Hvorfor er det ikke et dilemma at forbyde pigeomskæring? Fordi det i langt de fleste tilfælde indebærer store risici og har fatale konsekvenser for pigens fremtidige seksualliv. Reelt er pigeomskæring sandsynligvis også ikke-eksisterende i Danmark, hvorimod drengeomskæring er meget udbredt som almindelig rituel praksis blandt jøder og muslimer. Det er selvfølgelig ikke den eneste grund, men dog også en grund til, at forbudsdiskussionen rummer dilemmaer.

Drengeomskæring indebærer ganske vist en risiko, men den er trods alt langtfra sammenlignelig med den, der er forbundet med pigeomskæringer.

På den ene side bør ethvert menneske selv kunne tage stilling til et medicinsk unødvendigt og helt uopretteligt fysisk indgreb på (eller i) sin krop, når vedkommende er myndig.

Ud fra denne enkle overvejelse bør også omskæring af drenge forbydes, hvorimod det til gengæld bør være fuldt ud lovligt for enhver voksen og myndig person at blive omskåret.

Når spørgsmålet om et forbud mod drengeomskæring på den anden side ikke er helt så enkelt, skyldes det naturligvis en række yderligere overvejelser, der også, men ikke kun har at gøre med den årtusindlange tradition, idet et forbud vil få andre uoverskuelige følger, der ikke er begrænset til arealet af den pågældende drengs forhud.

Det er jo ganske indiskutabelt, at drengeomskæring vil fortsætte i stort tal illegalt efter et forbud, og at de hygiejniske forhold i givet fald næppe altid vil være optimale. Og går det galt, risikerer man, at ofrene ikke kommer på hospitalet, fordi det ville afsløre familien bag det ulovlige indgreb. Selv meget beskedne komplikationer kan med andre ord blive mange gange forværret.

En del muslimer og jøder ville utvivlsomt forlade Danmark i tilfælde af et forbud, hvilket kan tilfredsstille nogle, som hverken bryder sig om jøder eller muslimer. Men dermed er resultatet jo igen et andet end det tilsigtede (retten til selv at bestemme som voksen og myndig, om man ønsker medicinsk unødvendige indgreb foretaget eller ej), for nu foretages indgrebet bare uden for landets grænser.

Og hvordan skal forbudet håndhæves? Enhver jødisk og muslimsk familie vil selvfølgelig være under mistanke, og skal muslimske og jødiske drengebørn så tvangstjekkes af læger, eventuelt i følgeskab med politifolk og sagsbehandlere? Og hvad hvis de skjuler deres religiøsitet - hvor megen mistanke skal myndighederne have om den 'forkerte' religiøsitet, før de kan tvinge bukserne af drengene? Hudfarve? Etnicitet?

Og hvad skal straffen være? Hvis det er en beskeden bødestraf, har det jo slet ingen konsekvenser. Hvis det til gengæld er en måned- eller årelang fængselsstraf til enhver involveret, vil det givetvis fylde fængslerne på få uger. Og i begge tilfælde vil et forbud afgjort raket-forøge radikaliseringen blandt flere i de pågældende religiøse mindretal.

Det korte af det lange er, at man er nødt til at medtænke det samlede 'regnestykke' af konsekvenser og dilemmaer i forhold til et forbud,

Jeg vil derfor nok konkludere, som jeg har gjort før i samme debat, at man som forældre burde undlade indgrebet og lade beslutningen være op til sine drenge, når de selv er i stand til at træffe den i en myndig alder. Men samtidig fastholde, at omskæringen har så kolossal identitetsbærende betydning for familien, slægten og traditionen, at et decideret forbud i sidste ende vil være et større statsovergreb med videre og værre konsekvenser, end nok så rimelige og relevante betænkeligheder ved indgrebet i sig selv kan legitimere.