Betalingsringen er i denne omgang droppet – til gengæld får vi allesammen for en milliard kroner billigere og bedre kollektiv trafik. Tak for det.

Aviser og politiske kloge-Aager har i dag brugt al spalteplads på at nedgøre statsministeren. Hun er utroværdig, siger de. Hun har ingen rygrad, siger de. Jeg er DYBT uenig.

Til gengæld synes jeg, at statsministeren har vist et utrolig stort grad af lederskab og mod ved at kassere et forslag, som ganske enkelt ikke hang ordentlig sammen.

Jeg forstår godt, hvis jyder og andet godtfolk tænker ”de er skøre, de københavnere”. Man er også nødt til at være omegnskøbenhavner og kende den socialdemokratiske ånd for at forstå de følelser, der har været involveret i denne sag.

Lad mig prøve at forklare:

Det er ingen hemmelighed for nogen, at jeg er født og opvokset i Kastrup på Amager. Kommunen, Tårnby, ligger uden for Københavns Kommune. Lufthavnen – Danmarks største private arbejdsplads – ligger i Kastrup. Størstedelen af Kastrups indbyggere arbejder i eller omkring lufthavnen, resten arbejder i Vestegnens industrikvarterer. I min egen familie arbejder stort set alle i lufthavnen.

Det skaber en helt særlig stemning. Man kan måske sammenligne det med Munkebo ved Lindøværftet, eller (for de udenlandske læsere) bilbyen Detroit. Forstået på den måde, at lufthavnen er det, der knytter alle sammen derude. Det er den fælles identitet.

Kastrup og Tårnby er socialdemokratiske helt ind i hjertet.

Man har altid – bogstaveligt talt – haft en socialdemokratisk borgmester i kommunen. Socialdemokratiet får altid gode valg ved folketingsvalg. De fleste opfatter sig på en eller anden måde som socialdemokrater. Det gør folk, dels fordi de fleste enten er faglærte eller ufaglærte. Der bor ikke mange læger eller cand.mag.er i Kastrup. Og dels fordi de bærende værdier i lokalsamfundet virkelig er den klassiske socialdemokratiske kerneværdi: ret og pligt.

Det er kun meget få gange, jeg har oplevet en storm af forargelse og modstand mod Socialdemokratiet derude. Folk er egentlig meget tålmodige med S.

Første gang var i sluthalvfemserne, da folk oprigtigt mente, at deres gamle parti svigtede de klassiske socialdemokratiske kerneværdier (ret og pligt) ved ikke at forstå integrationsproblemets omfang.

Folk syntes ganske enkelt, at arbejderpartiet havde mistet forbindelsen til pulsen i Kastruplundgade, Herlev Hovedgade, osv. Holdningen var, at det tjente ingen, at man lukkede øjnene for de uligheder, der blev skabt ved ringe integration og ukontrolleret tilstrømning til de boligområder, hvor problemerne i forvejen var størst. Det resulterede i dybfølt vrede mod Socialdemokratiet.

Anden gang, jeg har oplevet den samme form for vrede, har været i forbindelse med forslaget om betalingsringen.

De fleste i Kastrup ved godt, at jeg er en meget aktiv Socialdemokrat og DSU-formand. Da jeg i forrige uge gik ned ad Kastruplundgade udspillede der sig nærmest tumultagtige scener over regeringens hensigt om at etablere en betalingsring. Jeg blev omringet, og var på et tidspunkt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle stenes midt på gaden. Vreden lå tykt i luften.

Egentlig er det lidt tankevækkende, at folk blev så vrede, da det er langt fra flertallet, der arbejder uden for København. Der er det jo mere enkelt at forstå Herlev- og Rødovreborgerens vrede, da langt de fleste af dem kører ind i København for at arbejde.

Men der er flere grunde til, at vreden blev så stor.

For det første føler folk, at der er noget ragende galt, når de i forvejen betaler 163% af bilens værdi i grønne afgifter, vægtafgifter, mv. Folk føler, at de betaler mere end rigeligt til fællesskabet for at få lov til at transportere sig selv rundt i en bil. De yder deres pligt ved at betale uhyre summer i skat og afgift og føler, det er deres ret at køre i bil.

For det andet handler det om krisen. Folk i Kastrup hører langt fra til de højest lønnede borgere i dette samfund. Mange har mistet deres job under krisen og kæmper for at holde næsen oven vande. Overenskomstforhandlingerne i år kommer til at betyde at få folk reelt for udhulet deres indkomst. Priserne stiger – mad, benzin m.m.

For det tredje, og måske vigtigst af alt, så var konstruktionen bag forslaget om en betalingsring ikke stærkt nok.

Folk kunne ikke få svar på, hvad det ville koste – og hvornår. Folk i Kastrup kunne ikke få svar på om de skulle undtages, når nu de kun skulle køre ud af ringen. Hvor meget ville det give i provenu, og hvad skulle det gå til? Gavnede det overhovedet miljøet? Eller trængslen? Hvor skulle grænsen præcis gå? Mest af alt kan man ganske enkelt ikke forstå, hvorfor man skal inkluderes i en trængselsring, når man ikke oplever trængsel.

Derfor var folk arrige på mig den dag i Kastruplundgade, og derfor har den folkelige modstand været stor.

De næste par dage vil parnasset af kommentatorer og eksperter gå voldsomt meget op i, om Thorning klarede processen godt. Og om Villy har tabt ansigt. Alt det er ligegyldigt.

For når det kommer til stykket, så handler det om, at Helle traf en klog og modig beslutning ved at lytte til pulsen i Kastruplundgade og Herlev Hovedgade. Tak for det.