Kvalitetstid. Det var modigt af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) at bruge netop det ord i sin åbningstales fokus på folkeskolen og Emils skoledag. Kvalitetstid er et ord, som forældre tidligere ofte brugte, når de skulle retfærdiggøre, at de valgte at bruge mere tid på arbejdet og mindre på deres børn. Til gengæld var tiden sammen med ungerne ’kvalitetstid’ præget af nærvær, kastanjedyr og fælles kagebagning, lød det.

Ordet blev brugt en del, indtil livsløgnen blev for tyk for de fleste. Både for de børn, kvalitetstiden gik ud over, og for forældre, der godt selv kunne se, at tid ikke kan optimeres i det uendelige, og at kvalitetstid i en familie indikerer nogle forventninger, som realiteterne sjældent kan leve op til.

Men Thornings landskendte og fiktive elev Emil skal ikke desto mindre have kvalitetstid. Denne gang ikke med de fortravlede forældre, men med skolens lærere. Lærere og elever skal tilbringe mere tid sammen i en dag med afveksling mellem fordybelse, bevægelse og lektiehjælp.

Hvem kan dog være imod det?

Udtalelser efter åbningstalen viser, at flere af skolens parter hurtigt gennemskuer de forskønnede omskrivninger. Men blot for klarhedens skyld – oversat til almindeligt dansk er retningen på Thornings sving med pegepinden: Lærerne skal undervise mere af deres samlede arbejdstid. Kommunerne skal skaffe flere timer, især i dansk og matematik. Og det er op til minister for børn og undervisning Christine Antorini (S) at levere den politiske vare i form af et bredt forlig om folkeskolen. Der er lidt desperationens mod over Thornings tale. Regeringen har brug for en vindersag tæt på borgernes hverdag. Her er skolen et oplagt valg. Snart sagt enhver i og uden for folkeskolen kan se, at der skal ske noget, hvis der skal rettes op på, at hver femte elev forlader skolen uden at kunne læse og regne på et niveau, så det er muligt at få en uddannelse bagefter.

Lappeløsning på lappeløsning har været forsøgt uden ønsket virkning.

For helhedsskolen taler, at den både kan gøre hverdagen for familiens Danmarks Emiler og Sofieer bedre og samtidig er en mulighed for at rette op på den massive sociale skævhed, skolen lider under i dag, hvor både Ahmed og Connie fra hjem uden bogreoler og PH-lamper svigtes fatalt.

Med Thornings konkrete beskrivelse af fremtidens skole bevæger regeringen sig ud på en farefuld færd. Det kan blive svært ikke at skuffe Emil og hans forældre midt i en krisetid og lige før, at der skal indgås overenskomster med lærerne og andre kommunalt ansatte.

Er lærerne klar?
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, lod sig ikke rive med af statsministerens omskrivninger om kvalitetstid og en mere levende skoledag. Set fra hans kontor er ordene utidig indblanding i lærernes forestående overenskomstforhandlinger med Kommunernes Landsforening, KL. For ham hænger tid og kvalitet sammen på den omvendte måde af statsministerens definition. Nemlig sådan, at hvis lærerne skal have mindre forberedelsestid per time i klasseværelset, går det ud over kvaliteten af undervisningen.

Men Bondos sag er ikke nem. Dels står han over for et kampklart KL, der har fremlagt tal på, at lærere i gennemsnit underviser 39 procent af deres arbejdstid. Dels får han ikke støtte fra nogen i regeringen. Thornings tale er endnu et vink med en vognstang om, at KL har regeringens fulde støtte i den del af forhandlingerne. Kommunerne til lommerne

For kommunerne kan Thornings tale og retningslinjerne for en skolereform blive dyr. Når regeringen som led i skolereformen sætter tal på, hvor mange ekstra dansk- og matematiktimer eleverne skal have, vil flere kommuner få store problemer med at levere varen. Dagen for åbningstalen kunne denne avis skrive, at timetallet i skolerne er svagt faldende. Trods alle forsikringer om at prioritere skolen går det i den gale retning i forhold til regeringens ønsker.

Er det i den situation tillidsvækkende, at kommunerne igen forsikrer, at de meget gerne vil prioritere skolen og lave et så omfattende helhedstilbud til eleverne, som Thorning skitserer.

Der har været holdt flere møder mellem finansminister Bjarne Corydon og KL’s ledelse. Støtten til KL’s ønske om, at lærerne skal undervise en større del af deres samlede arbejdstid, er ikke gratis. Det kan hurtigt blive payback time – og kan kommunerne ikke levere nogenlunde inden for de givne økonomiske rammer, er Thornings fiktive elev ikke den eneste, der bliver skuffet.

Antorini er klar
Thornings tale vakte glæde på børne- og undervisningsministerens kontor ved Frederiksholms Kanal. Helt frem til talens afholdelse var Christine Antorini (S) spændt på, hvordan folkeskolereformen ville blive præsenteret.
Det blev meget tæt på den vision, som Antorini længe har haft for fremtidens skole. Måske gav det dog et stik i hjertet, at hendes vækkelsesprojekt, Ny Nordisk Skole, ikke blev nævnt med et ord. I partitoppen har holdningen været, at så længe Ny Nordisk Skole ikke direkte skader, så pyt, og lad dog blot eks-SF’eren forsøge at skaffe begejstring ad den vej.

Men nu skal der er en reform på bordet, og den er forberedt. Antorini har et godt netværk blandt uddannelsespolitikere, og selv hos oppositionen er helhedsskolen populær. Der skal nok blive store slagsmål i Folketingets åbningsdebat i dag. Men det bliver ikke om skolereformen.

Regeringen satser meget med Thornings tale. Der er mange ting, som skal falde i hak, for at visionen for Emils skoledag kommer til at gælde hele landet. Visionen har det tilfælles med den tidligere brug af ordet kvalitetstid, at det kan være farligt at sætte forventningerne for højt i forhold til realiteterne.