Anvendeligheden af de 'neutrale' tv-orakler har endnu engang vist sin værdifuldhed, når bl.a. tidligere blå spindoktorer for få uger siden skulle kommentere og profetere den sikre sejr, som alle mente, at Astrid Krag var på vej til.

Den gamle SF-top havde jo sikret sig, at ingen af de større 'stjerner' i partiet ville stille op imod hende, og der 'kun' stod en ukendt fynbo tilbage, og det er magtmanøvrer flere af disse ex-spindoktorer med detailkendskab til magtmanøvreringens kunst har respekt for.

En række af de kommentatorer, der er vant til at få mikrofonerne stillet frit til rådighed (uanset om man som f.eks. i tilfældet Henrik Qvortrup har vist sin støbning ved for ganske få år siden at afgøre et folketingsvalg gennem en beskidt og substansløs skandalemanøvre mod Naser Khader i Se og Hør til fordel for Anders Fogh Rasmussen), dømte Annette Vilhelmsen ude, allerede inden valgkampen gik i gang.

Og så - HOV og UPS - nu står hun dér med en jordskredssejr.

Måske den udtalte kommentator-glæde for 'lyse hoveder' som Thor Möger har gjort ikke mindst Qvortrup blind for den reelle kritiske styrke i SF's bagland? Og dog fortsætter Qvortrup i TV2 med at skamrose Möger, som han mener, at Vilhelmsen 'vanskeligt kan undvære' på sit ministerhold, fordi han er så dygtig og så bekendt med regeringsmaskineriet.

Hvilke vise ord. Hvordan skulle et parti, der ikke har været i regering tidligere, så nogen sinde kunne stille med en dygtig minister? Og hvad betyder det vel for vurderingen, at Möger ikke selv kunne vinde en plads i tinget, men med Søvndals hjælp måtte springe helt uden om store kapaciteter i partiet og ind i ministervarmen, trods massiv modstand fra baglandet from day one - ja, længe før valget?

Hvad betyder det vel for vurderingen af den 'skarpe' Möger, at han var en af hovedarkitekterne bag den værdipopulistiske kurs, der sendte partiet ud på den hidtidige katastrofekurs allerede før og under sidste valg?

Dét trækker ikke fra i vurderingen. Heller ikke at Möger og hans allierede Krag har excelleret i politisk udenomssnak længe før formandsvalget, når de skulle gås på klingen – nej, nej, det er jo fint spin og spil, ikke sandt?

Måske ligner Möger og Qvortrup hinanden, og måske er det dét, der tegner Qvortrups gunstige 'analyser' af Mögers rolle og evner? Begge er politiske énvejsførere, som pløjer gennem landskabet efter de lette populistiske sejre, men ikke får tyngden med?

Qvortrup er selvfølgelig ikke en neutral politisk overdommer. Men det værste er, at det såmænd ikke rigtig kan klandres ham at være dygtig i den magt-, skandale- og konfliktkunst, han nu engang behersker, men at medierne med TV2 i spidsen har lagt sig fast på en nyheds-iver 24-7, som den danske andedams få reelle politiske nyheder slet ikke kan honorere.

Derfor må nyheder PRODUCERES hele tiden. Og derfor får vi de endeløse mikrofonholder-snakke med ex-spindoktorer i rollen som 'neutrale' dommere, der afkoder 'spillet'.

Giv os dog kritisk journalistisk afdækning eller en ordentlig debat i stedet.

Jeg har været inde på problematikken før, men forløbet under formandsvalget i SF har været endnu en studie i disse mekanismer: Sendefladen skal fyldes ud, men i stedet for altså at betragte enhver kommentator som en DEBATTØR, hæves enkelte til mikrofonholder-niveau med status som orakler, der ikke må få et kritisk modspørgsmål.

Sandheden er bare, at det var fordomme og holdninger, ikke 'objektive analyser', der skabte forventningerne om Vilhelmsens knusende nederlag – fordomme og forventninger, der selvfølgelig er farvet af den spin-virkelighed, de selvsamme tv-kommentatorer er rundet af.

Derfor MÅTTE Krag og Möger da vinde, for det tilsagde spin-optikken jo?

De spillede nemlig iscenesættelsens magtspil rigtig 'godt'. De havde skrevet drejebogen FØR valget efter alle spin-kunstens regler. Og de var så herligt fortrolige med, hvordan man opererer bag magtkulisserne, og hvordan man kunne pumpe indholdsløse udsagn op til storladne 'visioner', ikke sandt? Og dét kender og forstår en del af tv-kommentatorerne, for det er den samme 'skole' flere af dem selv har gået i.

Men av – den spin-uvante vandt. Og dét er i sig selv opløftende.

Måske medierne skulle benytte lærestregen til at nedtone mikrofonholder-interview med oraklerne og være lige så kritiske over for Qvortrups 'analyser' som over for enhver anden, der skal kloge sig?

Måske – bare måske – vi så kunne få en smule af spin-sygen og den politiske snakken sort med al floskelmaniens substansløshed luget ud i dansk politik – eller i det mindste begrænset i tv-dækningen?