Helle Thorning-Schmidt: »Vi kommer et rigtig solidt skridt i den rigtige retning ved nu at tage den bekymring alvorligt, som er i mange familier: Hvad sker der i vores økonomi, når vi har opbrugt vores dagpengeret? Det er der mange, der har været bekymrede for«. (Ekstra Bladet, 25.10.2012).

Så begejstret er statsministeren for den nye akutpakke. På Twitter fejrer Margrethe Vestager aftalen med arbejdsgiverne om 12.500 nye akutjob som den »bedste dag«.

SF's nye leder Annette Vilhelmsen kan heller ikke få armene ned: »Jeg synes, det er et fuldstændig enestående eksempel på, at når man arbejder sammen om opgaverne, så er der også muligheder, så jeg er meget tilfreds med den løsning, der bliver lagt frem i dag.« (Berlingske, 24.10.2012).

Borgerlige kommentatorer istemmer begejstringen, ikke mindst Berlingskes Thomas Larsen, ifølge hvem det er en »meget stor triumf for regeringen«.

Jeg ved ikke, hvilken regering han taler om, muligvis den forrige?

LÆS OGSÅ Løkke om akutplan: Man bliver ikke mæt af at røre rundt i en tom gryde

For hvor megen substans er der egentlig i den nye akutpakke, der formelt skal hjælpe de dagpengemodtagere, som på grund af halveringen af deres dagpengeret fremover ryger i frit fald ud af dagpengesystemet allerede efter to år?

En fis i en hornlygte.

1) Er det alle de dagpengemodtagere, som mister dagpengeretten den 1. januar 2013, der er omfattet af aftalen? Nej. Det er kun 12.500, men der er op imod 16.000 ledige, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet.

2) Men så er det vel en aftale, som hvert halve år fremover omfatter 12.500 dagpengemodtagere i fare for at ryge ud af dagpengesystemet? Nej. Aftalen rækker kun frem til den 1. juli 2013. Udsigten derefter? Slut prut finale.

3) Nå, men så er der da i det mindste 12.500 heldige ledige, som her og nu er garanteret et job, for statsministeren siger jo, at aftalen »sikrer, at der er 12.500 akutjob«, ikke sandt?

Ja, det siger hun, men passer det? Nej, det passer ikke.

Finansminister Bjarne Corydon slår fast: »Det her er ikke en ordning, der giver garantier.« (Ekstra Bladet, 24.10.2012). ingen garantier betyder, at ingen er sikret noget som helst.

Det offentlige opfordres til at ansætte 5.000, der står i fare for at ryge ud af dagpengesystemet, og det private opfordres til at ansætte 7.500 og får i så fald en lille gulerodscheck i lommen på 25.000 kr. Det er en hensigtserklæring. Fugle på taget.

LÆS OGSÅ Akutpakken presser Enhedslisten

I lighed med sine dansende regeringskolleger kalder Corydon ikke desto mindre de garantiløse fuglen på taget for »en enestående, ekstraordinær indsats«. Halleluja, I er helbredte.

Sjældent er ingenting blevet mødt med så stor jubel af kommentatorerne. Sjældent er ingenting blevet italesat så euforisk af politikerne. Sjældent er ingenting blevet fejret så ukritisk i pressen.

Det, aftalen gør, er, at den i nogle få måneder smider de unge ledige om bag i køen til fordel for de langtidsledige, der er på kanten af at miste dagpengeretten. Men der er ingen nye jobs, man »rører rundt i gryden«, som arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard, udtrykker det (BT, 24.10.2012). »Der er kun et bestemt antal job, som du så omfordeler.«

Formand for Landsforeningen Lediges Vilkår, Erik Huigen, påpeger samme problem: »Det er ligesom en sneplov, der skyder problemerne foran sig«.

Summa summarum: Har Thorning-Schmidt ret, når hun omsorgsfuldt fastslår, at man »sikrer« 12.500 akutjobs, og at regeringen »nu tager den bekymring alvorligt, som er i mange familier: Hvad sker der i vores økonomi, når vi har opbrugt vores dagpengeret«? Nej, det er vås.

Thorning-Schmidt tager ingen bekymring alvorligt, og hun har ingen løsning til de ledige.

Man tager et par æg ud af æggebakken for at få plads til et par æg uden for æggebakken. Omeletten bliver hverken større eller mere mættende af den grund.

Men det er denne »enestående« og »ekstraordinære« omelet, som nu hyldes og fejres af regering og kommentatorer i et vældigt triumftog af blinkende blålys, varm luft og substansløst spin.

Euforien over alt dette rungende ingenting er en hån mod de ledige, der står med de reelle problemer, fordi dagpengeretten er markant forringet i en krise, som andre har ansvaret for.

APROPOS

> Kuldegysende socialsystem