Når de nye elever i næste uge starter i skole, ser de ikke bygningerne som hverken nye eller nordiske. Tværtimod. For dem er skolen gammel og måske skræmmende. Det er dem, der er nye.

Spørg eleverne eller deres forældre, hvad Ny Nordisk Skole er, og de vil være store spørgsmålstegn. Skolen er lokal, dansk og foregår stadig mange steder i saneringsmodne bygninger. ’Ny’ og ’nordisk’ er store ord ved skolestart.

Men spørgsmålstegnene i ansigterne skal afløses af afklarede udråbstegn.

I dag starter Børne- og Undervisningsministeriets årlige møde på Sorø Akademi – eller uddannelsesfamiliens fætter-kusine-fest, som det traditionsrige uformelle møde mellem politikere og uddannelsesfolk også kaldes.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil her præsentere det foreløbige manifest for en ny nordisk skole. Mødet markerer starten på det, hun selv kalder et roadshow, der skal sætte udviklingsprojekter i gang på udvalgte skoler.

Hun og andre medlemmer fra den såkaldte dialoggruppe skal ud på skoler, fritidshjem og børnehaver og holde show om, hvordan skolen kan forny sig selv på baggrund af de værdier, hun kalder nordiske. Målet er en »pædagogisk og faglig udvikling«, og det begynder med, at »lærere, ledere og pædagoger giver fælles håndslag på at gøre det endnu bedre«, som det hedder.

Lyder det luftigt og langt fra den skole, de nye elever møder i næste uge? Og lyder det indlysende rigtigt og så ukonkret, at det risikerer at blive meningsløst?

Det gør det, og det siger flere medlemmer af dialoggruppen bag Ny Nordisk Skole da også. Der er ikke mange sætninger i projektets mål, dogmer og manifest, der kan læses på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, der kan klare den såkaldte ikke-test.

Testen bruges til at tjekke, om udsagnene rummer en pointe, som det er muligt at være uenig i. Sæt for eksempel ordet ’ikke’ foran en sætning som: »Alle skal være dygtigere« og se, om det er muligt at være uenig. Ingen kan beskylde det foreliggende for at ægge til uenighed.

Koks i klasseværelset
Ny Nordisk Skole handler især om praksis i klasseværelset, politik på Christiansborg og endelig en erkendelse af en ministers magtesløshed i forhold til de store problemer, uddannelsessystemet slås med.

Initiativet udspringer først og fremmest af nødvendighed. Hver femte ung forlader i dag skolen med så dårlige skolekundskaber, at de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Problemet vender i den grad den tunge side nedad. Trods ambitioner om det modsatte er det danske uddannelsessystem ikke i nærheden af at bryde den sociale arv.

Problemerne er gået i arv fra regering til regering. De borgerlige partier forsøgte at løse problemet med faglig opstramning, test og karaktersammenligninger mellem skoler.

Ny Nordisk Skole vil gå en anden vej: direkte ind i praksis på skoler med en betoning af, at nogle kommuner, lærere og institutioner gør det fremragende. Hvis de mindre gode kan lære af de fremragende, kan meget nås.

Fortælling for regeringsfæller
De mange ord om Nordisk Skole har også en politisk funktion for regeringen og Antorini. De er et forsøg på at lave en fortælling om folkeskolen, som alle partier kan tale med om – uden at bande.

Socialdemokraterne har lavet skoleforlig med den tidligere borgerlige regering, som SF og de radikale stod uden for, før den nye regering tiltrådte.

Mest kontroversielt er ordene om de nationale test, hvor er der investeret ufattelige summer på, at alle elever på hvert klassetrin testes i flere fag. De test ønsker både radikale og SF hen, hvor peberet gror.

Men Antorinis problem er, at hun er bundet af et forlig med de borgerlige og samtidig er presset internt, fordi der er socialdemokrater, som er bange for, at der går »fri hash og vindmølle i uddannelsespolitikken«, hvis radikale og SF får for stor indflydelse, som en regeringskilde udtrykker det.

Første gang Ny Nordisk Skole og referencen til det nye nordiske køkken blev nævnt, var i en tekst skrevet i fællesskab mellem Antorini og Nanna Westerby, der er tidligere medlem af Folketinget og uddannelsesordfører for SF og lever sammen med skatteminister Thor Möger Pedersen (SF).

At det lige blev ’nordisk’, som blev overskriften, skyldes dels den fikse reference til det nye nordiske køkken, dels et ønske om at lægge afstand til den borgerlige regerings begejstring for Singapore og andre asiatiske skolesystemer.

Magtens magtesløshed
Netop fordi ingen stikker sig på ordene i Ny Nordisk Skole, vil der blive klappet varmt og indforstået, når Sorø-mødet i morgen vedtager et modereret manifest, som deltagerne har været med til formulere.

At næste skridt er et roadshow, afspejler på sin vis en undervisningsministers magtesløshed. For hvorfor er det, at ministerbilen skal køre fra skole til skole for at sælge den fortælling?

Det skyldes, at dyrekøbte erfaringer viser, at det ikke er med lov og nye bureaukratiske regler, at folkeskolen opbygges.

Den borgerlige regering forsøgte at forbedre skolen med 28 lovændringer – det svarer til en lovændring hver fjerde måned – uden at det rykkede nævneværdigt ved de store problemer eller ændrede praksis i klasseværelserne til det bedre.

Folkeskolen er en supertanker at vende, og kursen sættes i et kompliceret samspil med kommunerne. I det lys kan det siges at være naturligt, at Antorini for en tid reducerer sig selv til skolekonsulent.

Men i løbet af det kommende folketingsår skal løfterne om et bredt forlig indfries. Det bliver hundesvært. Der er lang vej fra roadshow til skoleform.