»Det er helt vildt vigtigt: Fogh er vores statsministerkandidat!«

Hvem husker ikke scenen i Christoffer Guldbrandsens dokumentar om Ny Alliance, »Dagbog fra midten«, hvor Peter Arnfeldt (ex-spindoktor for Bendt Bendsen) sammen med sin hustru Ulla Østergaard (daværende spindoktor for Ny Alliance og ex-spindoktor for Lars Løkke Rasmussen) igen og igen hamrede ind i hovedet på Naser Khader, at han og hans parti allerede under valgkampen skulle rive deres største trumf itu som midterparti og i stedet entydigt støtte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen?

Ja, hvem husker ikke, hvor surrealistisk Østergaard & Arnfeldt nærmest maste Khader til VK-regeringens føjelige og bøjelige modellérvoks under køreturen til den afsluttende partilederdebat op til folketingsvalget i 2007? Hvem husker ikke, hvordan Gitte Seeberg blev snigløbet, og hvordan Ny Alliances »nok er nok« døde definitivt lige dér, aflivet af VK-loyale ex-spindoktorers kanyle i et formidabelt dobbeltspil på bagsædet af en bil?

Nu er Arnfeldt som bekendt i centrum igen og er netop afhørt af Skattekommissionen. Beviser på hændelsesforløbet savnes fortsat, så al juridisk tvivl skal selvsagt komme ham til gode i forhold til, om noget ulovligt er sket eller ej. Men Arnfeldts almene troværdighed kan vist ligge på kanten af en halvtredsøre, der står på højkant.

Det er vel indlysende, at hans villighed til at fodre en journalist med oplysninger om Thorning-Schmidts private gæld og hans aftale med Ekstra Bladet om, at der skulle gøres grin med hende i forbindelse med den yderst suspekte oprettelse af Skats særlige konto til indbetaling af frivillig skat, allerede har afsløret mere end rigeligt råddenskab ud fra enhver redelig forestilling om politisk moral og saglighed.

En særlig konto, som Arnfeldt i øvrigt på det bestemteste afviser, skulle være oprettet med det hovedformål at bruge Skat som affyringsrampe til en kampagne mod Socialdemokraternes statsministerkandidat. Det havde »absolut intet« med hende at gøre, fastslog han over for Skattekommissionen, til trods for at han selv har gjort brug af koblingen i en email til Ekstra Bladet den 2. juni 2010. Og til trods for en anden email den 23. maj samme år, hvor Ekstra Bladets journalist skrev til ham og refererede til »Helle« i forbindelse med selv samme konto - en email, Arnfeldt åbenbart heller ikke selv kan placere i forbindelse med Thorning-Schmidt.

»Hvem er Helle?« blev Arnfeldt spurgt af Skattekommissionen med henvisning til denne email, og svaret lød: »Det ved jeg ikke.«

Nu er læseren måske forbløffet - men hvor i alverden skulle Arnfeldt dog også vide dét fra? Ifølge Danmarks Statistik er der jo 35.000 danskere, der hedder Helle - så ærlig talt, er han måske synsk? Nej, vel.

Hvordan skulle Arnfeldt, der kun var spindoktor for daværende skatteminister Troels Lund Poulsen, hvorunder al balladen sorterede, vel nogen sinde kunne gætte, at en email fra en journalist i en korrespondance om Thorning-Schmidt og hendes skattesag skulle have det fjerneste at gøre med DEN Helle, der tilfældigvis hedder Thorning-Schmidt til efternavn, bare fordi den henviser til en »Helle« og sagen om »den særlige konto«?

Selvfølgelig kunne det lige så godt handle om en hvilken som helst af de øvrige 35.000 Heller i det ganske land.

Og det er da også kun forståeligt, at der er ting og sager, man ikke kan huske så nøjagtigt efter to år.

Men noget hænger dog ved. Denne mangeårige spindoktor kan således ganske klart huske, at han pligtopfyldende makulerede hele den fortrolige afgørelse i Thorning-Schmidts skattesag, så snart han havde erfaret, at hun ikke selv ville offentliggøre den.

Selvfølgelig gjorde han det. Den skulle da ikke ud til en uvedkommende offentlighed og gavne hans chef, Troels Lund Poulsen. Man er vel en saglig embedsmand. Ned i makulatoren med den - do the right thing. Alle ni sider blev pulveriseret i Skatteministeriet. Vist nok. Og dog? Måske var det et andet sted? Muligvis i en skraldespand? Nåja, hvem husker vel den slags detaljer? Herregud, det er to år siden.

Ved du måske, hvad du gjorde af ni tilfældige sider, du fik stukket i hånden en særlig dato for to år siden? Nej, vel.

Vi står jo alle dagligt med fortrolige papirer fra Skatteministeriet, der måske kan fælde en statsministerkandidat, ikke sandt? Og hvem kan skelne dagene fra hinanden i den branche, hvor emails dagligt går uden om de officielle kanaler, og medierne fodres med møg og manipulation?

Just another day at the office.

APROPOS

> Den omvendte presse