Når man som jeg bor i København K, endda på en stærkt trafikeret, firesporet vej, ikke ejer en bil, men er en mellemfornøjet, frostplaget cyklist, er det svært ikke at være stor fan af en kommende betalingsring.

Eller trængselsring eller hvad spindoktorerne nu ender med at døbe problembarnet.

Men tiltaget mod bilos, samfundsøkonomisk spildtid i milliardklassen i bilkøer på indfaldsvejene, sindssyg trafik i indre by, parkeringsproblemer og den generelle forurening har fået uforholdsmæssig meget dårlig presseomtale.

Måske det skyldes, at rigtig mange af de københavnske dagbladsjournalister selv er flyttet i hus i forstæderne og hovedstadens opland og dermed selv vil blive ramt på pengepungen?

Man kan i hvert fald tale om en decideret skræmmekampagne, når Ekstra Bladet f.eks. laver forsider med paroler som: ’Så hårdt rammer Helles betalingsring’ og ’Nye choktal: Hun straffer 142.000 danskere’.

Det kan godt være, at Helle straffer 142.000 bilpendlere, men hun redder også os resterende omkring 649.265 beboere i Københavns og Frederiksberg kommuner, der skal kunne trække vejret og færdes i byen, på gåben, på cykel, i offentlig transport – på vej til og fra.

For vi er ved at gå til i biltrafik, kraftigt forværret af det historisk store byggearbejde i byens gader. Kan det være rigtigt, at jeg alene via min bopæl er under så stor helbredsmæssig bilospåvirkning, som hvis jeg boede sammen med en storryger?

Jeg er født og opvokset i denne her by, betaler min skyhøje kommuneskat og vil ikke flytte. Jeg vil bo her med min familie og mit barn, uden at dovne bilpendlere skal ødelægge vores helbred. Er det for meget at forlange?

Men mens vi venter på metro-cityringen og bilbetalingsringen, var det så ikke en idé at få styrket den offentlige transport? Især her i vintermånederne er togene uforskammet ustabile.

S-togs-folkene bekendtgør nu endda stolt over højttalerne et »til tiden«, når det en sjælden gang lykkes at overholde køreplanen. Undskyldninger er der masser af, men passagererne får ikke engang rabat på turen, når den bliver bøvlet og forsinket. Derfor tager de bilen.

Det er heller ikke godt nok, at det nu koster 24 kroner at køre en enkelt tur med bus, også selv om du kun skal et par stop. Det er ikke godt nok, at metroen ustandseligt er lukket om aftenen, »grundet sporarbejde«.

At elevatorerne til metroen hver anden dag ikke virker, så gangbesværede og folk med barnevogne lades i stikken. Betalingsringen skal følges ad med en stærk kollektiv trafik, så Jesper fra Køge kan være på arbejde på Islands Brygge i ordentlig tid, uden stress og uden at blive ruineret.

Kun sådan holder vi den voksende og unødvendige privatbilisme nede. Samtidig vil det kræve en mentalitetsændring. Vi lever i en verden, hvor miljøet har det skidt. Det er vi nødt til at forholde os til og indrette vores liv efter.

Der er noget usolidarisk og egoistisk over at insistere på at køre i bil året rundt, om du så bare skal ned til tanken, på arbejde eller have ungen til at falde i søvn.

Ta’ bilen, når der er snestorm, eller den står på weekendture – og cyklen eller bussen resten af tiden. Kun sådan får vi vendt skuden. Sammen.