SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Så er der kuvøseguf og afklædte mænd til damerne
Hvorfor bliver vi så chokerede, når kvinder tænder på mænd, der er yngre end dem selv?
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
»Iskolde Medina – ta’r de mænd, hun vil ha’«, stod der på forsiden af Se og Hør i sidste uge.
Forbrydelsen, som popstjernen har gjort sig skyldig i, er at forelske sig. Sladderbladet har længe været efter Medina, fordi hun nu TO gange i træk har forelsket sig i mænd, der er yngre end hende selv.
Og hvad er det også for noget rod? Det er jo helt perverst, at en kvinde på 29
år falder for en på 20 år! Se og Hør er i hvert fald meget forargede.
Det er ellers en model, vi ganske ofte ser med omvendt fortegn: succesfulde
ældre eller voksne mænd i selskab med smukke, unge kvinder. De senere år har
det så været en tendens i fremgang, at voksne, succesfulde kvinder søger
unge, smukke mænds selskab.
Den tidløse Madonna (53) er for eksempel kæreste med den 24-årige danser Brahim Zaibat, Demi Moore (49) var indtil for nylig gift med den 15 år yngre skuespiller Ashton Kutcher, og Jennifer Lopez (42) kærester med den 24-årige danser Casper Smart.
Ligesom Medina nu altså er kæreste med den 20-årige popsanger Christopher
Nissen. Fælles for de kendte kvinder, der falder for en såkaldt yngre model,
er forargelsen og sprogbrugen med udtryk som ’boy toy’ og kuvøseguf.
Spørgsmålet er, hvorfor det provokerer så meget. En del af forklaringen er
selvfølgelig, at vi er vant til, at det er kvinder, der optræder som
seksuelle objekter og ikke mænd. Mænd har traditionelt vundet status via
deres magtposition, deres rigdom og deres handlekraft, mens kvinder oftere
bliver hyldet for deres skønhed, ungdom og frugtbarhed.
Er man i tvivl, kan man sådan set bare læse et klassisk kvindemagasin, hvor kvinder hyldes for deres udseende og stil, mens mandemagasiner hylder deres helte og ikoner uanset alder og kropsfacon.
LÆS OGSÅDa jeg blev en mand vs. 208
accessories
Men måske er den balance ved at tippe? Der er i hvert fald en udvikling i
gang, efterhånden som kvinder er blevet lige så – hvis ikke mere –
højtuddannede som mænd, kan få børn alene og er økonomisk uafhængige af
mænd.
Måske er det også derfor på tide, at vi anerkender mænd som seksuelle objekter
på lige fod med kvinder. For kvinder er ikke længere alene om at være ’det
smukke køn’.
Med tidens stigende kropsdyrkelse kommer også en større mandlig forfængelighed med de krav, det stiller, til kropslig vedligeholdelse. Bare tag en tur i et hvilket som helst fitnesscenter og se, hvor mange mavebøjninger de unge mænd laver. Tror I, det er for deres egen fornøjelses skyld? Nej, det er da for at være lækre over for damerne, når strandsæsonen snart begynder.
Lad os da sige ’more power to you’ til Medina og ønske hende tillykke med kærligheden i stedet for at pege fingre.
Ditte Giese
Da Christine Feldthaus i det nye DR 2-program ’So F***king Special’ tog på klinik for at undersøge, hvem der betaler i dyre domme for at få sprøjtet botox i panden i kampen mod rynkerne, mødte den overraskede livsstilsdame en masse mænd. Ret unge mænd endda.
Og senere i programmet snakkede hun med modne damer, der netdatede helt unge
mænd på Cougar
Central – et website specialiseret i at matche modne kvinder med unge
mænd.Ligesom at kendis-mormødrene
Karen Thisted og Suzanne Bjerrehuus i øjeblikket undersøger kvindelig
sexturisme i Afrika i ’Mormors bordel’ på TV 2.
Måske er tiøren ved at falde: At også kvinder nyder at kigge på en smuk krop
af det modsatte køn og søger sexet selskab. På den ene eller anden måde. Det
er i hvert fald længe siden, at kvinder kun gik efter en mage til at lave
børn og skabe et hjem.
Den amerikanske fotograf
Jessica Yatrofsky objektificerer den smukke mandekrop i sine fotografier
med strippende ungkarle, og for nylig var der en kæmpe udstilling i San
Francisco under titlen ’Man
as Object: Reversing the Gaze’ med massevis af mænd i stærkt
seksualiserede positurer og en genskabelse af Courbets ’L’Origine du Monde’
med en mandlig model.
I Sverige har de to unge kvinder, Klara og Julia, startet kult-fotobloggen, ’Men
Are Objects’, hvor de lægger billede på billede af smukke mere
eller mindre nøgne mandekroppe ud til deres faste følge af mandeglade damer
og bøsser.
Det er billeder af mænd med bar røv under forklædet, med hånden i et fast greb
omkring en doven morgenerektion eller zoom-ind på det farlige område mellem
mave og underliv med sveddråber i det mørke hår. Det er hot.
Jeg tror ikke, der er noget at være bange for. Sex er kommet for at blive, der
bliver bare byttet lidt rundt på, hvem der er ovenpå og nedenunder i disse
år. Måske er det en tiltrængt afveksling?
Som en af mine venner sagde over et glas rødvin: »Jeg ville elske at være
sådan en holdt mand, der lavede mad og holdt mig i form, mens min kæreste
tjente pengene. Fuck, hvor skulle jeg forkæle hende«. Det er ikke sikkert,
vi nogensinde ender der.
Men lad os da sige ’more power to you’ til Medina og ønske hende
tillykke med kærligheden i stedet for at pege fingre.
Flere indlæg af Ditte Giese
- Er det mit ansvar, når minoritetskvinder undertrykkes? 17. maj 13.39
- Sælg nu ham Holger 22. apr 08.56
Læs hver dag
- 19. jun
- 18. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|











Ditte Giese
Om frisind, kønsbriller og rød mod blå stue