Jeg følte mig da vældig chik, da jeg sad der i de københavnske Torvehaller forleden og indtog en stenalderkost-korrekt ’mietza’.

Altså en pizza uden mel og ost.

For det er nemlig ikke særlig crossfit-lækkert med mel og ost, og det var heller ikke sådan, vores forfædre spiste, vel? Inden jeg forlod Torvehallerne, havde jeg også indkøbt et styk fritgående, næsten-økologisk kylling til aftensmaden À 170 kr.

Det er selvfølgelig mange penge i forhold til Føtex’ knaldtilbud på 25-kroners kyllinger, men vi skal jo tænke både på vores helbred, miljø og dyrene. Man bliver, hvad man spiser, som det gamle bonmot siger.

Hvis det er rigtigt, er vi en nation af krydderurtedyrkende, fritgående hjemmebagere. Der er status i mad som aldrig før.

LÆS OGSÅDanskerne er villige til at betale ekstra for sund mad

Mens jeg stod og gned min næsten-øko-kylling ind i marinade, kom jeg til at tænke på, hvor mange penge og hvor meget tid, omhu og samtale folk i min omgangskreds (for)bruger på mad.

På de sociale netværk uploades nøje komponerede fotos af overdådige østersfade, kaffekopper med latte-art i skummet, kompot eller sirligt iscenesatte sildemadder. Der bliver pralet med den hjemmelavede confit de canard, fristet med rabarbertrifli og ristet selvpluk-svampe over åben (hjemmelavet) ild.

Et Facebook-billede, jeg så for nylig, var et studie i drømmen om the good life, sådan som det kun kan udspille sig på en københavnsk altan: en kokos-bananpandekage med mangosalat og en friskpresset Weekendavisen som side order.

Jeg er klar over, at vi er ude i et over- og middelklassefænomen, og jeg har da også venner, som fravælger økologi og luksusmad på grund af en trængt økonomi, men i et efterhånden rimelig stort segment handler det om at signalere overskud og kvalitetsbevidsthed via smagsløgene. Det er back to basics og autenticitet for fuld skrue.

Og det går hurtigt med madtrends i dette lille land.

Denne forsommer snakkede alle pludselig om ramsløg. Hver anden nyhedshistorie handlede om krydderurten, og overalt bød folk på ramsløgpesto. En ny modedille var født, nu da havtorn-marmeladen allerede er ved at dampe af igen. For sådan er det jo: Modediller siver ned gennem systemet fra firstmovers til slagtilbud i Netto.

LÆS DEBATDanske fødevarer har verdens bedste kvalitet

I skyggen af Noma er det nordiske køkken flyttet ind i samtalekøkkenet, så nu sælger Irma skvalderkål og brændenælder til deres stilbevidste kunder, der gerne betaler for ukrudt.

Denne sommer har jeg fået den samme salat til alle de middage, jeg har deltaget i. Med vandmelon, feta, oliven og rødløg. Den smager rigtig godt, men det er næppe tilfældigt, at så mange mennesker lige pludselig beslutter sig for, at vandmelonsalat er hottere end svipture til Paris og ’Mad Men’s femte sæson tilsammen?

Det er politisk korrekt at være øko-centrisk foodie, og luksusmad er voksne menneskers mest socialt acceptable hobby. I Stockholm kan man få sin surdej passet på hotel, mens man er på ferie, og den årlige Michelin-stjerneuddeling antager hysteriske dimensioner i mediebilledet.

Kan Noma gøre det igen? Er det simremad eller mormormad i år? Skal vi spise strandmældesorbet eller mugsauce?

Som den lille dreng i ’Kejserens nye klæder’ får jeg sådan lyst til at råbe, at der er nogen, der har glemt at tage tøj på. Men jeg har desværre lidt for travlt med at slubre den hjemmerørte koldskål i mig.