»Vi skal læse mange bøger i aften, mor«, sagde min 3-årige datter forventningsfuldt torsdag aften, da hun skulle i seng.

Aftenritualet indebærer altid højtlæsning, men som regel er det hendes far, der putter, og deres aftale er én historie. Når hun og jeg så er alene hjemme, gælder der andre regler. Så ’snyder’ vi ofte og læser tre-fire historier, inden vi slukker.

Heldigvis er hun altså blevet til en lille læsehest, og det er stærkt fornøjeligt at læse med hende – særligt jo ældre hun bliver, hvor fine historier om Peter Plys har fejet billedbøgerne af banen. Og orker vi ikke at læse for hende, snupper hun selv en iPad og får læst ’Cirkeline’ højt af maskinen.

Hun vokser kort sagt op med glæden ved bøger. Men spørgsmålet er, om hungeren efter bøger også kan stilles, når hun bliver voksen og lidt mere kræsen. Eller om det om 20 år kun vil være muligt at købe Dan Brown-lignende bestsellere i Føtex.

LÆS OGSÅDel af bogbranchen ønsker faste bogpriser

De senere dages afdækning i Politiken viser nemlig, at det går elendigt i bøgernes verden. Boghandlere lukker på stribe, og bogsalget styrtdykker. Der er kort sagt krise. Og ingen af de danske forlæggere synes at have fundet attraktive løsninger i det digitale e-bog-univers. Så nu taler bogfolket om, at løsningen måske kan være at gå tilbage til de faste – og høje – bogpriser, som blev afskaffet for halvandet år siden.

Det er utvivlsomt klogt at se på, om de frie bogpriser har virket, men umiddelbart virker det ikke logisk, at en tilbagevenden til mindre konkurrence skulle kunne løse problemet. Tal viser nemlig, at også i 2009 – inden bogpriserne blev frie – gik salget af bøger i den forkerte retning med et fald i antal solgte bind på 25 procent.

Man bliver derfor nødt til at spørge, om problemerne ikke snarere skyldes den almindelige økonomiske krise. Eller at bøgerne glider uden om boghandlerne, fordi folk køber bestsellere der, hvor de alligevel færdes. Eller om Egmonts forretningsmodel simpelthen er bedre i interaktive Rasmus Klump-universer end Gyldendals hidtil mildt sagt succesløse forsøg på at gøre boghandel på nettet lønsomt.

Listen med spørgsmål er meget længere og antyder, at musik-, bog- og filmbranche har et skæbnefællesskab, når det gælder nye økonomisk bæredygtige salgssystemer i en digital verden, hvor konkurrencen er benhård.

Når Folketinget til efteråret holder høring om emnet, bør de litteraturbekymrede ordførere derfor gøre min datter og andre af fremtidens læselystne den tjeneste, at de udvider debatten til at dække mere end priserne. Det er forståeligt, at der er bogfolk, som drømmer sig tilbage til de gode gamle dage med faste priser, men det vil nytte lige så lidt, som hvis pladebranchen drømmer sig tilbage til dengang, en lp kunne indbringe 169,95.

LÆS OGSÅ Politikere vil revurdere de frie bogpriser

Et sted derude ligger der løsninger. Læselysten er stadig stærk, og de elementer, der skal i spil, er vel en blanding af mindre moms, bedre bøger, moderne biblioteker, der kan fremme de kommercielt uattraktive titler, og en innovativ tilgang til det digitale.

Bøger kan, som min datter har registreret, ganske meget. I Brasilien tror de så meget på bøgers gavnlige virkning på mennesker, at fanger i fængslerne, der læser litterære værker, kan få afkortet deres straf.

Derfor er det også ærgerligt, at der herhjemme er aktører, der tror, at bogens redning er en tilbagevenden til et småstalinistisk prissystem, som er afskaffet én gang.