslog sågar i 2009, at dansk landbrug modtager for ca. 18 mia. kr. i direkte og indirekte støtte om året. En oplysning, der burde række til en hel valgkamp om besparelser og nye visioner for et erhverv i afgrunden - men det bliver forbigået igen og igen.
Og det er ikke kun relevant for at sætte klapjagten på hundredtusindvis af ledige danskere i relief, mens hånden holdes over et underskudserhverv - det er for alvor relevant at spørge, hvorvidt vi som samfund og fællesskab er tjent med et landbrug, der ikke alene er så forgældet og dyrt i skattekroner og støtteordninger, men samtidig har så ødelæggende indflydelse på naturen?
»I det lys kan man diskutere, om landbrugsstøtten overhovedet har været til gavn for nogen eller noget,« konstaterer la Cour Sell, der fastslår: »Det er DN’s holdning, at fælles penge til landbrugsstøtte skal bruges til at fremme fælles goder i form af både sunde fødevarer, rent drikkevand og en rig natur. Tiden er for længst løbet fra støtte uden modkrav.«
Trods regeringsskiftet er berøringsangsten over for dansk landbrug i bund og grund stadig for udtalt. Måske hænger det sammen med landbrugets fordums storhed, hvor det var et altafgørende erhverv for Danmark - mange har aldrig rigtig opdaget, at det i årtier er gået hastigt ned ad bakke, og at erhvervets betydning for samfundsøkonomien er svundet stadig mere ind.
De såkaldte oplevelseserhverv bidrager f.eks. med 108 mia. kr. til dansk økonomi om året - over otte gange så meget som det samlede bidrag fra landbrug, gartneri og skovbrug. I dag er kun 2,8 procent af hele arbejdsstyrken ansat i erhvervet (landmænd, landbrugsmedhjælpere, medhjælpende ægtefæller og folk ansat på maskinstationer).
At dansk landbrug har forgældet sig i svimlende grad, altimens den danske natur lider under et af verdens mest intensive landbrug, burde rykke misforholdene i det ekstremt støttetunge erhverv langt op på den politiske dagsorden - faktisk beløber de 32.000 landbrugsbedrifters samlede gæld sig til en syvendedel af Grækenlands gæld.
Men at tilbyde virkelighedsforladte bageopskrifter til Danmarks fattige, ja, det er visionen fra Joachim B. olsen, der kan trække overskrifter - ikke et ord om landbrugets underskudsforretning og milliardstøtten til skade for drikkevand og natur fra den liberalistiske kuglestøder?
Måske var det på tide at få andre politikere på banen med en dagsorden, der afspejler et af de største og mest kontraproduktive paradokser i både økonomi og politik: det danske landbrug.
APROPOS LANDBRUGET
> Skaan os, Plovmand
APROPOS NATUREN
> En frostmorgen på Anholt
> Gjern Bakker i efterårsfarver
> Frederikshåb Plantage og Syv Års Søerne under snedække
Se også
Annoncer
Flere indlæg af Rune Engelbreth Larsen
- Skal en hjerneskadet og retarderet i tvangsarbejde? 21. maj 19.26
- Jægere vil dræbe danske ulve illegalt 19. maj 21.29
- Legoisme og grådighed 18. maj 12.54
- Hvornår må mink-mishandling kaldes dyremishandling? 14. maj 20.53
- Arbejdsgiverforeningens kyniske grådighed over for ledige 11. maj 09.51
Annoncer
Annoncer
Læs hver dag
- 26. maj
- 26. maj
Køb til din væg
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
Pluspris 85 kr.
Alm. pris 100 kr
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|
Rune Engelbreth Larsen
Om frihed, moralsk panik og minoriteter i klemme