Nogle gange brister ens ungdoms illusioner. Jeg har været aktiv i DSU og Socialdemokratiet i en del år efterhånden. Jeg har flere store idoler blandt de tidligere S-koryfæer fra 90'erne. Carsten Koch har indtil i dag været én af dem.

Jeg har altid set Carsten Koch som en enormt kompetent socialdemokratisk økonom og politiker. Både som Direktør for AE-rådet og som skatteminister, har jeg set ham som en der altid har kæmpet for at sikre en retfærdig fordeling af samfundets velstand.

I dag har jeg mistet en stor del af min beundring for Koch.

I et indlæg har Carsten Koch kastet sig ind i kampen om Tobin-skatten, og entydigt på bank- og finanssektorens side. Carsten Koch viser hermed, at de senere års arbejde som Direktør for Danske Invest og LD har skygget hans sind med bankernes argumenter i den verserende debat.

I indlægget opstiller Koch syv grunde til "at droppe Tobin-skatten".

Men Kochs argumenter er efterhånden hullede som en si og understreger, at han tænker som en bankmand og ikke længere som en retfærdighedssøgende socialdemokrat.

Jeg har i stedet syv gode grunde til at Koch tager fejl:

1. En Tobinskat VIL føre til en ændret adfærd i finanssektoren

Finansfyrsterne tjener store summer på at købe og sælge værdipapirer. Ofte er gevinsten ved hver den enkelte handel meget lille, men hvis de laver flere tusinde handler om dagen, så kan selv ganske små gevinster betyde rigtig mange penge. Omvendt betyder det også, at hvis finansfyrsterne skal betale selv en meget lille skat (0,01%) på hver handel, så vil mange af deres hurtige handler slet ikke kunne betale sig, fordi skatten er højere end den gevinst spekulanterne kan score.

Jeg er enig med Koch så langt, at en Tobin-skat langt fra kan stå alene, når det handler om at skabe ny regulering, der kan forhindre fremtidige finanskriser, men det vil være et væsentligt bidrag.

2. Finanssektoren er på INGEN måde i knæ

Koch har ret i, at der er mange banker i Europa der lige nu lider, men det er jo ikke helt almindelige banker, der laver sunde forretninger, som vil blive ramt af en Tobin-skat. Det vil være de banker, som forsøger at tjene de hurtige penge på giftige spekulative handler, og som ikke bidrager med fem flade ører til jobskabelse og vækst.

Nordea er lige kommet ud med et rekordstort overskud; Goldmans Sachs (den helt store spekulative synder inden krakket i 2008) klarer sig bedre end i årevis.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt, at den del af bank- og finanssektoren, der driver spekulative giftige handler, ikke også har råd til at bidrage til fællesskabet.

3. Motivet med Tobin-skatten er en retfærdig fordeling af krisens byrder

Koch påstår i sit indlæg, at tilhængerne af Tobin-skatten er drevet af hævntørst og udelukkende vil straffe finanssektoren.

For mit eget vedkommende handler det mest om at skabe en politik, som kan disciplinere finansfyrsterne.

Men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg siden 2008 har været chokeret og forfærdet over den måde, regningen for krisen har været fordelt på. I Danmark, Grækenland, USA - i hele verden, har det været de lavest lønnede, lavest uddannede og de arbejdsløse, der har måtte betale de største omkostninger ved krisen.

Bare herhjemme har de lavest lønnede og lavest uddannede fået afskaffet efterlønnen, halveret deres ret til arbejdsløshedsunderstøttelse og fået skåret massivt i kernevelfærden.

I mens er alle de, der rent faktisk havde hovedansvaret for finanskrisen tilbage til "business as usual". Det er ganske enkelt kvalmende!

4. Tobin-skatten vil IKKE hæmme væksten i økonomien

Det svageste argument i debatten om en Tobin-skat har været leveret gang på gang af borgerlige, af Vestager og nu også af Koch; nemlig at Tobin-skatten vil føre til lavere vækst.

Det passer ganske enkelt ikke.

Da debatten gik højest, og ækonomiminister Vestager igen og igen gentog sit dommedags-scenarie med, at en Tobin-skat på 0,01% ville føre til lavere vækst, valgte EU-kommissionen rent faktisk at undsige hende.

For det første vil en finansskat minimere den grådige spekulation og dermed risikoen for nye finanskriser, som kan føre til langt større arbejdsløshed. For det andet, så vil indtægterne fra skatten, ca. 400 millioner kroner, kunne bruges til at sætte gang i væksten og skabe nye arbejdspladser, fx ved at investere dem i nye, grønne arbejdspladser.

5. Administrationen er da den mindste bekymring

Kritikerne bekymrer sig meget om, hvordan opkrævningen af skatten vil fungere i praksis. Det har EU-kommissionen ret faktisk taget højde for. Når man kan få computere til at spekulere døgnet rundt med komplicerede algoritmer, så kan man også udvikle systemer, der kan beskatte disse transaktioner.

6. Tobin-skatten skal især ramme kapitalfonde og giftige handler

Koch fremhæver argumentet med, at Danmark i forvejen har en høj bankskat pga. af vores lønsum-afgift. Men det har intet med sagen at gøre.

Tobin-skatten agter jo at ramme de kapital-fonde og banker, der primært lever af de såkaldte High Frequency Tradings, dvs højfrekvens handler, hvor værdipapirer handles frem og tilbage - helt op til 13 gange i minuttet - med det formål at påvirke kursernes udsving.

7. Kapitalen vil IKKE flytte til udlandet

EU-kommissionen arbejder i deres forslag med det såkaldte "hjemstedsprincip". Det betyder, at alle, som bor i Europa, skal betale skatten, uanset hvor de handler. Man er altså nødt til rent fysisk at flytte ud af Europa, hvis man vil undgå skatten.

Det interessante er, at man i Storbritannien i mange år faktisk har haft en skat på aktie- og obligationshandel, den såkaldte stam duty tax. Her betaler man en skat på 0,5 % hver gang man handler med aktier eller obligationer, altså fem gange så meget som det, Kommissionen nu foreslår! Hvis modstanderne har ret, skulle det jo betyde, at investorerne flygter fra London. Men faktisk er det stik modsatte tilfældet – London er i dag finansverdenens hovedstad!

Koch har valgt side i den nye værdikamp - på finanssektorens side.

Jeg nægter, at hele regningen for krisen skal sendes til de, der havde den absolut mindste andel i krisens opståen.