Sejrherre. Der er flere gode argumenter for at lade atleter bruge EPO, skriver Thomas Søbirk Petersen. Så havde denne cykelrytter måske endda vundet Tour de France.
Foto: Claus Bonnerup (arkiv)

Sejrherre. Der er flere gode argumenter for at lade atleter bruge EPO, skriver Thomas Søbirk Petersen. Så havde denne cykelrytter måske endda vundet Tour de France.

Filosofferne

Lad dog de professionelle atleter tage epo

Vi bør frigive epo og i stedet fokusere på atleternes sundhed.

Filosofferne

Bare en måned efter af Dronning Margrethe havde sagt GUD BEVARE DANMARK!, havde både Lance Armstrong og Michael Rasmussen, indrømmet - at de, som de fleste af de cykelryttere, de konkurrerede med - har brugt præstationsfremmende medikament og metoder.

Men pedalatleterne er ikke alene. Mon ikke også du har indtaget visse præstationsfremmende medikamenter? Måske drak du lidt alkohol i går aftes for at præstere bedre socialt eller på dansegulvet? Eller du tog måske en p-pille eller en viagra for at optimere dine præstationer som lagenatlet? Og i dag har du måske brug for lidt smertestillende medicin mod tømmemænd?

Eller du sidder måske og nyder dagens første koffeinkick ved at indtage din kaffe? Det er helt ok og ikke ulovligt.

Men spørgsmålet, om hvorvidt dopingreglerne der begrænser brugen af præstationsfremmende medikamenter i sportens verdener er velbegrundede, er totalt fraværende i den danske debat.

LÆS MERE

Dopingdebatten i Danmark er præget af medicinforskrækkelse og stort set alle politikere; journalister, idrætsledere og debattører mener, at brug af præstationsforbedrende medicin i sportens verden er noget fanden har skabt.

Men før du eller fx en journalist får tennisalbue af at polere jeres moralske glorie, når I udtaler at dopingbrug er ’utilgiveligt’ eller ’sygt’, så lad os undersøge om begrundelserne for reglerne er rimelige. Af pladsmangel kan jeg ikke diskutere alle argumenter for at doping bør være strafbart, men vil fokusere på tre centrale argumenter.

Vi bør stoppe den ydmygende og hykleriske heksejagt på atleter og kun forbyde meget farlige stoffer

Det første argument er, at doping er sundhedsskadeligt. Men dette er næppe altid rigtigt. Der er en række stoffer, som ikke er skadelige at anvende, hvis de bliver anvendt i små mængder og under kyndig lægelig supervision og vejledning.

Nu kan jeg jo ikke her gennemgå alle 300 stoffer eller metoder på Anti-Doping Danmarks liste. Jeg vil i stedet argumentere for, at et kontroversielt stof som epo (erythropoietin), bør fjernes fra listen.

Epo er et hormon, som forefindes naturligt i vores krop, og som stimulerer produktionen af røde blodlegemer. Røde blodlegemer transporterer ilt til musklerne, og en atlets udholdenhed er ofte afhængig af, hvor meget ilt musklerne modtager.

Lad mig nævne tre grunde for denne kontroversielle påstand.

For det første har flere læger, blandt andre Bente Klarlund, udtalt, at brug af EPO i de rette mængder ikke er særligt sundhedsskadeligt. Studier viser, at epo også har nogle positive effekter. Det kan eksempelvis øge en persons motivation og muligvis bruges som middel mod depression.

For det andet kan frigivelsen af epo øge ligheden blandt atleter med hensyn til at øge mængde af røde blodlegemer, således at vi vil få en mere fair konkurrence.

I dag er situationen den, at atleter for at øge mængden af røde blodlegemer kan dyrke højdetræning, eller de kan købe et højdetrykskammer, der koster cirka 100.000 kr. eller anvende epo, hvoraf et måneds forbrug koster ca. 2.300 kr.

Men det er ikke alle atleter eller forbund, der har råd til et højdetrykskammer, mens flere vil have råd til i perioder at anvende epo. Alle de nævnte tiltag kan øge mængde af røde blodlegemer, men hvorfor så kun forbyde epo, men ikke højdetrykskammere?

For det tredje vil en afkriminalisering typisk betyde, at færre vil bliver straffet, hvilket har den umiddelbare fordel, at der kan spares penge på test, efterforskning og retssager ved doping - samt at færre atleter og pårørende vil få ødelagt år af deres liv i skyggen af en dopingdom.

Afkriminalisering vil også betyde, at kriminelle ikke vil kunne tjene penge ved at sælge præstationsfremmede stoffer til atleter. En afkriminalisering kunne også være med til at sørge for, at brugen af epo i højere grad end nu vil blev anvendt under lægelig kundskab i stedet for, at folk selv fumler med medikamentet.

Hvis EPO blev frigivet, kan det, lige så vel som Panodil og Gammel Dansk, selvfølgelig blive misbrugt. Der vil derfor stadigvæk være god grund til at teste, om atleter har for mange røde blodlegemer i kroppen, til at det er forsvarligt at deltage i hård træning eller konkurrence.

For mange røde blod legemer giver nemlig ’ketchupblod’, der øger risikoen for blodpropper.

LÆS MERE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et andet argument er rollemodelsargumentet: Hvis vi tillader atleter at bruge doping, vil man inspirere unge atleter til at bruge disse medicinske medikamenter. Men det er ren spekulation.

Unge mennesker gør ikke altid som deres idoler – se blot på tilskuerpladserne til fodboldkampe. Mange fans træner ikke nær så disciplineret og hårdt som deres idoler på banen. Og det er ganske få unge, der er vilde med eksempelvis boksning og har set Mike Tyson bide øret af Evander Holyfield, der selv bidt et øre af andre.

For det andet: Hvis epo kan blive anvendt inden for en sikkerhedsgrænse under rådgivning af læger, er det vel ok, bare man er over 18 år. Vi forbyder eller straffer heller ikke forældre, der ryger og drikker, selv om de ofte er de vigtigste rollemodeller for unge mennesker.

Enhver, der har deltaget i sport eller kærlighed, ved, at regler for adfærd ikke er mejslet i stentavler

Et tredje argument er at doping er snyd. At overtræde dopingreglerne er selvfølgelig snyd og er derfor, som udgangspunkt, umoralsk.

Men enhver, der har deltaget i sport eller kærlighed, ved, at regler for adfærd ikke er mejslet i stentavler. Regler for adfærd bliver løbende ændret, både inden for og uden for sportens verden. For hundrede år siden var det for eksempel i overensstemmelse med reglerne i Danmark, at kvinder ikke måtte stemme ved folketingsvalg.

Så det vigtige spørgsmål er, om reglerne er de bedst mulige. Det mener jeg som sagt ikke.

Vi bør lade atleter, der er velinformerede om effekten af de medikamenter eller metoder (fx bloddoping), de ønsker at anvende, og hvor medikamentet bliver udskrevet og overvåget af læger, selv bestemme, hvad de gør med deres krop.

Det gør vi jo i forvejen, når vi tillader atleter at køre Formel 1 og løbe maraton og cykle med 100 kilometer i timen ned af de stejleste bjerge i regnvejr.

Doping er kommet for at blive, og der vil altid være medikamenter eller metoder, som ikke kan opdages. Ved at frigive en lang række medikamenter kan vi undgå, at flere atleter - sammenlignet med i dag - medicinerer sig selv med medikamenter, de har købt på nettet eller hos kriminelle bagmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så lad være med at teste for epo, test for, om blodet er for tykt. Det vil redde liv. For ingen ønsker en 'Døde Atleters Klub'.

Det vigtige er ikke at finde årsagen til, at dit blod er for tyktflydende, men om dit blod er for tyktflydende.

Så frigiv epo, og lad læger stå for udskrivelsen og overvågningen af brugen i stedet for at lade folk, der ikke har forstand på medicin, anvende og sælge disse medikamenter.

Vi bør stoppe den ydmygende og hykleriske heksejagt på atleter og kun forbyde meget farlige stoffer som amfetamin og gendoping samt alkohol og hash i for eksempel Formel 1 og bueskydning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce