Hvis rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, får svedige håndflader i dag, er det ikke underligt. Hundredvis af nye studerende står på rad og række for at blive budt velkommen med et håndtryk i universitetets festsal på Frue Plads. I år kommer så mange nye studerende til landets største universitet, at der holdes tre seancer i løbet af eftermiddagen.

Med velkomsten følger også et håndslag på, at de studerende er garanteret mindst 12 timers undervisning om ugen. Garantien gælder ikke kun på KU. Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og CBS lovede onsdag deres studerende det samme. Sjovt nok kom garantierne fra flere af universiteterne samme dag, som Rigsrevisionen fremlagde en rapport, som i skarpe vendinger kritiserer de lave timetal på nogle studieretninger.

Jamen, så er alt vel godt, vil nogen måske sige. Rigsrevisionen har skaffet mere undervisning på universiteterne. Eller løst det problem med deltidsstudier, som politikere, studerende og spaltekilometer af kritiske artikler har påpeget i årevis. Så kan de studerende i kø til rektors håndtryk vel vente krævende heltidsstudier?

Intet kunne være mere forkert. For sagen er, at mange videregående uddannelser i Danmark reelt har en studieaktivitet, som svarer til en bacheloruddannelse i andre lande. I Danmark tager det bare fem år og giver titlen kandidat.

Timetallet er kun ét aspekt af den særlige måde, danske uddannelser er indrettet på. Når uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vælger at fokusere på timetallet og rose universiteterne for deres garantier, fører han reelt symbolpolitik, der dækker over magtesløshed i forhold til uddannelsessystemets mere grundlæggende problemer.

Løsrevet fra arbejdsmarkedet
Et problem er, at mange videregående uddannelser har udviklet sig løsrevet fra det arbejdsmarked, de færdige kandidater skal ud på. Ser vi bort fra de professionsrettede uddannelser til for eksempel læge og ingeniør, går den akademiske generalist sin sejrsgang på landets universiteter.

Uddannelsen af generalister har den fordel, at studierne kan give adgang til et arbejdsmarked i forandring – og den ulempe, at der på mange studier er stor forvirring om, hvad de færdige kandidater skal kunne. Det er i vidt omfang overladt til den enkelte studerende at finde ud af det.

Studerende løser problemet ved at bruge tid og kræfter på studiejob, som giver retning på uddannelsen, netværk og erfaring, der kan være adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Studiet risikerer derfor at træde i baggrunden i forhold til det gode studiejob. For arbejdsgiverne er der mange fordele ved de danske studerendes evne til at flekse sig til en uddannelse, hvor der studeres til husbehov og til gengæld arbejdes flittigt i lønnede job. Arbejdsgivere får billig og højt kvalificeret arbejdskraft i form af studentermedhjælpere. Og i tilgift får arbejdsgiverne kandidater, som fra dag ét kan fungere på en arbejdsplads, fordi de mestrer teori og praksis.

Men for studiemiljøet på universiteterne har det omkostninger. Fag og fordybelse bliver til en slags vidensbuffet, hvor de studerende tager for sig af retterne efter appetit og behov. Især i de sidste år af uddannelsen fylder jobbet tit mere end studierne. Universiteterne kan med god grund bebrejdes, at de med lave timetal har gjort ondt værre. Men det må også siges, at få studerende har tid eller lyst til at bruge mere end 30 timer på studiet.

Når uddannelsesministeren efterlyser fuldtidsstuderende, er det relevant at spørge, om hans ministerium kan undvære de flittige studentermedhjælpere fra statskundskab og forvaltning? Det kan han og hans regeringskollegaer i andre ministerier næppe og da slet ikke i en tid, hvor der nedlægges faste stillinger i centraladministrationen.

Der er især to grunde til, at de videregående uddannelser i Danmark for mange unge bliver til en flirt med akademiske dyder frem for en passion, som de brænder for. Den ene grund er, at mange lader uddannelsesvalg være et spørgsmål om selvrealisering frem for en investering i fremtiden. Vælg med hjertet, lyder rådet til de unge, så skal du nok finde job bagefter. Undervejs i studiet indser mange imidlertid, at de også har brug for hjernen for at finde en retning på deres generelle færdigheder.

Flere ind – mindre fordybelse
Den anden grund er udviklingen af masseuniversitetet. Stik mod hvad skiftende regeringer forsøger at bilde os ind, så går det ud over kvaliteten på uddannelserne, når der lukkes flere ind, og der samtidig gives penge per bestået eksamen. Spørg bare underviserne på universiteterne.

Tendensen afspejles i de seneste års udvikling, hvor antallet af studerende er mangedoblet, men hvor der som omtalt i gårsdagens avis med afsæt i en ny undersøgelse fra Djøf er lang vej til en fuld arbejdsuge for studerende.

Problemet med deltidsstuderende går fra slemt til værre i en tid, hvor arbejdsløshedskøen bliver længere og længere. De studerende har med god grund intet hastværk med at blive kandidater. De trækker specialet ud og bruger tiden til et eller flere praktikophold med eller uden løn. Og for de heldige studierelevant erhvervsarbejde.

Hvis uddannelsesminister Morten Østergaard for alvor vil have studerende på fuld tid og kandidater hurtigere gennem uddannelsen, er flere undervisningstimer første hop på stedet før en lang løbetur. Vi må håbe, ministeren har snøret skoene.