Indsat. Der er en række gode grunde til, at vi forsat bør tilbyde fængslede tandlægebehandlinger og holde fast i, at man rent faktisk godt må have det godt i fængslet, skriver Fatima Sabir.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

Indsat. Der er en række gode grunde til, at vi forsat bør tilbyde fængslede tandlægebehandlinger og holde fast i, at man rent faktisk godt må have det godt i fængslet, skriver Fatima Sabir.

Filosofferne

Derfor skal man have det godt i fængslet

Frihedsberøvelse er en voldsomt indgribende straf, der er hård nok i sig selv.

Filosofferne

»Af med knoppen!«.

For et par århundrede siden havde ingen kimset af den dom over en kriminel. I dag er vi heldigvis langt fra en middelalderlige tilgang til kriminelle, og fængsler er ikke længere mørke, rottebefængte huller.

Men vi diskuterer fortsat vilkårene for de indsatte, og i den debat finder man holdningen: »Af med den gratis tandlægebehandling og andre livsgoder i fængslet«.

Fjerner vi en række af de indsattes livsgoder, vil det give besparelser, hvor pengene kunne anvendes på andre områder.

Faktisk koster alene gratis tandlægehjælp til de indsatte os årligt otte millioner kroner. De penge, mener blandt andre Venstre, bør vi spare ved at afskaffe den gratis tandlægebehandling.

Men spørgsmålet er, om det nu også er rimeligt? Det syntes ikke helt så klart, når man går argumenterne for en afskaffelse efter i sømmende.

LÆS MERE

Et hovedargument imod gratis tandlægebehandlinger til indsatte er, at fængslingen ikke bør give kriminelle fordele, som lovlydige borgere ikke har.

Argumentet går på, at fængsling udgør en straf af en person for en kriminel handling. For at fængslingen kan udgøre en straf, må den ikke være fordelagtig i forhold til ikke-fængsling, det vil sige frihed.

Gratis tandlægebehandling i fængslerne er en fordel, som ikke findes for ikke-fængslede. Derfor bør vi afskaffe gratis tandlægebehandlinger i fængslerne.

Man hører ofte folk blive forarget over, at indsatte har en række livsgoder såsom gratis tandlægebehandling, adgang til gratis uddannelse, PlayStation og fri fitness – noget, vi andre betaler i dyre domme for.

Det er problematisk, hvis vi mener, man ikke må have det bedre i fængslet end uden for fængslet

Men når man mener, at indsatte ikke skal have disse fordele eller goder, er det ud fra en idé om, at sådan man ikke rigtig må have det godt i fængslet, i hvert fald skal der ikke være alt for mange livsgoder.

Men den holdning er anfægtelig.

For det første er selve frihedsberøvelsen, som fængselsstraffen udgør, en voldsomt indgribende straf. Ikke alene fratages individet mulighed for selv at disponere over deres liv, de mister også ofte både job, familie og socialt netværk.

Set ud fra det perspektiv er goder som gratis tandlægebehandling og PlayStation meget små goder, der blot er med til at gøre opholdet i fængslet menneskeligt og dermed ikke direkte kan betragtes som fordele.

For det andet er det problematisk, hvis vi mener, man ikke må have det bedre i fængslet end uden for fængslet.

Tænk eksempelvis på en hjemløs kriminel, som bliver idømt en fængselsstraf. I en forstand kan man argumentere for, at han er bedre stillet i fængslet end uden for fængslet, idet han i det mindste er sikret mad og husly her.

Hvad skal vi stille op med ham, hvis han ikke må have det bedre i fængslet end uden for?

Konsekvensen af synspunktet må være, at han ikke skal have lov til at sove inde og få mad på lige fod med de andre indsatte. Men det syntes absurd.

Eller tænk på Hans Scherfigs Den Forsvundne Fuldmægtig. Her har vi en mand, der, selv om han har levet en ordentligt, borgerligt liv, rent faktisk har det bedre i fængslet end uden for.

Hvad skal vi stille op med Hr. Amsted? Ja, en konklusion, som følger logikken om, at man ikke må have det bedre i fængslet end uden for, må være, at vi skal gøre fængslet mere utåleligt.

Men det vil gå ud over alle de fanger, som allerede oplever fængslet som ubehageligt.

Derudover vil mange mene, at Amsted har et sygeligt sind med meget afvigende præferencer og ønsker, og at vi derfor, fremfor at straffe ham yderligere ved at gøre fængselsopholdet mere utåleligt, burde hjælpe ham.

LÆS LEDER

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu kunne man forestille sig, at nogle kriminelle kalkulerede med, at et fængselsophold var et bedre alternativ til et liv i det fri.

Men igen syntes det ikke at betyde, at vi så skal gøre fængslet mere umenneskeligt, men snarere at vi bør afhjælpe livssituationer, hvor et indespærret liv uden frihed, arbejde, familie og socialt netværk – alle de ting, der for os andre giver livet mening og værdi – er et attraktivt alternativ.

Vi kan altså ikke afvise tandlægehjælp med henvisning til, at fængselsophold ikke må være attraktivt i forhold til et civilt liv.

Et andet argument imod tandlægehjælpen går på, at vi ikke bør anvende ressourcerne på kriminelle, når der findes lovlydige borgere, som ligeledes har behov for gratis tandlægehjælp, og som vi snarere burde hjælpe.

Rationalet er, at både fængselsindsatte og gruppen af lovlydige borgere, der er økonomisk dårligst stillede, har behov for tandlægehjælp.

De grunde, man kunne have til at ville afskaffe gratis tandlægebehandlinger for indsatte, fremstår problematiske

Når vi skal prioritere vores begrænsede ressourcer til gratis tandlægebehandlinger mellem grupper, der har lige store behov, bør vi se på, hvem der fortjener hjælpen mest.

Her fortjener lovlydige borgere i højere grad hjælp end fængselsindsatte, da de indsattes manglende muligheder for en høj økonomisk indtægt skyldes straf af kriminelle handlinger, de selv er ansvarlige for. Derfor bør vi prioritere gratis tandlægehjælp til økonomisk dårligt stillede, lovlydige borgere.

Dette argument er dog ikke helt så solidt, som det først kan syne.

For det første bør man skelne mellem, hvad vi bør gøre for kriminelle indsatte i fængslerne, og hvad vi bør gøre for gruppen af økonomisk dårligt stillede i samfundet, sådan som vi også bør skelne mellem, hvad vi bør gøre for dømte kriminelle, og hvad vi bør gøre for ofre for kriminalitet.

For det andet er det problematisk at antage, at kriminelles fængsling skyldes forhold, de selv er ansvarlige for, af grunde som Rune Klingenberg tidligere har fremført i et blogindlæg.

Faktisk har vi har grund til at tro, at disse mennesker ikke er ansvarlige for deres sociale forhold herunder en kriminel levevis. Vi bør derfor ikke nedprioritere dem til fordel for en anden gruppe ud fra et fortjenstspørgsmål.

LÆS MERE

De grunde, man derfor kunne have til at ville afskaffe gratis tandlægebehandlinger for indsatte, fremstår altså problematiske.

Derimod findes der en række gode grunde til, at vi forsat skal tilbyde tandlægebehandlinger og holde fast i, at man rent faktisk godt må have det godt i fængslet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det første har indsatte kun begrænsede muligheder for at tjene penge og dermed begrænsede muligheder for at betale for tandlægebehandlinger. Så alene ud fra deres økonomiske situation bør vi hjælpe indsatte til en god tandsundhed.

For det andet bør vi holde fast i, at frihedsberøvelsen, som fængslet udgør, i sig selv er en tilstrækkelig hård straf, til at vi ikke behøver kummerlige fængsler som i middelalderen.

For det tredje bør vi ikke frarøve indsatte livsgoder, som trods deres indespærring er med til at give livet mening og værdi – de skal trods alt være så hele mennesker, at de kan resocialiseres, varetage et arbejde og opbygge et socialt netværk.

Så ja, man må godt have det godt i fængslet. Frihedsberøvelsen er en voldsomt indgribende straf, der er hård nok i sig selv.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce