Annonce
Annonce
Annonce

Ditte Giese

Om frisind, kønsbriller og rød mod blå stue

Debat 21. apr. 2012 KL. 00.01

De forbudte heteroseksuelle kys

Er det okay at bortvise kyssende par, fordi de er af en anden seksuel observans end flertallet?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Ditte Giese
Ditte Giese er kulturjournalist og debattør på Politiken.

Det har skabt stor debat, at et heteroseksuelt par i sidste uge blev bortvist fra et værtshus for homoseksuelle, fordi de havde kysset.

De var med en gruppe venner af blandet seksuel orientering i byen, der endte på homobaren Nevermind, som er et af Københavns relativt få steder, der har åbent, til solen står op.

Men lige præcis den nat var der ifølge ejerne mange heteroseksuelle par på Nevermind, og for at balancen ikke skulle tippe for meget, valgte dørmanden at påpege overfor kæresteparret, at heteroseksuelle ikke må kysse på deres beværtning.

Det førte til skænderier, der endte med en bortvisning. Umiddelbart lyder det jo forrykt at forbyde nogen, hetero- som homoseksuel, at kysse på sin kæreste. Og det lyder også meget dobbeltmoralsk, når nu LGBT-miljøet i generationer har kæmpet for lige muligheder og respekt på tværs af seksuel orientering.

Når jeg så alligevel godt kan forstå Neverminds, om end noget klodsede, håndtering af sagen, skyldes det, at en ting er, hvad vi har ret til hver især og en anden ting er, hvad vi bør i en given situation.

En minoritet har brug for et sted at være en af vor egne

Ditte Giese

For selvfølgelig har vi ret til at kysse, hvor vi har lyst. Vi har også ret til at gå letpåklædte omkring, men alligevel er det de færreste, der prøver at gå ind i Peterskirken i hotpants og spaghettistrop-bluse.

Hvorfor? Fordi vi udviser respekt for, hvordan kutymen er, der hvor vi nu færdes. Vi skifter alle sammen hele tiden spor imellem at være en del af majoriteten og en del af minoriteten. Seksuelt, religiøst, politisk og med vores køn.

Men det er en fejlslagen fortolkning af ligestillingssagen, hvis man tror, at ligestilling, såvel som ytringsfrihed, giver ret til at trampe på andre, mens man holder på sin ret.

En beværtning for homoseksuelle lever af at være fristed for en minoritet. En minoritet der har brug for et sted at være »en af vor egne«. Det kan sådan en bar ikke være længere, hvis den bliver overrendt med heteroseksuelle, der er ’med på en kigger’. Som vil feste med ’de sjove bøsser’. Og så videre.

Derfor handler det om at respektere spillereglerne i den minoritet, man besøger.

Som Club Christopher i indre by formulerer det til homotropolis.com: »Vi har intet imod heteroseksuelle gæster. Dog forventer vi, at de ’leger med på vores vilkår’«. Altså at man spiller med på homo-klaveret.

At man ikke, som jeg har set MANGE gange, som heteroseksuel mand bliver fornærmet eller måske endda aggressiv, hvis en bøsse lægger an. Eller demonstrativt går i gang med at kysse med sin pigekæreste.

Det er ikke passende opførsel lige der, og hvis man ikke kan lide den lugt i bageriet, så er der en hel heteronormativ verden at lege i lige udenfor døren.

Det er en fejlslagen fortolkning af ligestillingssagen, hvis man tror, at ligestilling, såvel som ytringsfrihed, giver ret til at trampe på andre, mens man holder på sin ret.

Ditte Giese

Det svarer til diskussionen om hotel Bella Skys berømte kvindeetage, som ikke må udelukke mænd. Eller den klassiske klagesang om at det er meget strengt, at mænd ikke må komme på Femø Lejr.

Det er heller ikke altid, at stripbarer synes, det er en skidegod idé med kvindelige gæster, fordi de er bad for business. Og Hells Angels har vist heller aldrig haft et homoseksuelt eller kvindeligt medlem. Der er masser af steder, hvor vores køn eller seksualitet ikke lige passer ind, selvom lovgivningen naturligvis er på vores side.

Det er jo ikke, fordi vi lever i en tid med straight crimes, tværtimod er det majoriteten, de heteroseksuelle, der opstiller spillereglerne og er normen. Og der foregår masser af diskrimination mod homoseksuelle, synlig som usynlig. Verbale overfald, vold, sladder, stirren og alt derimellem.

Et svensk studie af kriminolog Eva Tiby fra 2004 om homofobi viste, at hele 52 procent af undersøgelsens 2.000 homoseksuelle deltagere har oplevet diskrimination.

For et par år siden blev to kyssende kvinder smidt ud fra et københavnsk diskotek. Nogle uger senere mødte en talstærk gruppe lesbiske op og gav sig til at kysse på dansegulvet.

Efterfølgende blev de overfuset med tilsvininger og følte sig alt andet end velkomne. Så længe et homokys stadig er en provokation i vores ex-homo-foregangsland, er der brug for steder som Nevermind.

Og så længere der er homosteder, er der brug for, at heteroseksuelle leger med på stedets vilkår.

Annoncer