SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Bogkrisen kan ikke afværges med et småstalinistisk prissystem
Det er ærgerligt, at aktører herhjemme tror, at bogens redning er en tilbagevenden til faste bogpriser.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
»Vi skal læse mange bøger i aften, mor«, sagde min 3-årige datter forventningsfuldt torsdag aften, da hun skulle i seng.
Aftenritualet indebærer altid højtlæsning, men som regel er det hendes far,
der putter, og deres aftale er én historie. Når hun og jeg så er alene
hjemme, gælder der andre regler. Så ’snyder’ vi ofte og læser tre-fire
historier, inden vi slukker.
Heldigvis er hun altså blevet til en lille læsehest, og det er stærkt
fornøjeligt at læse med hende – særligt jo ældre hun bliver, hvor fine
historier om Peter Plys har fejet billedbøgerne af banen. Og orker vi ikke
at læse for hende, snupper hun selv en iPad og får læst ’Cirkeline’ højt af
maskinen.
Hun vokser kort sagt op med glæden ved bøger. Men spørgsmålet er, om hungeren
efter bøger også kan stilles, når hun bliver voksen og lidt mere kræsen.
Eller om det om 20 år kun vil være muligt at købe Dan Brown-lignende
bestsellere i Føtex.
LÆS OGSÅDel af bogbranchen ønsker
faste bogpriser
De senere dages afdækning i Politiken viser nemlig, at det går elendigt i
bøgernes verden. Boghandlere lukker på stribe, og bogsalget styrtdykker. Der
er kort sagt krise. Og ingen af de danske forlæggere synes at have fundet
attraktive løsninger i det digitale e-bog-univers. Så nu taler bogfolket om,
at løsningen måske kan være at gå tilbage til de faste – og høje –
bogpriser, som blev afskaffet for halvandet år siden.
Det vil nytte lige så lidt, som hvis pladebranchen drømmer sig tilbage til dengang, en lp kunne indbringe 169,95.
Mette Højbjerg
Det er utvivlsomt klogt at se på, om de frie bogpriser har virket, men
umiddelbart virker det ikke logisk, at en tilbagevenden til mindre
konkurrence skulle kunne løse problemet. Tal viser nemlig, at også i 2009 –
inden bogpriserne blev frie – gik salget af bøger i den forkerte retning med
et fald i antal solgte bind på 25 procent.
Man bliver derfor nødt til at spørge, om problemerne ikke snarere skyldes den
almindelige økonomiske krise. Eller at bøgerne glider uden om boghandlerne,
fordi folk køber bestsellere der, hvor de alligevel færdes. Eller om Egmonts
forretningsmodel simpelthen er bedre i interaktive Rasmus Klump-universer
end Gyldendals hidtil mildt sagt succesløse forsøg på at gøre boghandel på
nettet lønsomt.
Listen med spørgsmål er meget længere og antyder, at musik-, bog- og
filmbranche har et skæbnefællesskab, når det gælder nye økonomisk
bæredygtige salgssystemer i en digital verden, hvor konkurrencen er benhård.
Når Folketinget til efteråret holder høring om emnet, bør de
litteraturbekymrede ordførere derfor gøre min datter og andre af fremtidens
læselystne den tjeneste, at de udvider debatten til at dække mere end
priserne. Det er forståeligt, at der er bogfolk, som drømmer sig tilbage til
de gode gamle dage med faste priser, men det vil nytte lige så lidt, som
hvis pladebranchen drømmer sig tilbage til dengang, en lp kunne indbringe
169,95.
LÆS OGSÅ Politikere vil revurdere de
frie bogpriser
Et sted derude ligger der løsninger. Læselysten er stadig stærk, og de
elementer, der skal i spil, er vel en blanding af mindre moms, bedre bøger,
moderne biblioteker, der kan fremme de kommercielt uattraktive titler, og en
innovativ tilgang til det digitale.
Bøger kan, som min datter har registreret, ganske meget. I Brasilien tror de
så meget på bøgers gavnlige virkning på mennesker, at fanger i fængslerne,
der læser litterære værker, kan få afkortet deres straf.
Derfor er det også ærgerligt, at der herhjemme er aktører, der tror, at bogens redning er en tilbagevenden til et småstalinistisk prissystem, som er afskaffet én gang.
Se også
- Roman om Jesus som superlama er hverken spændende eller spirituel 13. maj 12.40
- Forlag æder af de skrantende boghandleres indtægter 02. apr 08.52
- Gyldendal lukker g.dk og vil streame bøger i stedet 21. mar 14.03
- Politikere siger nej til krisehjælp til bogbranchen 20. mar 16.49
- Genindførelse af faste bogpriser har lange udsigter 12. mar 09.24
- Afskaf Marco effekten! 15. feb 00.01
- Halvdelen af os dropper boghandleren 11. feb 09.56
- Kulturminister lader trængt bogbranche vente 01. feb 11.36
- Det handler om kulturpolitik 22. jan 00.01
- Bogpriser: Bestsellerne blev billigere, og boghandlernes guldæg forsvandt 21. jan 20.08
Læs hver dag
- 21. maj
- 21. maj
Dagens tegning
-
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










Mette Højbjerg
Debatredaktør på Politiken