Annonce
Annonce
Annonce

Rune Engelbreth Larsen

Om frihed, moralsk panik og minoriteter i klemme

Debattører

Grotesk og ensidig jagt på landets ledige

Skræmmebilleder af ugidelige snyltere løber af med presse og politikere i en uhyggeligt ensidig og absurd jagt på ledige ...

31
Gem til liste

Hetzen mod de ledige når næsten ugentligt nye højder. Detektiver i klapjagt på dagpengemodtagere, sensationalistisk opslåede opgørelser over, hvor mange der 'lever af andres penge', og skræmmebilleder af ugidelige snyltere løber af med presse og politikere i en uhyggeligt ensidig og absurd jagt på ledige.

Omtrent halvdelen af den danske befolkning er ikke på arbejdsmarkedet, når vi medregner alle borgere fra vugge til grav, og sådan har det været i årti efter årti (hvilket svarer til cirka trefjerdedele af borgerne i den arbejdsdygtige alder). Udsvingene er i realiteten ikke helt så alarmistiske, som de gøres til, og den del af den danske befolkning, der er i lønarbejde, er faktisk fortsat høj i forhold til sammenlignelige lande.

Faktisk er den gennemsnitlige erhvervsfrekvens for højtudviklede lande i OECD lige under 50 procent – i USA ligger den på 51 procent og i Danmark på knap 53; det er således »helt normalt, at mindre end halvdelen af befolkningen er erhvervsaktiv,« som professor Kjeld Schmidt fra CBS har påpeget i én af de mange andre perioder, hvor ledig-hetzen peakede (Information, 25.8.2011).

Jeg minder herom (og har gjort det før), fordi det er denne kendsgerning, som medier og politikere synes blottet for kendskab til. For allerede af denne grund er hele opstillingen, klapjagten, sensationalismen og forargelsen over ledigheden og den offentlige forsørgelse misvisende, for ikke at sige absurd.

Lever man f.eks. af 'andres penge' som folkepensionist, for nu at tage fat i en formulering fra BT? Eller har man ikke snarere gennem skatten bidraget til at spare op til sin folkepension? Og er det samme ikke tilfældet for mange dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere?

Giver det overhovedet mening at anlægge en så firkantet anskuelse, at de ledige 'lever' af lønmodtagerne?

Hvis vi overhovedet skal snakke om at 'leve af andres penge', hvad så med medierne og pressefolkene? Alle os, der lever af at skrive og på anden måde bidrage til dagbladene, skovler mediestøtte ind via avisernes fritagelse fra moms og rundhåndede støttemillioner fra staten.

Og alle offentlige ansatte? Lever de også af 'andre'? Hvorfor ikke vende tankeeksperimentet en gang eller to: Børsspekulanter, der lever af, at penge avler penge - hvem lever DE egentlig af? Den blå luft? Eller af overskud og transaktioner, hvis værdier ofte forøges mærkbart, når lønmodtagene taber i form af massefyringer og lønnedgang?

Og hvad med alle landmændene? Her er et helt erhverv, der skovler offentlige stats- og EU-milliarder ind, uden hvilke et betydeligt antal for længst havde drejet nøglen om. Landmænd lever om nogen af 'os andre' - hvis vi skal fastholde logikkens surrealisme.

Det er i virkeligheden kun en skræmmende marginaliserings-logik, der løber som rød tråd i det omsiggribende pres på de ledige.

Kendsgerningen er, at frem for en forenklet og misvisende fremstilling af, at de ledige 'lever af lønmodtagernes penge' i den meget mere komplekse samfundsmosaik, kan man med betydeligt større ret se overførselsindkomster som udtryk for en art samfundspagt, der skal sikre (i det mindste i teorien), at alle borgere kan leve i og bidrage socialt og økonomisk til samfundet på nogenlunde vilkår. Også selv om der kun ER (og efter alt at dømme kun forBLIVER) lønarbejde til omtrent HALVdelen af befolkningen.

Vi bør snarere anskue kampen for et socialt sikkerhedsnet og anstændige vilkår for ledige som en måde at sige til hinanden, at vi ikke vil acceptere en arbejdsmarkeds-junglelov, hvor ledighed og fattigdom tvinger os til at slås bittert om ethvert job. Vi bør fastholde og udvikle værdien af et samfund, hvor ledighed ikke kan bruges som pres og tvang til at slå bunden ud af leve- og arbejdsvilkår.

Det er et sådant samfundssyn, der både gavner borgere uden og inden for arbejdsmarkedet.

Men det er dette samfundssyn, der smuldrer i disse år, takket være en sensationalistisk klapjagt på ledige, der selvfølgelig i sidste ende også rammer de beskæftigede i nakken i form af forringede arbejdsvilkår (for jo flere desperate ledige, desto mindre nødvendigt er det at sørge for gode og 'omkostningskrævende' arbejdsforhold).

Selv hvis vi kommer til at opleve, at 100-150.000 mere reelt skulle komme i arbejde på et tidspunkt, kommer det jo ikke til at forrykke ret meget ved det grundforhold, at det stadig vil være OMTRENT halvdelen af befolkningen fra nul til 100 år, der er i lønarbejde, og halvdelen der ikke er - med få procents udsving til den ene eller anden side.

Den eneste måde, vi for alvor kan få vendt afgørende og markant op og ned på denne situation, er ved at DELE det arbejde, der er. Så længe vi ikke vil det, må vi acceptere, at omtrent halvdelen er uden for og halvdelen inden for arbejdsmarkedet.

Derfor burde vi selvfølgelig tage fat i en langt mere konstruktiv diskussion om, hvordan vi bedst muligt indretter os med ledigheden som uundgåelig samfundsfaktor i stedet for at føre klapjagt på de ledige, der med store dele af pressen og politikerne som bevidste eller ubevidste medspillere er ved at underminere den begrænsede samfundsligevægt i velfærdsstatens bolværk mod ubegrænset løndumpning og social marginalisering.

APROPOS

> Ledighad

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb