I Danmark vil vi gerne være helt lige. Det har derfor vakt furore, at hotellet Bella Sky i Ørestad har afsat en hel etage med 20 værelser kun til kvinder ud af deres 814 værelser fordelt på 23 etager. Mange mænd har reageret vredt over på den måde at blive udelukket på grund af deres køn. Ikke fordi de er specielt interesserede i de feminint-indrettede hotelværelser med luksusshampoo, friske blomster, pyntepuder og effektive håndbrusere, men fordi de ikke vil vælges fra.

Det kan jeg grundlæggende godt forstå. Det er helt urimeligt at blive valgt fra på grund af sit køn. Problemet er bare, at det bliver vi jo alligevel alle sammen hele tiden. Både når vi søger job, og når vi møder vores medmennesker. På hotellet bliver det bare sagt højt. Men der er for eksempel ikke så mange, der brokker sig over kønsopdelte toiletter og omklædningsrum. Det er jo blot et praktisk hensyn.

Men hvad ville der for eksempel ske, hvis jeg besluttede mig for at blive medlem af Hells Angels? Eller Frimurerlogen? Eller tage en tur i Amigo Sauna i Pisserenden?
Når en af mine mandlige venner skal giftes, er jeg automatisk forment adgang til hans polterabend, men er velkommen til røvkedelig skovtur og wellness hos kvinderne. Og jeg har da også engang prøvet at blive afvist som kunde på en stripbar, fordi jeg var kvinde. Efter sigende, fordi jeg var »bad for business«.

Jeg tror sådan set heller ikke, jeg ville blive modtaget med åbne arme i de der tyrkiske herre-kaffeklubber, som der er en del af i kældre i københavnske etageejendomme. Og som barn var jeg plaget af erkendelsen af, at uanset hvor meget jeg trænede, kunne jeg aldrig komme på landsholdet med Laudrup-brødrene og spille i Parken. For det var kun for mænd.

Til gengæld er der så kvindeløb, husmoderforeninger, mødregrupper og stripfitnesshold for kvinder, hvor mænd ikke er velkomne. Der er fitnesscentre og svømmehaller, der laver særlige ’kvindedage’ eller områder til blufærdige kvinder. Der er også, af indlysende årsager, adgang forbudt for mænd på centre for voldsramte kvinder.
Kvindelandsholdet i håndbold får mere tv-sendetid end herreholdet, og der er visse steder, hvor det endda er billigere at være kvinde: Swingerklubber, diskoteker med fri bar-koncept og så videre.

Det er bare vigtigt, når vi diskuterer adgang-forbudt-for-nogle at skelne mellem differentiering eller diskrimination. Når hudplejeklinikken ’Men’s Room’ i København, i øvrigt ejet af to kvinder, kun modtager mandlige kunder, kan det ikke fornærme mig som kvinde. Jeg forstår godt, hvis man ikke gider det modsatte køn, når man skal have en helkrops-hårfjerning eller have gjort noget ved sin pinlige voksen-akne. Det er en god service. Og det får mig bestemt ikke til at indberette klinikken for Ligestillingsnævnet, sådan som Bella Sky er blevet det af utilfredse mænd.

Nu har jeg rent faktisk tilbragt en nat på kvindeetagen i Ørestad. Og jeg må sige, at tiøren faldt for mig. For det, som hotellet gør, er at tage kvindelige kunder alvorligt som indtægtskilde. Det kan jeg kun bifalde. Når man indtager et ’kvindehotelværelse’, går det op for en, at alle andre hotelværelser i hele verden er målrettet mandlige forretningsrejsende. Fordi det er dem, der er flest af: dåseøl og whiskey i minibaren, porno på fladskærmen, buksepresser, barbergrej på badeværelset og eventuelt en diskret folder med escortpige-informationer strategisk placeret ved telefonen.

Tryghed er også vigtig for kvinder. Når man kommer til København som rejsende, ved man jo ikke, om her er farligt eller ej. Derfor kan en særlig kvindeetage give den tryghed, som jeg nok selv ville søge, hvis jeg f.eks. rejste til Dar es Salaam eller et andet eksotisk sted. Jeg har svært ved at få øje på det diskriminerende i at yde kvinder en service og en tryghed, som de gladeligt betaler for. Der er jo 700-og-nogle andre værelser, som mændene kan boltre sig på.