Jens-André Herbener

Kapitel 5: Efter reformationen fik vi kristent diktatur

Samlet set førte indførslen af lutheranisme i Danmark-Norge ikke til mere folkelig medbestemmelse.

Jens-André Herbener
FOR ABONNENTER

En af de mest populære lutheranske myter i dag er, at Luther var foregangsmand for folkestyre, religionsfrihed og adskillelse af kirke og stat. Indførelsen af lutheranisme i Danmark-Norge i 15-1600-tallet er et af de bedste beviser for, at myten er falsk.

For det første mundede reformationens indførelse i 1536 ikke ud i demokrati, men tværtimod i en langt mere despotisk kongemagt end hidtil.

Indtil 1660 havde Danmark-Norge valgkongedømme. Kongeriget blev regeret i fællesskab af en konge og et rigsråd, der bestod af biskopper og mænd fra adelen. Rigsrådet valgte kongen og begrænsede kongens magt ved hjælp af håndfæstninger med diverse forpligtelser. Hvis kongen brød sin forpligtelse til at regere som aftalt, rummede håndfæstningerne en modstandsret, der gav folket ret til at begå oprør.

Denne folkelige modstandsret blev afskaffet med reformationen. Herefter var en afsvækket modstandsret begrænset til en lille kreds af rigsembedsmænd. Dertil kom, at kongen efter 1536 ikke længere delte magten med biskopperne – de blev nu ekskluderet fra rigsrådet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce