Da EU-domstolen for nylig fastholdt, at Danmark skulle betale en bøde på 750 mio. kr. for at have tilladt fusk med brakjord m.h.p. flere støttemillioner til danske landmænd, var Fødevareministeriet lynhurtige til at plante sin egen version af afgørelsen i samtlige medier. Kun fem minutter efter offentliggørelsen af dommens 12.686 ord 'svarede' Fødevareministeriet, at bøden skyldtes Danmarks ekstraordinære »miljøvenlige« fortolkning af EU's regler.

Vi blev med andre ord straffet for vores godhed. De danske skatteydere skulle bløde tre-kvart milliard kroner for at være naturens englebasser. Det var næsten for vildt til at være sandt.

Det var for vildt til at være sandt.

Forfatter og journalist Kjeld Hansen afslører på Åbenhedstinget, hvordan Fødevareministeriet havde forberedt det politiske spin i god tid i forvejen, og før nogen overhovedet kunne læse den omfangsrige dom, blev pressemeddelelsen om den urimelige afstraffelse af det over-ivrige naturbeskyttende Danmark fyret afsted, og i løbet af nul komme fem var den 'journalistisk' bearbejdet af Ritzau, hvorefter sagsfremstillingen havnede uimodsagt i mediemøllen.

Næsten hele den danske presse åd den. Og fødevareminister Mette Gjerskov fastslog den vinkel, der blev mediernes og offentlighedens: »Vi må imidlertid konstatere, at vi i Danmark var for tidligt ude med at tage miljø- og naturmæssige hensyn i forbindelse med regler for landbrugsstøtte.«

Landbrugets største lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer greb hurtigt bolden og bidrog med at kalde det et »paradoks« at blive straffet for »miljøhensyn«.

Men det var udenomssnak og spin. Dommen var reelt baseret på »en stribe grove overtrædelser af ganske enkle kontrolregler for udbetaling af EU-støtte,« konstaterer Kjeld Hansen, der udfolder hele forløbet og pressedækningen (Åbenhedstinget, 21.7.2012). Lovovertrædelserne var endog erkendt af den danske regering selv.

EU-domstolen gennemhuller da også Danmarks 'forsvar', der bagatelliserer sagen til »enkelte landmænd«, og understreger, at denne argumentation »afslører en alvorlig misforståelse«.

Her er, hvad kommissionen fastslog allerede i 2004 – en substans, som det ministerielle spin fik begravet under en selvforherligende glorie:

»Danmark overholdt ikke reglerne om mindstestørrelse for udtagne arealer, men tillod landmændene at tilmelde ganske små arealer, der reelt ikke var dyrkbare. Der blev ydet støtte til jord, der slet ikke kunne dyrkes, f.eks. kratbevoksede mosedrag, vådområder og stejle skråninger der ikke var støtteberettiget som sådan. Man havde også udbetalt støtte til udtagne arealer, der blev anvendt til ikke-tilladte formål som f.eks. lagerplads for halmballer eller deponering af byggeaffald. Endelig var der udtagne arealer, der ikke blev vedligeholdt forsvarligt, men fik lov at gro til med både buske og træer.« (Citeret efter Åbenhedstinget).

Myndighederne fuskede. Landmænd scorede gevinsten. Medierne sov. Skatteyderne hænger på regningen: 750 mio. kr.

LÆS HELE AFDÆKNINGEN VIA ÅBENHEDSTINGET

> 'Misforståelse' i Fødevareministeriet koster Danmark 750 mio. kr.

APROPOS

> Beskyttelsespenge til landbruget?