Hvor demokratisk er USA?
Mens præsidentvalgkampen aldrig rigtig holder pause i USA, er det forbløffende, hvor få der stiller kritiske spørgsmålstegn ved den elendige kvalitet af demokratiet og individets rettigheder i en supermagt, hvor millioner er afskåret fra at stemme, og hvor rettigheder lider under fatale svigt ...
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Milliarder af dollars fra pengestærke interesser tilflyder de politiske partier og præsidentkandidater i USA, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvor lidt eller megen indflydelse der indirekte bliver købt ad denne vej - men reelt sættes princippet om én-person-én-stemme ud af kraft, fordi svimlende dyre reklamekampagner har kolossal påvirkningseffekt til fordel for indflydelsesrige og velhavende aktører.
Men ser vi bort herfra, er der også på et helt elementært niveau store problemer med, hvor demokratisk det demokratiske USA egentlig er.
Store dele af vælgerskaren blandt de fattigste og mest socialt marginaliserede er helt uden stemmeret pga. kriminalitet - som jeg kommer ind på i min seneste bog, Frihed og retfærdighed:
»I USA fører selv beskeden kriminalitet til årelange fængselsstraffe, der skæpper i fængselsindustriens kasse, hvorimod resocialisering og socialhjælp er nærmest ikke-eksisterende og i vidt omfang sender løsladte ud til et valg mellem arbejdsløshed og tiggeri eller en fortsat kriminel løbebane. Selv små fængselsstraffe kan føre til inddragelse af stemmeretten under afsoningen, hvilket millioner af amerikanske vælgere har oplevet, og det kan være vanskeligt og dyrt at få den tilbage. Hele 13 procent af den sorte mandlige voksenbefolkning har mistet stemmeretten i USA – i syv stater er tallet så højt som 25 procent.«
Problemet forstørres af, at retssikkerheden i talrige tilfælde er et katalog over fatale svigt, hvilket ikke alene fører til hårde og ofte forkeret domme, men altså også har konsekvenser for deltagelsen i landets helt basale beslutningsproces.
USA's terrorlovgivning er f.eks. så absurd, at selv den mest urimelige terror-etikette kan være nærmest umulig at komme af med, hvilket illustreres af den kendsgerning, at Nelson Mendala først fik fjernet sin terrorregistrering så sent som i 2008.
Igen er det ikke blot de spektakulære historier, der skræmmer, men i endnu højere grad de helt basale standarder (eller manglen på samme).
Den ansete norske kriminolog Niels Christie har f.eks. advaret imod den eksplosive stigning i antallet af indsatte i USA, der især rammer socialt marginaliserede mænd: »Min dystre teori indskrænker sig til at handle om, at en stor del mænd fra de lavere klasser kan ende med at tilbringe den mest aktive del af deres liv i fængsler eller lejre.« (Kriminalitetskontrol som industri).
Der er med andre ord god grund til at spørge: Hvor demokratisk er USA egentlig?
Bevares, landet er selvsagt ikke sammenligneligt med totalitære regimer i Saudi Arabien eller Nord Korea, men det betyder jo ikke, at det ikke er nødvendigt at se på (og offentligt turde kritisere), hvordan rettigheder og retssikkerhed forvitrer i en supermagt, der nærmest er i permanent valgkamp - og som til stadighed sælger sig selv om 'den frie verdens fyrtårn'.
Der er faktisk så mange fejl og uhensigtsmæssigheder i det amerikanske valgsystem, at millioner af vælgere er forkert registreret - eller slet ikke registreret - og dermed i mange tilfælde er uden stemmeret.
Ifølge Ritzau er 12 millioner vælgere registreret under en forkert adresse, mens knap 2 millioner afdøde vælgere er opført som aktive vælgere, og knap 3 millioner vælgere er opført som vælgere i to eller flere delstater. I alt er intet mindre end 24 millioner amerikanske vælgere forkert registreret.
Allermest grelt er det, at over 51 millioner formelt stemmeberettigede amerikanere slet ikke er opført som vælgere i myndighedernes systemer - omtrent en fjerdedel af hele vælgerskaren.
Her kunne man måske have haft forhåbninger til en udenrigsminister fra SF - men når alle tilsyneladende sågar går på listefødder over for Kina, har det desværre lange udsigter, før en dansk politiker tør påpege den omsiggribende underminering af rettigheder i USA.
Det er en farlig udvikling at tabuisere så fatale rettighedssvigt - ikke mindst når de foregår i verdens førende supermagt.
ANBEFALEDE KOMMENTARER
USA har uden tvivl et kæmpe demokratisk underskud.
Man kan blive helt trist ved tanken. Det land vi i et halvt århundrede (halv)blindt har fulgt, har i samme periode systematisk skabt mere ulighed og marginaliseret milioner af sine egne borgere. Helle Thorning nævnte fornyligt i sit tirsdags presse møde at USA er vores nærmeste allierede og det kan meget vel være rigtigt. Men man kan godt spørge sig selv hvorfor. Er det ikke på tide med et opgør med USA.
Mere end noget andet efterlyser jeg at vi tør være stolte af vores egne samfundsløsninger. Istedet for flere tests i folkeskolen, og bekymring over at vi nu ligger nummer X på listen over læsning mm. , hvad så med at se på hvad der gør danske elever særlige. Skolen er ikke en fabrik, og alt kan ikke måles og vejes.
Vores fængselsvæsen skal heller ikke mønstres efter USA... Højere straffe er sjældent til gavn for samfundet. Vi må kunne finde på noget mere intelligent end det.
Et opgør med USA og deres penge orienterede "demokrati" er vigtigt for hele verden.
Vi har enormt høje standarder herhjemme
Der er ganske rigtig meget at gå i gang med i USA.
Ikke bare finansieringen af valgkampe, men også selve valgsystemet er arkaisk og uigennemsigtigt. Hele valgmandssystemet og måden, man når frem til de udvalgte (i mange demokratiske vælgerforeninger skal man helt bogstaveligt gå hen i det hjørne, ens kandidat har fået uddelt) er milevidt fra dansk gennemsigtighed og demokratiprincip.
Jeg tror dog, der er visse indbyggede modstande mod ændringer i det amerikanske samfund. For det første bygger vores danske system på et velfungerende folkeregister, og det er et upartisk embedsmandsværk, som står for udsendelse af valgkort osv. I USA er det partierne selv, som skal stå for at lade vælgere registrere.
Man kan med usvigelig sikkerhed ikke få gennemført et forslag om, at administrationen skal tage sig af vælgerregistrering, da der i forvejen er en massiv modvilje mod statslig registrering eller indblanden.
Der er masser af ting at pege på, men mine 1000 tegn slutter..................her!
Det er ovre de tider hvor danskerne kan klandre andre for noget som helst.
På min USA-færd oplevede jeg amerikanerne langt mere imødekommende og hjælpsomme over for samfundets svageste end vi i dag ser i DK.
I øjeblikket kæmper kriminelle og arbejdsløshedforsikrede om at arbejde gratis i kommunerne i Danmark. Det vil sige at flertallet af danskerne billiger at vore politikere sidestiller ledige og kriminelle.
Det kom frem i nyhederne i aftes,
Danmark er ikke længere bedre men værre end de fleste andre lande hvad angår demokratisk underskud og respekt for dem ikke ligner en selv.
Danmark er med Buater Larsens 70èr satire blevet et "Lorteland"
Svar: Det er ovre de tider hvor danskerne kan klandre andre for noget som helst.
Der er meget godt ved USA. Der er virkelig mange mennesker, der gør en personlig indsats for at hjælpe de fattige og underpriviligerede. Amerikanerne er på ingen måde dårlige mennesker eller egoister. På mange områder er det et stort land.
Problemet er at det på mange måder forslår som en skrædder i helvede. Hvis vi ser på tal fra det amerikanske landbrugsministerium, så er ca. 15 % af de amerikanske husholdninger har problemer med at skaffe ordentlig mad i tilstrækkeligt omfang, hvilket har store sociale konsekvenser for dets medlemmer og især børnene.
Du kan læse lidt om det her: http://www.ers.usda.gov/Publications/EIB56/EIB56.pdf
Dertil kommer rædselsvækkende fakta såsom at ca. 3 % af den amerikanske befolkning pt. sidder i en form for fængsel eller er prøveløsladt. Dette er uhyrligt og ændres ikke af at amerikanerne som sådan på ingen måde er dårlige mennesker.
Jacob
Det du skriver er en naturlig konsekvens af at give storre rammer som man kan leve indenfor. Det er meget lettere at falde udenfor eller gennem sikkerhedsnettet i USA - ingen tvivl om det. Men folk i USA vil ikke have hoje skatter og de vaerdsaetter den personlige frihed mere end danskerne - selvom nogle gange kan undre sig med de Big Brother tiltag man til tider ser.
Men det er ogsaa et samfund der i hojere grad tillader een af foraeldrene at vaere hjemmegaaende i en periode mens bornene er smaa og et samfund med plads til mangfoldighed.
Der er meget skidt og meget godt i det amerikanske samfund.
Henrik Dahl
Der er helt bestemt meget skidt og meget godt i det amerikanske samfund, men jeg tror ikke på at amerikanerne er mere tilbøjelige til at acceptere udbredt fejl- og underernæring end andre industrialiserede folkeslag.
Svaret skal snarere findes i at den udbredte forarmelse af den amerikanske middelklasse (og nedefter, selvsagt). De allerrigeste har simpelthen snuppet en uforholdsmæssig stor andel af væksten:
http://krugman.blogs.nytimes.com/2012/01/14/things-were-supposed-to-be-quiet-about/
Dette er sket siden 1980. Udviklingen er relativt ny - og katastrofal. Det er ikke noget, der som sådan er amerikansk.
Svar: Det er ovre de tider hvor danskerne kan klandre andre for noget som helst.
@ Henrik Dahl.
"Men folk i USA vil ikke have høje skatter og de værdsaetter den personlige frihed mere end danskerne".
Men det er jo lige netop den påstand, der kan sættes tvivl om, når en omfattende gruppe af netop de dårligst stillede holdes ude af politisk indflydelse, og når deres repræsentanter ikke har en kinamands chance for at blive valgt.
Ikke bare skal man være multimillionær eller være vellidt af rige kredse, for at blive valgt, men har man penge kan man nu uhæmmet påvirke valghandlingen med sværtekampagner, når bare man formelt ikke har aftalt det med kandidaten. Dertil findes der propaganda kanaler som Fox-TV. der hamrer løs med propagangda og misinformation for at tjene en lille overklasses interesser. Og så har det vist sig, at selv om man har flertallet i kongressens to kamre, kan man som mindretal have succes med en obstruktionspolitik, der forhindrer grennemførelse af reformer. I USA har man ikke demokrati, men dollarkrati.
Svar
@Jacob: Det er korrekt er der er sket en forarmelse af den amerikanske middelklasse, hvilket er et varmt debat emne blandt kandidaterne. Men dog ikke vaerre end den almindelige middlelklasse familie kan klare sig paa een indkomst have et stort hus og en bil per korekort i familien. Men tendensen er at den amerikanske middelklasse har det svaerer og svaerer.
@Poul: Hvor mange valg regler er anderledes i USA end i DK. Jeg tror at mange de fleste af reglerne er de samme. Men folk er absolut ikke tilfredse med politikerne i USA. De er ikke velset.
Svar: Det er ovre de tider hvor danskerne kan klandre andre for noget som helst.
@Henrik Dahl
Det er helt korrekt at den almindelige amerikanske middelklasse stadig har et godt liv. Jeg peger blot på det faktum at det ikke er noget udpræget amerikansk at forarme middel- arbejder og underklasse. Det er en helt ny ting, og en katastrofal udvikling. Det er en hovedårsag til at 15 % af de amerikanske husholdninger har svært ved at skaffe ordentlig mad og ca. 3 % af amerikanerne er i fængsel eller prøveløsladt.
Det er vigtigt ikke at tro at "sådan er amerikanerne." Det er en ny udvikling.
Log ind for at kommentere
Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.
OPRET NY BRUGER LOGINUdfyld debatprofil for at kommentere
Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.
UDFYLD DEBATPROFILDu har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk
Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.
Flere indlæg af Rune Engelbreth Larsen
- Selvmål: Socialdemokratisk angreb på kritiske intellektuelle 23. maj 11.02
- Filminstituttets selvfede chauvinisme 21. maj 10.47
- Hornbechs deroute, nu med homofobi? 16. maj 09.11
- Hvem er mest bange for valget, Helle eller Johanne? 15. maj 10.13
- Kan lærerne stole på politikerne? 11. maj 09.25
ibyen anbefaler
-
16. maj. 2012 KL. 18.13 Biografen Terraferma
- 24. maj. 2012 KL. 13.00 Kunst Emily Wardill
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
24. maj 13.42
-
24. maj 09.29
-
24. maj 09.25
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
- › Se flere
Seneste Skriv
-
24. maj 07.00
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. maj 10.38
-
24. maj 10.25
-
24. maj 07.00
-
24. maj 00.41
-
24. maj 00.01
-
24. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
23. maj 14.48
-
24. maj 10.43
Mest læst i går
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|















Rune Engelbreth Larsen
Om frihed, moralsk panik og minoriteter i klemme