En af de mest populære lutheranske myter i dag er, at Luther var en af det moderne demokratis vigtigste pionerer. Som vi har set i tidligere indlæg i denne serie, var det langtfra tilfældet. Ikke blot var han radikal teokrat, skriver Jens-André Herbener. Tegning: Philip Ytournel

En af de mest populære lutheranske myter i dag er, at Luther var en af det moderne demokratis vigtigste pionerer. Som vi har set i tidligere indlæg i denne serie, var det langtfra tilfældet. Ikke blot var han radikal teokrat, skriver Jens-André Herbener. Tegning: Philip Ytournel

Jens-André Herbener

Kapitel 8: Vi bør hylde oplysningstænkere for demokratiet, ikke Luther

Luther ville have opfattet nutidens samfund som Djævlens sejr, skriver Jens-André P. Herbener i sit sidste indlæg i serien om Luther og reformationen.

Jens-André Herbener
FOR ABONNENTER

Det er helt naturligt, at lutheranere oftest tegner et positivt portræt af Luther. Han er jo deres guru og grundlæggeren af deres kirke og tro. Men at lytte udelukkende til lutheranere, når det kommer til Luther og reformationens konsekvenser, svarer til udelukkende at lytte til den ene part i en skilsmisseretssag. Eller at overlade det til en Venstre-politiker at afgøre, om Venstres politik er god for miljøet eller ej. Eller at bede en leninist skrive kapitlet om Lenin til en lærebog i folkeskolen.

Det går ikke. De fleste kan se den utilladelige ensidighed i disse eksempler. Men de færreste har kunnet se det stærkt problematiske i, at fremstillingen af Luther og lutheranisme i Danmark traditionelt har været overladt til lutheranere. Selvfølgelig fordi de allerfleste i de sidste 500 år har været lutheranere, magtens topfolk inklusive. Ingen, der er medlemmer af en sekt, er som bekendt medlemmer af en sekt. De er medlemmer af en forening, der formidler lødig viden om meningen med livet.

En af de mest populære lutheranske myter i dag er, at Luther var en af det moderne demokratis vigtigste pionerer. Som vi har set i tidligere indlæg i denne serie, var det langtfra tilfældet. Ikke blot var han radikal teokrat. Reformationen medvirkede også til, at det på væsentlige områder blev endnu værre end tidligere, set med nutidige øjne.

Efter reformationen i Danmark-Norge fik vi således en endnu mere despotisk kongemagt, endnu mere religionstvang, endnu mere barbariske love, langt flere hekseforfølgelser og endnu mere censur. Naturligvis var protestantisme ikke den eneste årsag til det. F.eks. så man også eksempler på lignende udvikling i andre dele af Europa. Men protestantisme var utvivlsomt én af de væsentligste.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce