SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Grabberne væk fra forhuden!
Forhuden er et forunderligt seksuelt organ, som man skal have gode argumenter for at skære i.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Lad mig indledningsvis opfordre mine uomskårne mandlige læsere til et lille
vovet eksperiment.
Prøv engang at trække forhuden så langt tilbage, den kan komme, og læg så
mærke til, hvor raffineret en anatomisk struktur den i grunden er.
Først ligner den et skræddersyet betræk, som man kender det fra sportsvogne og
dyre yachts - en primitiv, fysiologisk kaleche, der fint skærmer pikhovedet
mod sollys og unødig slitage.
Dernæst vender den så at sige vrangen udad - og man bemærker, hvordan dens
slimhindebeklædte inderside gradvis kommer til syne for på forunderligste
vis at dække så godt som hele penisskaftet.
Vupti. Fra at være et lidt kedsommeligt futteral har forhuden forvandlet sig
til den fineste og mest følsomme erogene overflade. Til gavn og glæde for
pikkens ejermand. Og hans mulige sengekammerater.
LÆS OGSÅKan du give mig min forhud
tilbage?
Kort sagt: Forhuden er hverken et dødt hylster eller et ligegyldigt
evolutionært rudiment - snarere er den et genialt udtænkt tandhjul i
mandekroppens seksuelle mekanik, og enhver, der er så heldig at have en
forhud, vil kende til dens sjældne talenter inden for både samleje og onani.
Dermed ikke sagt, at man ikke kan fornøje sig erotisk uden en forhud (det ved
jeg fra mine muslimske og jødiske venner, at man kan), blot må jeg på
sexologiens vegne nedlægge energisk protest, når forhuden reduceres til en
formålsløs hudflap, som blev tilovers i Vorherres store kødsnedkeri.
Mindreårige har da et helt særligt krav på beskyttelse
Christian Graugaard
Bevares, den syner ikke af meget hos en nyfødt purk. Men giv ham 15 år og
50.000 pirrelige følenerver, så skal I se løjer og grønlangkål.
Sommerens forhudsdebat har været usædvanlig langstrakt og ond i sulet, og i
både juli og august føg avisspalter, debatprogrammer og blogs med
modstridende forskningsresultater og skarpe personangreb.
Har omskårne mænd og deres partnere forøget risiko for at udvikle seksuelle
problemer - eller er der tværtimod livskvalitetsgevinster at hente i det
operative indgreb? Lider drengebørnene overlast ved operationen - eller er
der tale om et kirurgisk snuptag, som kan udføres uden risiko og mén?
Og kan man overhovedet anfægte rituel omskæring uden at have antisemitiske
dagsordner eller være en hjerteløs regelrytter uden sans for årtusindgammel
folklore?
Personligt synes jeg egentlig, det er ret ligetil:
Man fjerner ikke funktionelle legemsdele fra raske børn, og selv om jeg fuldt
ud anerkender omskæringens kulturhistorie og stærke socialitet, lever vi
altså i en moderne sekulær retsstat, hvor religiøse praktikker gennem
århundreder er blevet bøjet, formet og tilpasset det omkringliggende
samfund, uden at troens kerne af den grund er forvitret.
LÆS OGSÅ Omskåret studievært: »Det er
det rene tortur«
Som troende må man selvsagt være pragmatisk, og de hellige skrifter er fyldt
med love og påbud, som selv den mest ortodokse ville kvie sig ved at
håndhæve i 2012. Det afgørende må vel være troen.
Den syner ikke af meget hos en nyfødt purk. Men giv ham 15 år og 50.000 pirrelige følenerver, så skal I se løjer
Christian Graugaard
Eller som gamle Paulus formulerede det: »Omskærelse betyder ikke noget, og
forhud betyder ikke noget, men det at holde Guds bud«.
Nå, jeg vil nødig indlade mig på en lang teologisk diskussion, lige så lidt
som det efter min mening er frugtbart at skæve til videnskaben efter
endegyldige svar. Problemets kerne ligger for mig at se et helt andet sted.
Det handler slet og ret om basale menneskerettigheder og om respekten for små
og store verdensborgeres kropslige integritet.
Og mindreårige har da et helt særligt krav på beskyttelse, og FN's
børnekonvention forpligter af samme grund de enkelte stater til at »tage
alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af
traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed«.
Hvad pigeomskæring angår, er der da heller ingen slinger i valsen, hvor
minimalt indgrebet end måtte være. Så hvorfor tøver vi, når det gælder
drenge?
Forstå mig ret: Jeg har ikke det fjerneste imod rituel omskæring, ligesom jeg
ser med undrende sympati på intimpiercing og elektrokemisk fjernelse af
kønshår. Så længe der vel at mærke er tale om en autonom beslutning truffet
af et habilt og myndigt individ.
LÆS OGSÅ Min søns krop er hans egen
For er der ikke noget bizart i, at man i Kongeriget Danmark skal være 18 år
for at få tatoveret en rose på underarmen, mens amputation af et stykke
vitalt penisvæv kan foretages i flæng med henvisning til forældrenes
religionsfrihed?
Statsministeren har netop bebudet, at regeringen vil se nærmere på de
medicinske aspekter af drengeomskæring. Men dét kommissorium er efter min
mening skuffende defensivt og adresserer jo ikke det langt mere presserende
spørgsmål: Hvem ejer små drenges kønsorganer? Gør de ikke selv det?
Se også
- Dækker vores religionsfrihed omskæring af spædbørn? 23. mar 21.51
- Tyskland vedtager lov, som tillader religiøs omskæring 12. dec 17.33
- Fyr eksperterne og genopfind dit liv! 24. nov 15.57
- Læger bør tale langt mere om patienternes sexliv 28. okt 12.00
- S-politiker skoser regeringen for omskæringstiltag: Tag jer sammen 23. aug 22.49
- Overrabbiner er »begejstret« over ny undersøgelse af omskæringer 23. aug 11.29
- DF kræver grundig undersøgelse af omskæring 23. aug 11.06
- Regeringen vil sikre kontrol med omskæringer 23. aug 03.00
- Etisk Råds formand forsvarer omskæring af drenge 05. aug 10.42
- Røg vi på limpinden? 05. aug 10.00
Flere indlæg af Christian Graugaard
- Giv så Axel Axgil den plads! 24. maj 18.01
- Kan vi spørge Kierkegaard til råds om vores sexliv? 10. maj 20.00
- Paven kommer på prøve 01. maj 21.05
- Nysgerrig seksualforskning efterlyses 17. apr 12.26
Læs hver dag
- 25. maj
- 25. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|









Christian Graugaard
Klummer om kønsliv