Debatten om landets vuggestuer kører for fulde gardiner i medierne.

Det er især Berlingske, der med deres ’Børnenes by’-artikelserie vil holde overborgmester Frank Jensen (S) op på hans valgløfter om at gøre København til ’børnenes by’.

Og det er da en vældig god idé at tjekke, hvordan det går med pasningsgarantien og ventelisterne, når så mange familier i dag fravælger villa og vovse i forstæderne til fordel for andelsbolig og Nihola-cykel i byen.

LÆS OGSÅ Ophedet debat om vuggestuer bygger på forkerte tal

Alt det ved overborgmesteren godt og er derfor i gang med at bygge for en milliard kroner 6.500 nye daginstitutionspladser. Så i stedet kører Berlingske videre med, hvorvidt det overhovedet er etisk og menneskeligt forsvarligt at sende sit barn i vuggestue.

Det 14 måneder gamle vuggestuebarn Frode, der fik stjålet sin legetøjsbus af en større dreng, er derfor blevet prototypen på, hvor galt det kan gå. Hvor store svigt og uoprettelige skader vores børn udsættes for, når de overlades til pædagoger og dødsensfarlig fri leg.

Og det er jo efterhånden en borgerlig mærkesag, at børn har det bedst hjemme hos mor og ikke i en følelseskold institution, hvor pædagogerne slet ikke reagerer med horn og lygter, hver gang et barn udsættes for legetøjstyveri. Så skyld og skam over hele linjen!

Men nu er det bare sådan, at for langt de fleste af landets børnefamilier er det ikke et valg at sende deres børn i institution. Det gør vi, fordi vi er nødt til at tjene penge. For folk, der ikke bor nord for Svanemøllen, er det en nødvendighed at have to indkomster til at betale regningerne.

Så når Berlingske får deres yndlings-husmor-filosof Eva Agnete Selsing til under overskriften ’Dræb eller bliv dræbt i vuggestuen’ at tordne om ’barbari’ og ’junglelov’ i institutionerne, er det meget svært at omsætte til virkelighed.

LÆS OGSÅ Forældre: Kritisk forsker peger på rigtig tendens i vuggestuer

Eller når lederskribent Tom Jensen sammenligner vuggestuerne med ’et menneskeligt forsøgslaboratorium, hvis følger vi på ingen måde kender’, virker det så uendelig virkelighedsfjernt.

For selvfølgelig kender vi da ’følgerne’ af vuggestuer. Vi er en generation fra 1970’erne, der har trådt vores barnesko i de danske vuggestuer og hverken er blevet specielt følelsesmæssigt afstumpede eller sociale tilfælde.

Men Berlingskes Tom Jensen rabler sig ud i, at institutionerne bærer skylden for, at så mange unge i dag stiller op til ’X Factor’ og deler deres liv på Facebook.

Her må jeg bare lige indskyde, at det i USA, England og Tyskland også er meget udbredt at stille op til reality-tv og have et rigt online-liv trods en barndom hjemme hos mor eller med en nanny. Og er der i øvrigt noget i vejen med det?

Selvfølgelig skal vi diskutere kvaliteten af vuggestuerne, den kan og skal forbedres, og ikke mindst skal bemandingen op. Men vi kommer ingen vegne med den borgerlige kulturkamp mod vore dages familieliv.

LÆS OGSÅ Vuggestuepædagoger: Vi kan ikke genkende os selv i debatten

Kvinderne har forladt kødgryderne, og hvor meget I end drømmer jer tilbage til de gode gamle dage, så giver det ingen mening hverken samfundsøkonomisk eller menneskeligt.

»Kan du forstå, hvis forældre er utrygge ved at efterlade deres børn i landets institutioner?«, spurgte TV 2-morgenværten uddannelsesminister Morten Østergaard (R) forleden.

Og så gik klapjagten ind.