Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Thomas Søbirk Petersen

Sådan sænker vi kriminaliteten blandt unge

Vi bør ikke spænde ben for tidligere straffede, der ønsker at få adgang til den bedste medicin mod kriminalitet - nemlig et arbejde!

Thomas Søbirk Petersen

Forestil dig en ung mand på 18 år, som hedder Ib, og som en fredag aften er i byen med sine venner.

Ib er beruset og ude af balance, da hans kæreste samme dag har afsluttet forholdet med Ib. Ib bliver involveret i et slagsmål på en bar, fordi en anden gæst kalder Ibs mor for - ikke blot en so - men også en luder.

LÆS DEBAT

Ib bliver dømt til tre måneders fængsel og får derfor en påtegning på sin straffeattest. Men pletten på straffeattesten har alvorlige konsekvenser for Ibs mulighed for at få et arbejde.

For det første, er der jobs inden for politiet og kriminalforsorgen som Ib på grund af sin straffeattest aldrig kan få adgang til, og det samme gælder en lang række jobs inden for forsvaret, ministerierne og domstolene. For det andet er det meget almindeligt at arbejdsgivere kræver at se en straffeattest, før de ansætter en jobansøger. Læg hertil den forskningsmæssige kendsgerning, at cirka 65 pct. af alle arbejdsgivere ikke ønsker at ansætte en person, der er dømt for kriminalitet.

Så hvis Ib tror, at han er en fri ung mand efter endt afsoning og bare kan starte på en frisk, så må han tro om igen

Så hvis Ib tror, at han er en fri ung mand efter endt afsoning og bare kan starte på en frisk, så må han tro om igen.

Pletten på straffeattesten kaster lange skygger ind i Ibs liv længe efter, at han kommer ud af fængslet. Ibs påtegning vil f.eks. blive stående i mindst fem år.

Selvfølgelig skal det have konsekvenser at bryde loven og slå på andre mennesker. Men det burde kunne håndteres med f.eks. en fodlænke, et erstatningskrav eller en fængselsdom. At Ibs straf skal forfølge ham i mange år efter endt afsoning forekommer at være ude af proportioner.

Et yderligere problem med den flittige brug af straffeattester er, at denne praksis fører til en ond spiral, der leder til mere kriminalitet og derfor til flere ofre for kriminalitet. Fra den kriminologiske forskning ved vi, at den bedste medicin mod at begå kriminalitet eller falde tilbage i kriminalitet er at være i arbejde. Men den omfattende brug af straffeattester gør det vanskeligt for tidligere straffede at få adgang til arbejdsmarkedet, hvilket er medvirkende til, at vi får mere kriminalitet og derfor flere ofre for kriminalitet.

Men hvad kan vi gøre for at få flere tidligere straffede i arbejde?

Fra den kriminologiske forskning ved vi, at den bedste medicin mod at begå kriminalitet eller falde tilbage i kriminalitet er at være i arbejde

Der er mange måder, hvorved vi kan få flere tidligere straffede i arbejde, men jeg vil gerne argumentere for følgende ny lov i forhold til gældende praksis: Det bør kun være lovligt for en arbejdsgive at bede om oplysninger fra en ansøgers straffeattest, hvis der er en særlig relevant match mellem forbrydelsen og arbejdet, og der er tale om en alvorlig forbrydelse, der er takseret til seks måneders fængsel eller mere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så hvis en ung mand søger et arbejde i en børnehave, skal arbejdsgiveren selvfølgelig have mulighed for at få oplyst om ansøgeren er tidligere dømt for kriminelle overtrædelser mod børn. Men hvorvidt den unge mand har stjålet en cykel for et år siden er ikke tilstrækkeligt relevant for udførelsen af arbejdet og er ikke at betragte som en alvorlig forbrydelse som arbejdsgiveren kan få at vide via en straffeattest.

Og hvis man søger et job som revisor skal arbejdsgiveren kun have mulighed for at få viden om økonomisk kriminalitet. Hvorvidt ansøgeren f.eks. har stjålet en kakaomælk i Netto for et år siden er ikke tilstrækkeligt relevant og alvorligt osv.

LÆS MERE

Det appellerende ved denne matching-model er, at den på den ene side indfanger det moralsk rimelige ved den nuværende brug af straffeattester, nemlig at denne praksis fungerer som et instrument, der er med til f.eks. at mindske risikoen for at børn bliver udsat for misbrug. På den anden side mindsker matching-modellen det urimelig ved den nuværende brug af straffeattester, nemlig at tidligere straffede bliver frasorteret, selvom deres forbrydelse er nok så lille og stort set uden relevans for det arbejde, man skal udføre.

Mod matching-modellen kan man f.eks. indvende, at vi krænker virksomheders ret at opnå fuld viden om, hvem de ansætter. Men retten til at vide, hvem man ansætter, er ikke en absolut ret. Der er jo allerede visse personfølsomme oplysninger vedrørende helbred, graviditet, religion og tro, seksuel orientering, politisk anskuelse og etnisk oprindelse, som arbejdsgivere ikke må anmode om eller på anden vis forsøge at indhente.

Ved at forbedre muligheden for, at tidligere straffede får et arbejde, får vi færre svingdørskriminelle, en bedre samfundsøkonomi og færre ofre for kriminalitet

At virksomheder ikke har adgang til disse oplysninger kan begrundes med et ønske om at sikre alle folk gode muligheder for at få adgang til arbejdsmarkedet. Vi bør ligeledes stræbe mod at hjælpe tidligere straffede med at få bedre muligheder for at få et arbejde og så vidt muligt skærme virksomheder fra at få adgang til alle oplysninger om en eventuel kriminel fortid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi bør ikke blot gøre det af hensyn til den tidligere straffede, men fordi vi ved, at det at komme i arbejde er kriminalpræventivt – så hensynet til mulige ofre for kriminelle handlinger er altså en tungtvejende grund til overveje matching-modellen.

Bemærk at 99,9 pct. af alle person, der er blevet frihedsberøvet, kommer ud i samfundet igen. Så ved at forbedre muligheden for, at tidligere straffede får et arbejde, får vi færre svingdørskriminelle, en bedre samfundsøkonomi og færre ofre for kriminalitet.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce