Det er blevet moderne at få mange børn.

I den såkaldte kreative (over)klasse, som jeg færdes i, er det ikke usædvanligt, at folk nu får tre-fire børn. Det signalerer overskud, kærlighed, plus på kontoen, et velfungerende sexliv, hjerterum og de rette prioriteringer på den efterstræbte work-life balance.

I mange år har den ellers stået på 1,7 barn per fødedygtig kvinde, hvor det for 50 år siden hed 2,5 børn per kvinde. Det er især de højtuddannede kvinder, der spilder tiden med eksaminer, møder og generel karriere i stedet for at føde børn og derfor de faldende fødselstal – over det meste af Europa i øvrigt.

Der har også tidligere været en retorik omkring det at få mange børn som lidt socialklasse minus 5. Bare tænk på Dansk Folkepartis planer om at begrænse børnepengene til storfamilier med over fire børn, som jo var en bevidst aktion, der skulle ramme de børnerige indvandrefamilier på pengepungen.

Så kunne de lære at styre sig, kunne de! Lige indtil de mange blonde, Davre Havregryns-storfamilier dukkede op som cases i aviserne, så var det forslag droppet.

For nu er børnet statusprojekt og det moderne menneskes allervigtigste visitkort. Og der må vi sige, at kongehuset er first movers. Både kronprins Frederik og prins Joachim har fået fire børn hver, så vi både har tre små prinsesser og fem små prinser, der, straks de var født, har dannet navne- og sparkedragtsmode over hele landet.

Mens regeringen diskuterer, om børnepengene skal indkomstreguleres, går jeg som antiroyalist rundt og er mere bekymret for de børnepenge i millionklassen, Joachim og Frederiks mange børn kommer til at koste os andre.

For dronningen får 76 mio. kr. årlig, Frederik 18,7 mio., mens Joachim må tage til takke med 3,3 mio. kr. Men hvad sker der, når Christian, Isabella, Vincent, Josephine, Nikolai, Felix, Henrik og sidste skud på stamtræet, Athena, fylder 18 år?

Hvis vi bare for sjov laver regnestykket, at kong Frederik til den tid får sin mors apanage, og kommende kronprins Christian får 18,7 mio., mens Joachim fortsætter til nuværende pris, og vi så ganger, så de resterende syv også får 3,3 mio. kr., så bliver det ... 117,8 mio. kr. til årslønninger til kongehuset mod de 98 millioner, vi betaler i dag.

Dertil kommer så prisen til diverse ekskoner (Alexandra får 2,1 mio. kr. årlig), inflation, prisudviklinger, måske udgifter til en afgået dronning eller en enkemand/prinsgemal? Og alle de kongeliges biler skal fritages for vægtafgift og moms.

Hvad sker der så, hvis de otte prinser og prinsesser får, lad os sætte det lavt, tre børn hver? Så er der 24 nye kongelige at forsørge. Med eksmænd og -koner, biler, børn ... Hvis hvert kongeligt barn skal finansieres i 60 år, fra 18-78 år, ud fra cirka dansk gennemsnitsalder, vil de koste os 198 mio. kr. Stykket!

Et skræmmende scenarie ikke? Det er da sådan noget, der burde holde økonomiminister Margrethe Vestager vågen om natten. Pengene vil jo fosse ud af statskassen!

Kan vi mon bede dem om at sætte en prop i familieforøgelsen? Diskret få nogle sponsorerede kongelige p-piller eller noget? For jeg har svært ved at se, hvordan det kongelige storfamilieprojekt skal finansieres. Medmindre vi også indkomstregulerer deres ’børnepenge’.