Selvfølgelig er det vanskeligt at se det storslåede i en skattereform, der øger uligheden; omvendt er det jo ikke ulighed i sig selv, der er et problem, men socialt armod, marginalisering og ringe kår for lavtlønnede såvel som mange ledige og pensionister. Derfor er det kun glimrende, at lavtlønnede får mere ud af deres arbejde ? det manglede da bare.

Overordnet set er det ikke nogen synderligt sympatisk fordelingspolitisk prioritering efter et tiår, hvor uligheden i forvejen er steget markant i Danmark, og hvor vi i forvejen har en lav skat på arbejde; men en ideologisk kamp imod højtlønnede er formålsløs ? det handler ikke om at forhindre nogle i at blive rige eller rigere, men om at forhindre andre i at blive fattige eller fattigere.

For min skyld kan millionærer og milliardærer være millionærer og milliardærer alt det, de vil, når og såfremt ingen lider nød. Lad den velbjærgede være velbjærget - men kradser krisen i samfundet, må det naturligvis være dér, vi først kigger efter kilder til nye samfundsindtægter, og ikke i bunden af pyramiden.

Skal både velstillede og lavtlønsgrupper have et løft, skal det skrues sammen, så det ikke i sidste ende igen er de dårligst stillede, der mister noget af det lidt, de har. Den øvelse venter vi så på.

Men problemet er med andre ord ikke, at der er mennesker, der tjener godt, men at der er mennesker, der underprioriteres og nedværdiges; at ledige tyranniseres af kafkaske regler og nedværdigende idiotaktivering, mens politiske populister som Morten Messerschmidt tilmed stigmatiserer dem som »gøgeunger«, der er »dovne« og »ugidelige«.

Det er dette problem, som den nye regering ikke alene har forsømt, men som den med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i spidsen snarere har virket stærkt for at cementere. Frederiksens klapjagt og moralske snobberi over for ledige har gjort mere skade end Joachim B. Olsens provokatoriske aggressioner.

Denne udvikling er desværre uhyre vanskelig at vende, når en socialdemokratisk topminister er gået i front.

Hvor mange har f.eks. bemærket, at P1 Orientering kunne afsløre, at Danmarks Statistik har medtalt ledige på kursus og barsel i tallet for »dovne«? At udenlandske rengøringsarbejdere til tider arbejder under ekstremt ydmygende forhold og for så lav løn, at de må samle halve skolemadpakker op af skraldespandene for at få mad? At det ikke er ca. 30.000 kr., man skal tjene om måneden, før det kan 'betale' sig at arbejde i stedet for at modtage kontantjhjælp, men blot ca. 14.000 kr.? At det er så belastende at være ledig, at næsten halvdelen lider af stress?

Her og nu, hvor foragten for ledige tordner løs fra flere og flere sider, er det derfor først og fremmest akut nødvendigt at få gjort op med alle myterne om de ledige, så politikere og offentlighed kan acceptere den urokkelige kendsgerning, at en meget stor del af befolkningen altid vil stå uden for arbejdsmarkedet, men at det hverken gør dem mindre værdifulde eller mindre ligeberettigede borgere. Omtrent halvdelen af befolkningen har været uden for arbejdsmarkedet i et århundrede, uanset regeringens farve, og intet kan ændre markant herved.

Derfor må hovedsigtet for regeringskritikere i denne sammenhæng være et løft af værdighed og rettigheder for ledige. Al aktivering skal foregå til overenskomstmæssig løn og på samme vilkår som på arbejdsmarkedet i øvrigt, og al tvangsaktivering bør afskaffes.

Dét burde være en socialliberal og rød regerings beskæftigelsesministers bidrag til skatteministerens udspil - hvis redelighed såvel som solidaritet skal give ny mening under en ny regering.

APROPOS

> Mette Frederiksen og Joachim B. Olsen i fælles front?
> Gratis arbejdskraft til erhvervslivet, løntrykkeri og tvangsarbejde