Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)

Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)

Filosofferne

Derfor skal vi ikke forbyde tørklæder i det liberale demokrati

Normalt presser vi ikke idealer for frigørelse ned i halsen på kvinder via lovgivning, så hvorfor er proceduren anderledes, når det kommer til det muslimske tørklæde?

Filosofferne

Dansk Folkeparti har længe villet forbyde muslimske tørklæder i det offentlige rum.  Og en lov fra 2009 forbyder dommere at bære religiøse symboler i retten – en lov, der blev vedtaget efter en debat, der stort set kun handlede om ét symbol, nemlig tørklædet.

For nylig besluttede Syddanmarks regionsråd at undersøge muligheden for at forbyde sygehusansatte at bære religiøse symboler, efter det havde vist sig, at det ikke kan lade sig gøre kun at forbyde tørklæder. Sygehusene i regionen beretter i øvrigt i den forbindelse selv, at tørklæder ikke volder problemer.

Senest har Marcus Knuth, udlændinge- og integrationsordfører for Venstre, meldt ud, at folkeskoler i nogle situationer bør forbyde tørklæder.

I den mere kuriøse afdeling har Nye Borgerliges Pernille Vermund erklæret, at tørklæder på  offentlige arbejdspladser og skoler er udtryk for særbehandling af muslimer. Det kuriøse er selvfølgelig, at det i virkeligheden forholder sig stik modsat.

Når alle, inklusive muslimer, kan bære de religiøse symboler de foretrækker, er der ingen der får særbehandling. Hvis man derimod udelukker en bestemt religions symboler, som Vermund foreslår, er der derimod tale om særbehandling, nemlig negativ særbehandling.

Religionsfrihed og ytringsfrihed hører til de liberaldemokratiske grundprincipper, der blev formuleret af oplysningstænker,e og som var med til at gøre en ende på religionskrigene i Europa.

Tanken er, at hvis vi vil møde hinanden som ligeværdige og sikre fredelig sameksistens, så må vi acceptere, at nogle praktiserer en anden religion end vi selv gør, eller for den sags skyld slet ikke praktiserer en religion.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal acceptere en hvilken som helst religiøs praksis. Men det betyder bl.a., at folk skal have lov til at udtrykke, at de tilhører en bestemt religion, herunder i form af et religiøst symbol.

At nægte dem det er en indskrænkning i deres religionsfrihed, såvel som deres ytringsfrihed. Også selv om forbuddet kun gælder i det offentlige rum.

Der gives typisk to argumenter for et tørklædeforbud. Ifølge det ene er tørklædet et symbol på undertrykkelse. Ifølge det andet er de kvinder, der bærer det, underlagt social kontrol.

Marcus Knuth bruger begge begrundelser og siger bl.a., at »tørklædet repræsenterer en af de mørkeste, mest undertrykkede dele af islam«.

Knuth lægger sig her i kølvandet på den kritik, Dansk Folkeparti længe har rejst, og som bl.a. fik Søren Krarup til at sammenligne tørklædet med nazisternes hagekors.

Taliban og ISIS tvinger tørklæder på kvinderne. Nationalkonservative og (franske) republikanere vil tvinge det af. Hvad med bare at lade kvinderne vælge selv?

Hvis man kigger på den forskning, der findes om, hvorfor nogle muslimske kvinder vælger tørklædet, viser det sig imidlertid, at kvinderne har temmelig forskellige bevæggrunde.

Tørklædet kan for kvinderne udtrykke så forskellige ting som ærbarhed, beskyttelse mod uønsket seksuel opmærksomhed, et ønske om at blive bedømt på intellekt og personlighed snarere end på udseende, muslimsk identitet, spiritualitet, eller være en veritabel fuck finger til et samfund, der opleves som undertrykkende og diskriminerende i forhold til muslimer.

Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at nogle muslimske kvinder vælger at gå med tørklæde på baggrund af kønsnormer, jeg finder undertrykkende. Jeg er heller ikke i tvivl om, at nogle vælger at gå med tørklæde af grunde, som jeg finder helt uproblematiske.

Jeg er videre ikke i tvivl om, at nogle danske kvinder vælger at få foretaget brystforstørrende operationer, eller for den sags skyld gå med makeup, på baggrund af kønsnormer, jeg finder undertrykkende. Jeg er heller ikke i tvivl om, at nogle kvinder vælger disse ting af grunde, som jeg ingen problemer ser i.

Sagen er bare den, at i det liberale demokrati presser vi ikke disse idealer for frigørelse ned i halsen på kvinder via lovgivning. Vi overlader beslutningen til kvinderne selv. I det hele taget er ideen om, at frigørelse er noget, man kan tvinge folk til, temmelig tvivlsom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Problemet med social kontrol er heller ikke et godt argument for et tørklædeforbud. Selv hvis tørklædet i nogle tilfælde er tegn på social kontrol, er der andre tilfælde, hvor det ikke er.

Nogle piger og unge kvinder bærer tørklæde med deres forældres billigelse, andre mod deres forældres ønske, og nogle forældre blander sig slet og ret udenom.

I det liberale demokrati forbyder vi ikke en praksis med den begrundelse, at nogle kan opleve pres til at udfolde den, og da slet ikke, hvis vi hermed indskrænker centrale friheder for mange andre.

Vi bekæmper derimod tvang, og i nogle tilfælde forbyder vi den, og bruger i øvrigt argumenter og dialog.

Desuden fjerner man jo ikke den underliggende sociale kontrol, hvor den gør sig gældende, ved at fjerne tørklædet. De piger og kvinder vil stadig være underlagt kontrol i forhold til, hvornår de må gå ud, hvem de må se osv.

Tværtimod vil nogle familier formentlig være endnu mere restriktive, hvis ikke kvinderne kan bære tørklæde, når de går ud. Og hvis tørklædet bliver bandlyst i folkeskolerne, vil nogle forældre formentlig reagere ved at sende deres børn på muslimske friskoler i stedet.

Endelig er der nok ikke nogen tvivl om, at et tørklædeforbud af mange muslimer vil blive modtaget som et budskab om, at de ikke rigtig er velkomne i Danmark. Det er ikke det bedste udgangspunkt for kulturmøde og harmonisk sameksistens.

Der kan naturligvis også være andre begrundelser for et tørklædeforbud. I Frankrig har man indført et generelt forbud mod religiøse symboler i dele af det offentlige rum.

Det sker på baggrund af et vidtgående ideal om sekularisme, laïcité, ifølge hvilket republikkens borgere ligestilles for så vidt de kun optræder som borgere i det offentlige rum, altså blottet for de identiteter, der adskiller dem, herunder deres religion.

Der er imidlertid flere problemer med denne begrundelse, hvoraf jeg vil nævne to. For det første er det ikke den eneste måde at ligestille borgerne på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En anden måde er at lade dem bære de religiøse symboler, de nu engang foretrækker. Hermed undgår man desuden at indskrænke deres religionsfrihed og ytringsfrihed.

For det andet kan det diskuteres, om forbuddet reelt giver borgerne lige muligheder. Hvor forbuddet er omkostningsfuldt for borgere, der f.eks. ønsker at bære tørklæde eller kalot, er det omkostningsfrit for ateister og dem, hvis religiøse symboler nemt kan tildækkes.

Taliban og ISIS tvinger tørklæder på kvinderne. Nationalkonservative og (franske) republikanere vil tvinge det af. Hvad med bare at lade kvinderne vælge selv?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce