skyld. Hvis ingen er ansvarlige for noget, kan man heller ikke straffe folk for deres handlinger, er der måske nogle, der vil sige. Men der er forskel på at være moralsk ansvarlig for sine handlinger, og at blive holdt moralsk ansvarlig for sine handlinger, skriver Rune Klingenberg.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

skyld. Hvis ingen er ansvarlige for noget, kan man heller ikke straffe folk for deres handlinger, er der måske nogle, der vil sige. Men der er forskel på at være moralsk ansvarlig for sine handlinger, og at blive holdt moralsk ansvarlig for sine handlinger, skriver Rune Klingenberg.

Filosofferne

Kriminelle er ikke selv skyld i deres kriminalitet

Ingen er moralsk ansvarlige for noget som helst - eller hvad?

Filosofferne

Din kone er dig utro, og din datter scorer et 12-tal for sit speciale.

Normalt ville vi sige, at både din kone og din datter er ansvarlige for deres handlinger, og at de derfor fortjener henholdsvis bebrejdelse og ros.

Denne forestilling - at folk bærer et (moralsk) ansvar for deres handlinger - spiller på mange måder en væsentlig rolle i vores liv. Det gælder ikke mindst for vores syn på straf og kriminalitet.

Det er således en udbredt tanke, at kriminelle selv er skyld i deres kriminalitet, og at de derfor har fortjent at få en lærestreg - uanset om det eksempelvis ville have bedre konsekvenser at give dem en læreplads.

Mange filosoffer vil imidlertid mene, at det er en fejl – at ingen er moralsk ansvarlige for noget som helst.

Vi kan godt lide at tro, at vi er kaptajn på vores eget lille skib, og ikke bare en slave af bølgerne, eftersom det virker angstprovokerende at miste kontrol

Det kan måske lyde underligt, men prøv at overveje følgende argument. Dette argument kan føres tilbage til Nietzsche og er i sin nyere form primært forbundet med den engelske filosof Galen Strawson.

Argumentet lyder således:

  • Alt, hvad vi gør, afhænger af hvem vi er.
  • For at være ansvarlige for hvad vi gør, skal vi derfor også være ansvarlige for, hvem vi er.
  • Men vi kan ikke være ansvarlige for, hvem vi er, eftersom vores personlighed i udgangspunktet er et resultat af forhold, der ligger uden for vores kontrol – som eksempelvis gener, tidlig opvækst og sociale strukturer.
  • Og vi kan ikke senere i livet få ansvaret for, hvordan vi er ved at ændre vores personlighed, eftersom både vores motivation til at ændre os, og graden af vores succes, afhænger af vores allerede etablerede personlighed.
  • Derfor er ingen dybest set moralsk ansvarlige for noget som helst.

Der findes naturligvis en række mulige indvendinger mod ovenstående argument. Her skal jeg blot nævne, hvad der forekommer at være de to stærkeste.

KLINGENBERG

Den første indvending går på, at uanset hvem man er, har man altid et valg, og derfor har man også altid et moralsk ansvar for sine handlinger. Denne indvending udfordrer altså den første præmis i argumentet.

Der er dog to væsentlige problemer med denne indvending. For det første synes indvendingen at indebære, at man ville have et moralsk ansvar for sine handlinger, selv hvis nogen havde manipuleret med ens personlighed.

Forestil dig eksempelvis en person, hvis personlighed er blevet manipuleret med neurokemiske stoffer af en gruppe gale videnskabsfolk. På denne måde er vedkommende blevet designet til at være morderisk og voldelig.

Hvis man altid har et valg (og dermed et moralsk ansvar), uanset hvem man er, skulle det også gælde en person som ovenstående. Men det forekommer at være en mærkelig ting at hævde.

LÆS MERE

For det andet er det uklart, hvordan man overhovedet kan træffe et valg, der ikke afhænger af ens personlighed. Normalt ville vi nemlig sige, at de valg man træffer, afhænger af hvilke begrundelser, der vejer tungest hos en – og hvad der vejer tungest hos en, afhænger af ens personlighed.

Alternativt kan man selvfølgelig helt tilfældigt omfavne én begrundelse frem for en anden, men i så fald kan man dårligt sige, at man har truffet et valg. Og derudover er det uklart, hvordan det skulle hjælpe at introducere en tilfældighed i ligningen.

En anden indvending mod ovenstående argument er, at argumentet er i modstrid med vores almindelige erfaring.

Vi føler os almindeligvis ansvarlige for vores liv, og vi føler også, at andre er ansvarlige for deres. Den mest oplagte forklaring på dette er simpelthen, at moralsk ansvar er en realitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Problemet med denne indvending er dog, at der kan gives mange andre forklaringer på, hvorfor vi oplever verden på denne måde.

Det er eksempelvis meget muligt, at vores forestilling om mennesket som et frit og ansvarligt væsen skyldes en eller anden form for kognitiv bias – såsom ønsketænkning.

Vi kan nemlig godt lide at tro, at vi er kaptajn på vores eget lille skib, og ikke bare en slave af bølgerne, eftersom det virker angstprovokerende at miste kontrol.

Og vi kan også godt lide at føle os specielle – som noget fundamentalt anderledes end alle andre dyr, hvilket forestillingen om moralsk ansvar hjælper os med.

Selv om ingen dybest set er ansvarlige for noget som helst, kan der stadig være gode grunde til at holde folk ansvarlige

Derudover har mange psykologiske undersøgelser vist, at vores indsigt i vores egne oplevelser er forholdsvis begrænset og upålidelig. Der er således gode grunde til ikke bare at tage vores umiddelbare oplevelser af verden for gode varer.

På trods af ovenstående vil mange sikkert stadig føle en vis modvilje mod det synspunkt, at ingen nogensinde er moralsk ansvarlige for noget som helst.

LÆS ARTIKEL

Det kan dog meget vel være på grund af en misforståelse af, hvad dette synspunkt indebærer.

Eksempelvis vil nogle måske tænke, at hvis ingen er ansvarlige for noget, kan man heller ikke straffe folk for deres handlinger.

Men der er forskel på at være moralsk ansvarlig for sine handlinger, og at blive holdt moralsk ansvarlig for sine handlinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om ingen dybest set er ansvarlige for noget som helst, kan der stadig være gode grunde til at holde folk ansvarlige. Der kan eksempelvis være gode grunde til at have et straffesystem, der kan afskrække folk fra at begå kriminalitet.

Og i mange sammenhænge kan der også være gode grunde til bare at lade som om, at folk vitterligt er ansvarlige for deres handlinger – eksempelvis i det omfang man dermed kan påvirke folks handlinger til det bedre.

Derfor kan der stadig være gode grunde til at blive sure på vores koner, når de er os utro, og rose vores døtre, når de får gode karakterer.

Men hvis man mener, at kriminelle er skyld i deres kriminalitet, og at de derfor skal have en lærestreg, tager man altså fejl. Det er værd at minde om.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce