Fuck, du var sød, Lotte!’

Så kontant lyder en reaktion fra en gymnasieelev på Facebook, efter at den radikale børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, har været på besøg. På tre dage kører hun rundt på seks gymnasier i sin valgskreds i Syd- og Sønderjylland. Selv kalder hun turen et roadtrip. Meningen er at få elevernes bud på, hvordan der kan skabes et bedre gymnasium. Og ud over ovenstående spontane begejstring giver gymnasieeleverne på Facebook bud på for eksempel bedre pædagogik, brug af it og – nå, ja – frisk frugt.

Anledningen til turen – eller trippet, om man vil – er efterårets servicetjek af gymnasiereformen. Det tjek er der mange andre end eleverne på Rods Facebookside, der har forventninger til. Reformen er omdiskuteret for at sige det mildt.

Så sent som søndag kritiserede en 3. g-elev på denne avis’ debatsider faget ’almen studieforberedelse’. Faget forkortes AT og kaldes blandt elever ’almen tidsspilde’. Ifølge eleven en præcis betegnelse for faget, fordi problemstillingerne bliver behandlet overfladisk. og det faglige forløb mister det tag i virkeligheden, som ellers var intentionen. Samtidig giver faget, ifølge elevens beskrivelse, tid til at tage på café, se film og spille bold.

Fra servicetjek til justering
Tidsspilde eller ej. Eleven står ikke alene med sin kritik af gymnasiereformen. Reformen er i de seks år, der er gået, siden den blev indført, blevet kritiseret for at være pseudo- eller ’google’-akademisk og introducere tværfaglighed på bekostning af reel faglig viden om de enkelte fag. Endelig kritiseres reformen for at gøre det endnu sværere for elever fra hjem uden bogstabler og PH-lamper at finde vej gennem akademiske sprogkoder og ambitiøse nye opgavetyper.

På den anden side siger forsvarerne af reformen, at selv om der har været startproblemer, peger reformen den rette vej. Samtidig tvinger den lærerne til at »stå på tæer«, som det udtrykkes, og sætte deres fag i spil i forhold til andre fag.

Det servicetjek, som forestår, tegner til at skuffe kritikerne. Der er sat forsøg i gang om brug af it, vejledning ved store opgaver og mere praktisk forankring. Det kan føre til justeringer og måske endda lovændringer, men næppe grundlæggende ændringer. Det er der flere grunde til.

Det var et næsten enigt Folketing, som i sin tid vedtog reformen. Derfor er reformen ikke egnet til at bruge som ammunition mod politiske modstandere. Selv om der er prominente kritikere i flere partier, som f.eks. Claus Hjort og Bertel Haarder i Venstre, modsvares de af forsvarere, der selv har lod og del i reformen, som den ser ud. Desuden har gymnasielærere knoklet med at få reformen til at virke. Selv om mange i dag erkender, at reformen i sit udgangspunkt var problematisk, vil det være at strø salt i åbne sår at spole tiden tilbage til før reformen eller give gymnasierne en chokkur i form af nye store ændringer.

Ingen ved, hvor Rods roadtrip ender. Men hvis forventningen er store ændringer, er skuffelsen lige om hjørnet.