SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Bøsseangst i børnehaven
Hvorfor er vi så bange for at lade børn eksperimentere med deres kønsidentitet? Treårige Herbert, der elsker prinsessekjoler, har sat nationen på den anden ende.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
For et par dage siden sad jeg på en italiensk pizzarestaurant, hvor der løb en større hob af børn rundt og legede mellem bordene.
En lille dreng, Giacomo på tre år, var meget vild med min toårige dreng og blev ved og ved med at ae ham over de blonde krøller. Måske havde han aldrig set så lyst hår før.
De to små drenge piskede rundt og legede, men mens jeg glædede mig over, at mit barn havde fået en lille italiensk ven, så den italienske drengs forældre bekymret til. Da Giacomo begyndte at kramme og kysse sin nye danske ven, kom de løbende, som havde han slået ham i hovedet. Jeg så på drengens far, stor og pumpet muskelmand med tatoveringer ned ad armene og så frygten i hans øjne. Bøssefrygten.
Det er ærgerligt, at vi i disse moderne tider stadig skal ligge under for så traditionelle forestillinger om voksne og børns kønroller og seksualitet, at to drenge, der krammer og kysser, bliver gjort til noget forkert. Børn er jo børn og skal have lov at lege.
I samme genre har medierne de seneste par dage været på den anden ende over treårige Herbert, der efter at have været Pipi Langstrømpe til fastelavn en gang imellem hellere vil have kjole på i børnehaven end shorts og t-shirt.
Det vakte så stor opsigt, at Herbert og hans forældre kom i både 'Aftenshowet' og TV 2 Nyhederne i går. Et drengebarn i kjole? Er verden da rent gået af lave?, synes journalisterne at tænke. Og de spurgte igen og igen Herberts forældre, om ikke de var meget bekymrede for deres barns afvigende adfærd. Men det var de ikke.
Bekymrede var til gengæld forældrene i den Gallup-undersøgelse, Berlingske havde fået lavet, hvor hver tredje adspurgte mente, at forældre kunne forme deres børns seksualitet og kønsidentitet, og særligt den maskuline kønsidentitet var noget, der skulle værnes om.
Det svarer meget godt til den undersøgelse, som gratisavisen 24Timer fik lavet af YouGov sidste sommmer, hvor hver fjerde dansker ikke ville lade deres drengebørn få neglelak på eller være prinsesse til fastelavn.
Det går med andre ord den gale vej med det fordomsfri syn på børns kønsidentitet. Bøsseangsten kommer.
For der er nemlig ikke nogen, der bliver bange, hvis små piger gerne vil lege med biler eller klæde sig ud som skraldemand eller Spiderman til fastelavn. Så er de bare nogle seje drengepiger. Mors lille Pipi. Derimod må små drenge ikke lege med dukker eller gå i Hello Kitty-solbriller. Så er de nemlig nogle små bøsser. Eller på vej til at blive det.
Men hvad er egentlig problemet, hvis de skulle vise sig en gang om mange år at være bøsser? Gør det dem til nogle dårlige mennesker? Jeg har svært ved at forstå frygten.
»Hun (Herberts mor, red.) mangler jo bare at skære pikken af sin søn, før hendes perverse forbrydelse er fuldbyrdet«, skrev en kommentator på nettet.
Forbrydelsen er, at Herberts forældre (M/K) lader barnet lege og klæde sig ud. Og jeg kan faktisk godt forstå Herbert. For når små piger kommer til fest klædt i fine kjoler eller leger prinsesse, sidder vi jo allesammen og siger, »nææh« og »åh« og »hvor ser du bare sød ud«.
Måske vil drenge som Herbert også gerne have lidt af den positive opmærksomhed, som vi tillægger små pigers udseende?
Lad os nu lade være med at overføre voksenverdenens forskruede macho-idealer om 'rigtige mænd' til børnenes verden. Lad dem lege og prøve sig frem.
Når jeg engang skal vise min søn billeder fra vores italienske ferie år 2012, og han ser et billede af en lille brun dreng, der omfavner en meget blond dreng og smiler over hele hovedet, vil jeg i hvert fald fortælle ham, at det var Giacomo - din bedste ven den sommer.
Se også
- Kønsterroristen Herbert 20. jul 08.00
Flere indlæg af Ditte Giese
- Er det mit ansvar, når minoritetskvinder undertrykkes? 17. maj 13.39
- Sælg nu ham Holger 22. apr 08.56
- Tilbage til 1950'erne med bangebukse og forurettede vindermænd 19. apr 15.42
Læs hver dag
- 18. maj
- 18. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











Ditte Giese
Om frisind, kønsbriller og rød mod blå stue