Annonce
Annonce
Annonce

Rune Engelbreth Larsen

Om frihed, moralsk panik og minoriteter i klemme

Debat 23. okt. 2012 KL. 09.47

Danske mænd kan frit holde retsløse slaver

Flere danske mænd køber og mishandler udenlandske hustruer

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsen er forfatter og foredragsholder. Han er cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab.

I maj 2010 afslørede Nyhedsbrevet 3F, at flere hundrede udenlandske kvinder, der er blevet hentet til landet for at blive gift med en dansk mand, levede i et helvede af vold og misbug.

Sekretariatschef i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lene Johannesson, advarede imod den eksplosive stigning i antallet af danske mænd, som ligefrem truer deres udenlandske koner med at blive deporteret, hvis ikke de underordner sig:

»I ni ud af ti tilfælde hører vi, at manden har forproduceret et brev til Udlændingeservice, hvor han skriver, at de er blevet skilt. Brevet bruger han så til at true den udenlandske kvinde med udvisning allerede fra starten af giftermålet. På den måde stavnsbinder han hende til at føje ham, hvis hun ikke vil udvises«.

Det viser sig nu, at en tredjedel af kvinderne på krisecentrene i København er kvinder fra Østeuropa, Asien og andre lande, der har 'mødt' deres danske mand på en hjemmeside og efterfølgende er blevet hentet til Danmark.

Der er tilmed eksempler på danske mænd, der efter misbruget af én udenlandsk kone, dumper hende på et krisecenter, for blot at 'bestille' en ny.

Nelly Kazikova, der er advokatfuldmægtig og har beskæftiget sig med sådanne sager i årevis, forklarer:

Disse kvinder er reelt retsløse slaver, som er økonomisk, socialt og psykisk afhængige af den danske ægtefælle

Rune Engelbreth Larsen

»Hvis manden så ikke længere ønsker sig at være gift, kan han bare smide hende ud på et krisecenter eller smide hende hjem – uden at det får nogen som helst konsekvenser for ham, hverken økonomisk eller juridisk. På den måde bliver de her kvinder nærmest opfattet som varer, som sexdukker.« (DR.dk, 22.10.2012).

Mange østeuropæiske kvinder udsættes for både psykisk og fysisk vold, der kan stå på »længe« og være »rigtig grimt«. Mændene har fundet dem på hjemmesider som f.eks. Russian Bride og kalder deres hustru for »russisk luder«.

Thyra Ernsten, der er centerleder på Fredericia Krisecenter, udtaler: »Det er da enormt grænseoverskridende, for de er jo gift med hende. For nogle år siden var det typisk thailandske kvinder, der blev udsat for vold af danske mænd, men nu er det i stigende grad østeuropæiske kvinder, der udsættes for vold af deres danske mænd.«

Disse kvinder er reelt retsløse slaver, som er økonomisk, socialt og psykisk afhængige af den danske ægtefælle, der kan kassere hende når som helst, hvorved hendes opholdstilladelse ryger.

Det skaber grobund for et brutalt magtforhold på mandens nåde og unåde.

Og så er det, man undrer sig: Skyldes dette svineri mon de danske mænds kulturbaggrund? Hvad er det vel for en forkvaklet religiøs eller sekulær dansk arv, der producerer denne forkastelige mentalitet, hvor kvinder reduceres til brug-og-smid-væk-slaver?

Eller sådan bliver der naturligvis spurgt af politiske populister, når der er tale om vold mod kvinder af mænd med ikke-dansk kulturbaggrund.

Selvfølgelig handler det heller ikke her om at blæse problemet ud i fælleskulturelle kategorier.

Men det handler i allerhøjeste grad om at protestere imod den skandaløse politiske underprioritering, som dette brutale slaveri fortsat foregår under.

'APROPOS'

> Teeth

Annoncer